KRIG I EUROPA // BAGGRUND – Den megen snak om en mulig atomkrig er ubegrundet. En sådan er meget usandsynlig. Trusselsbilledet er i dag et helt andet end for få årtier siden. Hvis man fraregner radikaliserede muslimer, er fjenden nu den samme som i den kolde krig, Rusland. Men midlerne er ikke militære. Ruslands mål er at undergrave vores samfund indefra, og uden at der bliver affyret et skud. Da den slovakiske premierminister, Robert Fico, den 15. maj blev hårdt såret ved et skudangreb, pegede mange iagttagere på en mulig forbindelse til Rusland, selvom sammenhængen sandsynligvis er en anden.
I 1962 husstandsomdelte den daværende danske regering pjecen Hvis krigen kommer. Den kan læses her. Pjecen blev skrevet i en tidsalder, der var radikalt anderledes end i dag. Dengang var verdensordenen stabil og delt i et øst og et vest, krige blev gennemført af militære enheder og med konventionelle våben på afgrænsede geografiske territorier, og digitalisering eksisterede ikke.
I 2018 publicerede de svenske myndigheder også en pjece med samme ordlyd, Om krisen eller kriget kommer. Pjecen var også specifik, men på en anden måde end den danske fra 1962, men alligevel var hovedbudskabet, at svenskerne skulle have et lager med fødevarer, mad og drikke, som kunne holde i mindst en uge.
Den danske pjece indeholdt også råd til lige artede såkaldte “preppers”. Disse var mere specifikke og set med nutidens øjne ret komiske. Listen omfattede blandt andet 4 plader chokolade, 100 gram sukker og 5 dåser minutkød, der vel at mærke kun kunne købes i Irma, som kun havde butikker i Københavnsområdet. Men alt i alt handlede truslen om mulige russiske atomangreb.
Selvom situationen blev særdeles alvorlig under Cubakrisen senere på året, var regeringens opfordring til danskerne stort set den samme som i den amerikanske propagandafilm fra 1951: Duck and Cover. Med andre ord: Hvis man ikke kunne finde beskyttelsesrum, skulle man gemme sig under bordet eller sengen og lukke øjnene.
Når krigen kommer
Efter den kolde krigs ophør med opløsningen af Sovjetunionen i 1991 har trusselsbilledet ændret sig langsomt, men uimodståeligt. Ser vi bort fra radikaliserede muslimske terrorister og den tiltagende klimakrise, er hovedfjenden nu i grunden den samme som i den kolde krig, om end den har skiftet navn fra Sovjetunionen til Rusland.
Men i modsætning til i den kolde krig, hvor der fandtes et veldefineret geografisk område, hvorpå krigen muligvis ville foregå, og den var ikke nuklear, anvender Rusland en palet af ikke-militære våben. Der er tale om en hybridkrig, der har til formål at skabe forvirring, usikkerhed og en anden form for frygt end en atomkrig. En sådan er groft overvurderet til trods for Kremls evindelige sabelraslen.
Et måske mere forståeligt begreb end hybridkrig er disruption. Det betyder afbrydelse, forstyrrelse eller sammenbrud af kritisk infrastruktur og forhold, som knytter vores samfund sammen. Det kan omfatte alt lige fra distribution af varer, el- og vandforsyning, kollektiv og privat trafik, herunder luftfart, vores stadig mere kontantløse betalingssystemer m.v.
I takt med den stadig hastigere teknologiske udvikling på IT-området samt kunstig intelligens vil truslen stige til endnu mere alvorlige angreb
Ruslands hybridkrig, som altså foregår på vestligt territorium, men også i lande som Ukraine, Moldova og Georgien, kommer til udtryk på mange måder, men her koncentrerer vi os kun om de vestlige lande:
- Cyberangreb rettet mod offentlige institutioner, private virksomheder og individer. Sådanne angreb giver sig udslag i nedbrud af internet og telefonforbindelser, åbning af digital post og til tider anvendelse af kreditkort, selvom vi faktisk ikke ved, hvem der står bag. Det sidste er nemlig et karakteristikum ved hybridkrig. Vi ved ikke altid med sikkerhed, om russiske hackere eller troll-fabrikker står bag. Fjenden er så at sige usynlig. Det giver Rusland mulighed for at benægte, og sat på spidsen har Kreml ikke ytret så meget som én sand sætning i krigen i Ukraine. Lige såvel: Ukraines heroiske overlevelseskamp som stat og nation er også en trussel mod vores samfundssystem. Cyberangreb kender mange danskere til, især hackeres inficering af computere, der i sin værste form er ransomware, dvs. man kan kun få adgang til sin computer ved at betale en løsesum. Inficering af computere med ransomware anvendes hyppigt også mod private virksomheder, fordi der er flere penge at hente der. Stadigvæk: Vi ved ikke med sikkerhed, om russere står bag, før det undersøges grundigt.
- GPS-jamming af flytrafik, jernbanesystemer og sabotage er en stadig mere udbredt form for russisk hybridkrig mod Vesten. På dette område er det mere klart, hvilken statslig aktør der i grunden står bag. Og gerningsmændene er ikke sjældent pro-russiske civile.
- Skabelsen af pro-russiske separatistbevægelser, som vi har set det i Georgien, Ukraine og Moldova.
- Hvervning fra russiske mindretal i de nævnte lande og i Baltikum.
- Hvervning af pro-russiske individer til at gennemføre disse sabotager.
- Desinformation særligt på de sociale medier.
- Den russiske “skyggeflåde”, der blandt andet sejler igennem Øresund og Storebælt.
