ISRAEL & PALÆSTINA // NYHEDSANALYSE – Efter mange måneders relativ stilstand er konflikten i Gazastriben blusset op igen. Alene mandag angreb det israelske flyvevåben 130 mål i den palæstinensiske enklave, hvilket ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau Wafa indtil videre har kostet 24 mennesker livet. Fra Gazastriben har palæstinensiske grupper affyret 230 raketter, hvoraf flere har ramt Jerusalem. Premierminister Benyamin Netanyahu holdt også mandag rådslagning med Israels militære ledelse, og det forlyder, at man overvejer flere muligheder.
TEL AVIV – Situationen, der minder om krig, påkalder sig en form for deja-vu. Det hele synes at være set før. Siden Israel indledte sin blokade af Gazastriben i 2007 har den del af det mellemøstlige konfliktbillede været kendetegnet af denne type væbnede konfrontationer, som vi tilsyneladende ser den dramatiske optakt til igen lige nu.
Sagen er blot, at situationen i denne omgang består af en del nye, øvrige elementer. Der er meget andet i spil omkring den helt konkrete og aktuelle konfrontation, og det er med til at gøre billedet endnu mere kompliceret, og til en vis grad også uforudsigeligt på en anden måde.
Jerusalem
Det er eksempelvis første gang, Jerusalem for alvor har været mål for palæstinensiske raketter som følge af Gaza-problematikken, og dette er et vigtigt element til forståelse af, hvad der foregår.
Senere på måneden var det planen, at der skulle have været valg på Vestbredden og Gazastriben. Palæstinenserne skulle have sammensat et nyt parlament, men dagen før valgkampen officielt skulle have været startet, besluttede præsident Mahmoud Abbas at udskyde valghandlingen.
Da det skete, varslede Hamas, at man ville protestere og muligvis gribe til væbnet modstand, hvis Mahmoud Abbas stod fast på sin beslutning. Det er det, som udspiller sig i disse dage
Den egentlige forklaring er nok, at Abbas langt fra kunne være sikker på at beholde magten, idet den islamiske Hamas-bevægelse, som sidder på magten i Gazastriben, tegnede til at blive valgets store vinder.
Han frygtede med andre ord udfaldet af valget. Men som formel begrundelse for udsættelsen, som mere har karakter af en aflysning, brugte han, at Israel ikke ville lade de 230.000 palæstinensere i Østjerusalem deltage i parlamentsvalget.
Da palæstinenserne sidst gik til valg, hvilket var i 2006, deltog borgerne i Østjerusalem, men i denne omgang kunne det ikke lade sig gøre. Netop i dagene, hvor Abbas traf sin beslutning, var Jerusalem præget af dramatiske sammenstød mellem unge palæstinensere og jødiske højreekstremister, og det var Israels officielle begrundelse for at aflyse den palæstinensiske deltagelse i valget.
Da det skete, varslede Hamas, at man ville protestere og muligvis gribe til væbnet modstand, hvis Mahmoud Abbas stod fast på sin beslutning. Det er det, som udspiller sig i disse dage.
Søndag var undertegnede på en opgave i det sydlige Israel, og midt på eftermiddagen sænkede trafikken sig pludselig til sneglefart på en motorvejsstrækning, få kilometer fra Gazastriben. I vejsiden var man i færd med at slukke en brand, som bredte sig hurtigt i det knastørre græs.
Det var resultatet af en af de mange balloner, som på den dag blev sendt fra Gazastriben ind over Israel med brandbomber. Et simpelt men effektivt middel til at lave ravage – og et sikkert tegn på, at en eskalering kan være på vej. Kort efter blev motorvejen lukket helt, sammen med flere andre vejstrækninger og jernbanedriften i det sydlige Israel blev indstillet.
Og så kom raketterne. I mellemtiden havde andre nemlig pustet til flammerne.
Israel gik til valg den 23. marts, og det kom som en foruroligende udvikling, at det højreekstreme parti ‘Religiøs Zionisme’ klarede sig over spærregrænsen og nu er repræsenteret i Knesset med seks parlamentarikere.
Et par af disse benyttede sig af muligheden til at oprette et kontor i Sheikh Jarrah, et palæstinensisk kvarter i Østjerusalem, hvor situationen i forvejen er anspændt, fordi en bosættergruppe har opkøbt et par bygninger og har planer om at etablere sig på stedet.
Den korruptionsanklagede Netanyahu har gennem mere end to år trukket Israel gennem hele fire Knesset-valg, og hele manøvren bærer præg af, at Netanyahu med alle midler søger at klamre sig til den politiske magt
Dette førte ikke uventet til nye sammenstød mellem unge palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker. Mens tåregassen bølgede lod Hamas så vide, at hvis ikke israelerne havde fjernet soldaterne fra Jerusalems gader inden søndag klokken 18, ville de gøre alvor af deres trusler i forbindelse med det aflyste valg.
Dette skete faktisk, mere eller mindre, men ikke desto mindre kom raketterne fra Gazastriben dagen efter.
Grunden er åbenlys. Mandag faldt den såkaldte Jerusalem-dag, som er en mærkedag, Israel har indført til markering af erobringen af Østjerusalem under krigen i 1967. På det tidspunkt fik Israel kontrol over Vestmuren, som er jødedommens helligste sted, og efterfølgende har navnlig israelsk højrefløj talt om Jerusalem som landets evige og genforenede hovedstad.
