Coronavirus: ”I krig er sandheden det første offer”, Aischylos 480 f.Kr.

Christian Heebøll-Nielsen 20.08.2020

CORONAVIDEN // DEBAT – Du kender helt sikkert ovenstående citat. Men måske det trænger til en revision. Hvad med ”I krig og corona er sandheden det første offer”? For den kamp om viden, der foregår for tiden, er i sandhed bemærkelsesværdig. Og så behøver vi slet ikke tale om russisk misinformation, som var en bekymring i starten af krisen. Nej, vi kan holde os til det slagsmål, der foregår mellem ellers seriøse videnskabsmænd, skriver Christian Heebøl-Nielsen, der bl.a. kritiserer økonomiprofessor Christian Bjørnskov for politisering af forskning i coronavirussens dødelighed.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Artiklen er opdateret med en rettelse og en bemærkning fra forfatteren under artiklen, 24. august, 2020.

Debatten eller nærmere slagsmålet, når det gælder vidensproduktion og videnskab om coronavirussen, er i fuld gang over hele verden. Herhjemme ser vi hos dem, vi kan kalde Cepos-segmentet, igen og igen kontroversielle udmeldinger om alt fra masker over effekten af nedlukning til hvad den reelle dødelighed er.

Særligt skal fremhæves professor i økonomi og redaktør hos bloggen ‘Punditokraterne’, Christian Bjørnskovs, skriverier.

Tidsskriftet er en slags skraldespand, hvor man kan komme af med ting, andre ikke vil røre med en ildtang

Bjørnskov har konsekvent søgt at tale dødeligheden af sygdommen ned. Han har tidligere skrevet om en IFR (Infection Fatality Rate), der ligger omkring 0,1%-0,2%. Også selvom det på daværende tidspunkt reelt var umuligt.

At IFR for tiden er for nedadgående, er så en helt anden snak. Senest har Bjørnskov publiceret en artikel i et videnskabelig tidsskrift, hvor han på magisk vis viser, at lock down overhovedet ikke virker.

Og her kommer det første interessante fingerpeg.

Det er publiceret i et tidsskrift med en såkaldt impact factor på 0,19. Det betyder, at tidsskriftet er en slags skraldespand, hvor man kan komme af med ting, andre ikke vil røre med en ildtang. Det er derfor også langt under, hvad Bjørnskov ellers har for vane at publicere i.

Christian Bjørnskov. Foto: Aarhus Universitet.

Politiseret forskning

Så ja, forskningen om covid-19 er i høj grad blevet politiseret. Også, når somaliere udpeges som skurke for den nye spredning, mens vi belejligt glemmer, at det er virus’ natur at springe mellem forbundne grupper.

Og dermed kan vi jo trække en linje fra østrigske skiturister til somaliske andenrangsborgere.

Vi har også på det seneste set, at mange har søgt at vise, at grænsen for flokimmunitet i virkeligheden nås meget hurtigere, end vi havde forventet. Forskningen er i den grad spekulativ og glemmer ofte, at det vi ser i dag er udtryk for, at der i de fleste lande fortsat er mange restriktioner på spil.

30% af de ansatte på akutafdelingerne i Region Midtjylland blev smittet med covid-19, et gigantisk svigt fra de ansvarlige i regionen, som forhåbentlig får konsekvenser

Men ligeså interessant har det vist sig, at flere har haft svært ved at få publiceret deres fund. At tale om at grænsen for flokimmunitet måske er lavere, er nemlig politisk ukorrekt. Man frygter, at det kan føre til en laissez-faire-holdning, hvor folk slapper mere af i forhold til beskyttelse, når vi nu alligevel snart har flokimmunitet.

Jeg skal i den forbindelse minde om, at 30% af de ansatte på akutafdelingerne i Region Midtjylland blev smittet med covid-19, et gigantisk svigt fra de ansvarlige i regionen, som forhåbentlig får konsekvenser.

Det er ikke tal, vi har set andre steder i Danmark, og det tyder på massive fejl i håndteringen tidligt i epidemien.

Klorokin og kliniske afprøvninger

Et andet område, hvor vi ser mere en tvivlsom forskning, er når forskellig behandling efterprøves i kliniske afprøvninger.

Oplagt er det selvfølgelig først at kigge på klorokin, hvor bevisførelsen først og fremmest har været anekdotisk, og på intet tidspunkt har levet op til kravene om randomiserede dobbeltblinde afprøvninger, som ellers er the golden standard.

