Hvorfor fremstille Folkekirken som noget, den ikke er?

Jonas M. Hoeck 24.02.2026

TRO // KOMMENTAR – ”Der er som udgangspunkt intet galt i, at folkekirken forsøger at få flere i kirke,” skriver Jonas M. Hoeck. ”Som præst er jeg også selv åben for på et tidspunkt at lave podcasts eller lignende formater. Kirken skal naturligvis gøre brug af den teknologiske udvikling, hvis det gavner tilslutningen.” Problemet opstår, når folkekirken forsøger at tiltrække borgere på sociale medier ved at fremstille kirken som noget, den ikke er.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der har længe foregået en debat om, hvordan folkekirken skal og bør fremstå på sociale medier. Senest er den kulmineret i sagen om en række ungdommelige og skæve TikTok-videoer produceret af ungdomspræsten Mia Schmidt-Mikkelsen fra kirken “UngK” i Aarhus i samarbejde med Nicolai Burmann, der er produktionsansvarlig ved bureauet “A Gen Z Company”.

Projektet er sat i gang af biskop Henrik Wigh-Poulsen og menighedsrådet ved Sankt Lukas Kirke. I videoerne skænkes der blandt andet altervin til en ung mand, som var det shots ved en bar. I en anden opfordrer præsten sine følgere til at skrive deres synder i kommentarfeltet og nævner selv, at hun har “snydt i kirkebanko”.

Denne type tiltag er spild af penge og virker nedbrydende for danskernes tillid til og lyst til at bruge folkekirken

Videoerne er gennemgående præget af en pjattet feststemning, der kan give mindelser om den virale “Rappin’ for Jesus” fra 2013, hvor et ældre præstepar forsøgte at lokke ungdommen i kirke ved at bruge et “frækt” og “friskt” sprog, som mest af alt fremstod stødende og upassende.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad har jeg sammen med en række andre præster og politikere kritiseret videoerne og opfordret folkekirken til at tage dem ned igen, fordi vi mener, at de skader mere, end de gavner. Andre har ligeledes kritiseret dem. En skriver direkte, at han har meldt sig ud, grundet den slags pjat.

Jeg vil her uddybe, hvorfor jeg mener, at denne type tiltag både er spild af penge og virker nedbrydende for danskernes tillid til og lyst til at bruge folkekirken. Samtidig vil jeg pege på et mere grundlæggende problem i folkekirkens ideologiske syn på sin egen rolle og funktion. Og endelig vil jeg give en konstruktiv vej frem.

@folkekirken
“den bringer lys og liv og lyst”😮‍💨 #kristendom #fyp #folkekirken
♬ original lyd – Folkekirken

Hvorfor søger folk mod kirken

Der er som udgangspunkt intet galt i, at folkekirken forsøger at få flere i kirke. Uanset om det gælder biblioteker, teatre, højskoler eller kirker, er det positivt, at man søger at få borgerne til at bruge de institutioner, vi har og betaler for i det danske samfund. Som præst er jeg også selv åben for på et tidspunkt at lave podcasts eller lignende formater. Kirken skal naturligvis gøre brug af den teknologiske udvikling, hvis det gavner tilslutningen.

Problemet opstår, når folkekirken forsøger at tiltrække borgere på sociale medier ved at fremstille kirken som noget, den ikke er.

Om folkekirken er klar til at skifte gear og lægge den værdirelativisme og selvironiske tone, der har præget tidligere generationers måde at tale om tro på, bag sig, må tiden vise

Enten ved at indtage en ironisk distance til kirkens ritualer, traditioner og symboler eller, som i det nævnte eksempel, ved at fremstille kirken som et værtshus eller et diskotek. Dermed underminerer man sin egen berettigelse og risikerer at skubbe endnu flere væk.

Med faldende medlemstal kunne man mene, at det er logisk at modernisere det, som ikke fungerer. Men mennesker, der ikke bryder sig om kirken eller hellere vil på diskotek, begynder ikke at gå i kirke, fordi kirken gør grin med sig selv eller laves om til en fredagsbar. Samtidig overser man, at de mennesker, som allerede holder af kirken og besøger den, netop gør det, fordi kirken tager sig selv og troen alvorligt og lige præcis ikke er en ungdomsklub.

De fleste mennesker, der i dag søger mod kirken, gør det, fordi de enten er blevet troende og søger ritualer og nærhed til Guds ord, eller fordi de søger de traditioner og rammer, som folkekirken er forbundet med.

Jeg har endnu til gode at møde et ungt (eller ældre menneske) menneske, der kom til min gudstjeneste, fordi denne troede, han eller hun skulle drikke sig fuld eller opleve underholdning.

Der er også alvor i tidsånden

Der er et betydeligt potentiale for at få flere til at besøge folkekirken. En undersøgelse foretaget af Voxmeter for Ateistisk Selskab viser, at den yngre del af befolkningen i dag er mere troende end generationerne før dem.

Hvis de mange penge, som folkekirken bruger på nye tiltag, skal have den ønskede effekt, må man blive bedre til at læse tidsånden og komme i kontakt med de unge, som tydeligt giver udtryk for, at de søger tro, mening og alvor.

Man kunne gå ind på TikTok, Instagram eller Facebook og se, hvilken type indhold unge selv producerer eller søger efter, og enten lade sig inspirere af det eller udvikle noget nyt i samme ånd. Der findes også flere danske præster, som har succes på Tiktok, som eksempelvis Andreas Meng, som man kunne rådføre sig med.

Om folkekirken er klar til at skifte gear og lægge den værdirelativisme og selvironiske tone, der har præget tidligere generationers måde at tale om tro på, bag sig, må tiden vise.

Men hvis man vil have flere af de unge, som i dag søger mod frikirker, den katolske kirke eller andre trossamfund, til at genoverveje folkekirken, må man acceptere, at folkekirken gerne må være gammeldags og værne om traditioner, ritualer, værdier, nærhed, dybde og ånd. Man bør være en kirke, der vil være kirke og udtrykke stolthed over sin rolle.

Jonas M. Hoeck

Jonas M. Hoeck er præst ved den grundtvigske valgmenighed i Balle, Vejle. Han har en ph.d. i litteraturvidenskab og mere end otte års undervisnings-erfaring fra universitet og højskole.