I 1980 vedtog det israelske parlament, Knesset, en særlig lov, der unilateralt annekterede Østjerusalem, og det er ved den lejlighed, byens nu 230.000 palæstinensere fik deres meget komplicerede status. De er ikke israelske statsborgere, men har fuld stemmeret til kommunalvalg og på papiret har de en hel række rettigheder på lige fod med israelske statsborgere. Men forholdet er også præget af forskelsbehandling, og fordi Østjerusalems palæstinensere helt naturligt har nære relationer til Vestbredden og det palæstinensiske selvstyre, er navnlig Jerusalem-dagen en meget følsom affære.
Koalitionsforhandlinger i vanskeligheder
Her kommer så sagens mulige kerne.
Der synes nemlig at være en tydelig forbindelse til Israels langvarige politiske krise.
Den korruptionsanklagede Netanyahu har gennem mere end to år trukket Israel gennem hele fire Knesset-valg, og hele manøvren bærer præg af, at Netanyahu med alle midler søger at klamre sig til den politiske magt. Så længe han er premierminister, kan han nemlig udsætte retssagen, der kan sende ham i fængsel.
Uret tikker. Yair Lapid har 28 dage til at få sammensat en regering, og hvis det ikke lykkes, bliver Israel sandsynligvis kastet ud i et femte valg, mens Netanyahu får forlænget sin tid som premierminister.
Efter det seneste valg, som var den 23. marts, fik han – efter mange indledende manøvrer – 28 dage til at samle en ny regering, og i sidste uge måtte han kaste håndklædet i ringen. Han var ude af stand til at samle et flertal på 61 Knesset-medlemmer, og derfor tilfaldt opgaven Yair Lapid, som står i spidsen for centrumpartiet Yesh Atid (‘Der er en Fremtid’).
Omkring sig har Lapid en hel stribe partier, som ideologisk er en stærkt blandet landhandel, men som kan samles i ønsket om at få Netanyahu detroniseret.
Denne usandsynlige koalition spænder lige fra det højrenationalistiske parti Yamina, som repræsenterer religiøs zionisme, til den israelske venstrefløj. For at tilvejebringe det nødvendige flertal skal denne brede vifte dog også omfatte ‘Den Forenede Arabiske Liste’, der står for konservativ islamisme.
Partileder Mansour Abbas er villig til at gå i samarbejde på en række betingelser, og mandag skulle han have mødt Lapid og Naftali Bennett, som står i spidsen for Yamina, for at flikke en koalitionsaftale sammen.
Der var alle tegn på, at det kunne lykkes, og at Israel dermed ville have fået en ny regering uden Netanyahu i denne uge, men som følge af situationen i Gaza og konfrontationerne i Jerusalem, så Mansour Abbas sig nødsaget til at udskyde mødet. ‘Udskyde’, men ikke ‘aflyse’, var han hurtig til at understrege.
Bibi har ikke travlt
Her kan man ane Netanyahu i baggrunden. Ganske vist sørgede han for, at den parade med blå-hvide israelske flag, som israelske højrenationalister hver år gennemfører tværs gennem det muslimske kvarter i Jerusalems gamle bydel, blev lagt ad en anden rute på dette års Jerusalem-dag.
På lignende vis tilså han, at Religiøs Zionismes stærkt provokerende kontor i Sheikh Jarrah blev fjernet igen. Men herudover har han haft en hel række muligheder for at lægge en dæmper på konfrontationerne i Jerusalem. Det hele faldt sammen med afslutningen på den muslimske fastemåned Ramadan, hvor der hvert år er demonstrationer, men hvis politi og militær tidligt havde fået besked på at holde lav profil, havde det muligvis aldrig taget overhånd.
Det er en krig om politisk overlevelse, som er på nippet til at blive en virkelig krig, der blot handler om noget helt andet
I skrivende stund kommer der med jævne mellemrum jagerfly henover, hvor jeg sidder. Der er ingen tvivl om, at de er på vej til eller fra Gaza. Det israelske forsvar har allerede sat artilleriet i skudklar stilling langs hegnet til Gazastriben, og borgere i området har fået besked på at gøre beskyttelsesrummene klar. Dette plejer at være sikre tegn på, at en krig er lige om hjørnet.
Imidlertid er situationen ikke helt, som den plejer. Der står nemlig ikke noget samlet Israel bag de ubehagelige tiltag, og der er mange tegn på, at der er tale om en stærkt presset Netanyahu, som er ved at miste grebet om magten. Derfor synes Bibi, som Netanyahu hedder blandt venner, ikke at have specielt travlt med at få lagt låg på konfrontationen.
Men imod sig har han eksempelvis forsvarsminister Benny Gantz, der sammen med sit parti, Kahol Lavan (Blå Hvid), er med i koalitionen imod Netanyahu, og han prøver af al magt at få standset galskaben.
Gantz ved lige så godt som alle andre, at uret tikker. Yair Lapid har 28 dage til at få sammensat en regering, og hvis det ikke lykkes, bliver Israel sandsynligvis kastet ud i et femte valg, mens Netanyahu får forlænget sin tid som premierminister.
Derfor kan man sige, at den israelsk-palæstinensiske konflikt i disse dage tager en ny, dramatisk vending med blodige konsekvenser.
Men i denne runde er der kommet nye elementer til, og det er ikke mindst politikere, der udnytter situationen kynisk til at redde deres politiske skind. Det er en krig om politisk overlevelse, som er på nippet til at blive en virkelig krig, der blot handler om noget helt andet.
LÆS ALLE HANS HENRIK FAFNERS ARTIKLER HER
Topfoto: Israelsk politi i kampuniformer i Jerusalems gamle bydel, som er fokus for den igangværende konfrontation. Foto: Israel Police.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