Ofte mødes man med argumentet om, at særlige tider kræver særlige metoder. Underforstået, hvis vi skal vente på den rigtige forskning, så kommer det helt unødvendigt til at koste liv.

Et af de helt store problemer i dag er eksplosion i vidensproduktion under coronakrisen. Og det har konsekvenser, fordi mængden af videnskabelige artikler stresser den såkaldte peer–review-proces til det yderste

Men også når der bliver gennemført egentlige randomiserede studier, ser vi problemer.

Således har vi set et meget citeret klorokin-studie, hvor de der fik klorokin tilsyneladende klarede sig meget bedre end kontrolgruppen. Altså lige indtil man går bag om data og kan se, at de, der fik klorokin, havde været syge i længere tid, og derfor blev hurtigere raske.

Det kræver stor videnskabelig indsigt at gennemskue den slags, og også ofte på et højere niveau, end hvad den gennemsnitlige læge er i stand til. Som oftest vil man jo kun have tid til at læse et abstract, og vil aldrig rigtig komme ned i materien.

Eksplosion i vidensproduktion har konsekvenser

Så hvorfor sker dette, og hvorfor er der ingen, der opdager det?

Et af de helt store problemer i dag er eksplosion i vidensproduktion under coronakrisen. Og det har konsekvenser, fordi mængden af videnskabelige artikler stresser den såkaldte peer–review-proces til det yderste.

Reviewers ved, at der er meget ringe tålmodighed i forhold til at få fat i den nyeste forskning. Og det koster. Tilsvarende har vi set en eksplosion af delinger af de såkaldte pre-prints.

Og hvad er så et pre-print?

Herfra en opfordring. Tænk dig lige om en ekstra gang, næste gang du vil dele et pre-print, der ikke er blevet peer-reviewed

Jo, det er en artikel, der er indsendt til et videnskabelig tidsskrift, men endnu ikke har gennemgået en peer-review. Og der er derfor al mulig grund til at være ekstra på vagt. Med mindre, du da selv synes dig bedre klædt på til at lave reviewet.

Så herfra en opfordring. Tænk dig lige om en ekstra gang, næste gang du vil dele sådan et pre-print.

Lad os også lige tage et kig på nogle af de mest omtalte skandaler under coronakrisen.

Først og fremmest det store studie, der kunne fortælle, at brug af klorokin førte til en øget dødelighed. Studiet, der meget utraditionelt var forfattet af det ellers ukendte firma, Surgisphere, udmærkede sig ved tilsyneladende helt selv at have opfundet data.

Og det ansete tidsskrift, the Lancet, måtte trække studiet tilbage.

I den mere kuriøse afdeling kan vi fortælle, at blandt de få ansatte i firmaet også var en tidligere pornomodel. Et andet studie, der blev trukket tilbage var et meget omtalt fransk studie af professor Raoult, der viste, hvor fantastisk klorokin virker.

Efterfølgende trak tidsskriftet studiet tilbage og lagde afstand til det. Interessant nok var Raoult selv redaktør på tidsskriftet.

Samme Raoult har i øvrigt præsteret at være medforfatter på mere end 120 artikler om året, og er derfor en af de mest publicerede franske forskere. Og den praksis med at chefen sætter navnet på alt, siger i øvrigt meget om, hvad der er galt med fransk forskning.

Deltagere på medicinske konferencer vil genkende problemet.

Tilføjelse:

Christian Bjørnskov har henvendt sig og forklaret, at SSRN, hvor hans paper er publiceret er et såkaldt open repository for pre-prints og working papers. Og at det er, hvad hans artikel er. At karakterisere det som en skraldespand er derfor urimeligt. Forfatteren til denne artikel er ikke nok bekendt med publicering indenfor økonomi, og skal derfor gerne indrømme fejlen.
Det har dog ikke hjulpet at Bjørnskov ikke selv har fortalt, at der var tale om et working paper i sine delinger af artiklen. Og impact factor for ting publiceret hos SSRN er stadig 0,19.
Man kan håbe, at Bjørnskov vil sende sin artikel til publicering i et rigtigt tidsskrift, så den kan gennemgå peer-review.

Topfoto: Health.mill

Christian Heebøll-Nielsen

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut, analytiker af medicinalindustrien samt sundhedssektoren og har i en årrække beskæftiget sig indgående med bekæmpelse af disinformation og fake news. P.t. følger han udviklingen i både coronavirussens udbredelse og myndighedernes kamp mod den både nationalt og globalt.