- Indblanding i demokratiske valg. Eksempler: det amerikanske præsidentvalg i 2016 og den britiske Brexit-afstemning samme år samt det britiske parlamentsvalg i 2019 og nu truslen om russisk indblanding i det kommende europaparlamentsvalg. Listen fortsætter.
Krigen er startet
Ruslands hybridkrig mod Vesten er startet for længst. Spørgsmålet er ikke længere hvis krigen kommer, og heller ikke når krigen kommer. Den er startet, og der er ikke tale om en traditionel militær krig. Derfor skal man også dæmpe frygten for en atomkrig. En sådan har Rusland ingen interesse i, fordi Rusland ikke er i besiddelse af en militær “first strike capability”.
De russiske disruption-taktikker foregår altså nu, og de vil fortsætte uanset udfaldet af krigen i Ukraine. De er talrige. For at nævne en række nylige og aktuelle eksempler:
- Allerede i 2023 offentliggjorde EU’s Agentur for Cyberssikkerhed en rapport, som bekræftede, at der har været russiske cyberangreb og med voksende intensitet mod vestlige jernbaneselskaber. I april 2024 hævdede den tjekkiske transportminister Martin Kupka, at russerne har gennemført tusindvis af forsøg på at sabotere jernbaneselskabers netværk og signalsystemer.
- På same tid blev hundredvis af amerikanske diplomater rundt om i Europa ramt af uforklarlige og alvorlige sygdomme. Sygdomsudbruddene blev linket til russisk hybridkrig.
- I slutningen af april aflyste Finland alle flyafgange til Estland af frygt for jamming. Forbuddet er foreløbig gældende til 1. juni.
- I det nordlige Norge har russisk jamming af norsk luftfart i månedsvis stort set været dagens orden. For Danmarks vedkommende blev SAS i starten af april 2024 nødt til at aflyse en afgang til Bangkok.
- Samme måned blev to tyskere hvervet af Rusland arresteret, da de var i færd med at forberede angreb med eksplosiver og brandstiftelser mod amerikanske militære baser.
- I marts 2024 jammede Rusland britiske satellitsignaler.
- For at vende blikket mod pro-vestlige lande i Østeuropa: Specifikt i Estland og Moldova hverver Rusland civile fra de russiske mindretal til at gennemføre attentater på ministre og højtstående embedsmænd. Dette sker i høj grad via brug af sociale medier.
- Ifølge TV2 Norge har russiske borgere tilsløret af Kreml opkøbt klynger af hytter nær Norges vigtigste militærområder midt i landet.
- Russisk indblanding ved det slovakiske parlamentsvalg i februar 2024 hjalp den populistiske politiker Robert Fico til magten gennem spredning af desinformation. Fico er modstander af flere vestlige våbenforsyninger til Ukraine, hvilket har bidraget til at polarisere det slovakiske demokrati. I midten af maj 2024 blev Fico udsat for et livstruende politisk attentat.
Man kan sikkert nævne mange flere eksempler.
Hvorom alting er, har vi kun set begyndelsen. I takt med den stadig hastigere teknologiske udvikling på IT-området samt kunstig intelligens vil truslen stige til endnu mere alvorlige angreb.
Vores samfund er efterhånden blevet gennemdigitaliseret, og computernetværk kan som følge af den teknologiske udvikling processere og lagre flere data og på en hurtigere måde.
“Russerne kommer” ikke i fysisk form. Men det er dem, der trækker i trådene, selvom vi ikke altid ved det
Forestil jer dette skrækscenarium: Al kritisk infrastruktur eller dele af den og bestemte områder bryder sammen. Ingen telefon og internetforbindelse, så det er umuligt at ringe 112 til alarmcentraler med den konsekvens, at hospitaler ikke kan modtage akutpatienter. Ingen elektricitet så operationsstuer, men også lys, internet, betalingssystemer, supermarkeder, butikker sat ud af funktion. Ingen benzin og som nævnt el med den konsekvens, at såvel kollektiv som privat trafik bryder sammen. Dette forstærkes af, at lyskryds ej heller fungerer til fare for fodgængere.
Man kan blive ved, men kort sagt: Vores samfund bryder sammen. Dette kan få adskillige konsekvenser, fx voksende vrede mod og frustration over vores offentlige system og politiske institutioner. En afmagt og desillusion, som gør det lettere for Rusland at påvirke os og med succes fremtvinge krav.
Forsvar mod disruption?
Hvordan vi forsvarer os mod den russiske trussel om disruption et kompliceret spørgsmål, som det er svært at give et uddybende bud på. Kort fortalt er gengældelse en dårlig idé. Løsningen er flerdelt: For det første skal vi udvikle teknologier, der er mere robuste, til at imødegå adskillige af de nævnte russiske hybridkrigstaktikker. For det andet må vi vænne os til, at der kan opstå kortere perioder, hvor enkelte dele af vores samfund ikke fungerer, at de “disruptes”.
For det tredje skal der skabes et langt mere solidt nationalt sammenhold. Det sidste er lettere sagt end gjort. For det fungerer ikke længere, som det gjorde i besættelsestiden under 2. verdenskrig og “russerne kommer” ikke i fysisk form. Men det er dem, der trækker i trådene, selvom vi ikke altid ved det.
I foråret 2024 lancerede det svenske militær og civilforsvar i samarbejde med andre institutioner, samlet kaldet for ”Forsvarsværket”, en serie af pædagogiske videoer, der samlet handler om de russiske disruption-taktikker, dog i mere begrænset omfang end i denne analyse og uden konkrete eksempler. Videoserien, der kaldes for När kriget kommer kan ses her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her