Hvad er det for historier, vi forsøger at sælge Danmark på? Turisme skulle som bekendt gerne være en kilde til indtjening. Men hvad sælger vi, spørger Maria Helleberg, der her ser nærmere på løgnehistorien om den indemurede jomfru på Dragsholm Slot. En vaskeægte konspirationsteori om renæssancens vanvid og det gamle begreb indemuring.
For tiden sidder jeg med renæssancens danskere og bimler rundt i landet for at se, opleve og indsuge. Og så er det, man kommer til myterne – spøgelser, helheste og til sidst hovednummeret, den indemurede jomfru på Dragsholm Slot.
Lad os lige tage myten, som den præsenteres. I 1540 boede der en ond herremand på Dragsholm. Han havde en datter, der sjovt nok skulle hedde Celestine Mariann de Bayonne Gyldenstjerne. Hun var løn og sød og trolovet. Men fik et forhold til en staldkarl og blev gravid. Forældrene ville skjule hende i Slesvig, sagde de, men lagde andre planer. Under hendes afskedsfest blev hun muret inde i væggen, stadig iført en smuk hvid kjole, formentlig i live.
Formentlig af sine egne forældre. Hun kunne lige skubbes ind i et hul, som blev muret til. Man kunne høre hende kradse på muren, og hendes skrig hørtes over hele slottet, men ingen hjalp.
Under en ombygning i 1910, da man ville installere moderne toiletter, blev ”liget” fundet. Hendes skelet var muret ind i væggen.
Denne historie fortælles på adskillige websites, og man kan være så heldig at få den fortalt på slottet selv. Der er bare et ret stort problem med historien: det er en grotesk løgn hele vejen igennem.
Lad os tage den unge dames navn først. Danske adelsslægter var ikke særlig opfindsomme navnemæssigt, man opkaldte børnene efter slægtninge. Hvis man vil se, hvad adelsfamilien Gyldenstierne kunne finde på, anbefales det at studere slægtsskemaer. Når man gik uden for at navngive efter bedsteforældre, er det vildeste, jeg er stødt på, rigsmarsken (øverste hærfører) Tyge Krabbes datter Olivia. Navnet Celestine Mariann de Bayonne Gyldenstjerne hører til i en virkelig dårlig klon af en en Danielle Steel-roman, men ikke i 1540’ernes Danmark.
Og så er der hendes forældre. Lad os se, hvad Encyklopædien kan fortælle om hendes far, Mogens Gyldenstjerne. Han lyder ikke lige som kandidat til morder af egne børn. En alvorligt arbejdende dansk adelsmand, som bruger en del af sine unge år i Norge.
Slægten Gyldenstjerne var selvbevidst højadel, en slags politiker-, bispe-, lensmands-, statholder, rigsråds-dynasti, hvor alle, også døtrene, blev opdraget til at arbejde for statsmagten. At glide ind i denne familie er som at besøge en enormt forgrenet udgave af Hækkerupperne i vore dage.
Celestines forældre, Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, skrev en mængde forrygende breve til hinanden og til familie, venner og kolleger i tiden under og efter reformationen. De er endda udgivet i to bind og kan anbefales som indblik i tidens elites liv og holdninger. Alvorlige, engagerede mennesker, der aldrig sætter spørgsmålstegn ved egen rolle i samfundet. Det kan godt være, man ind imellem lod grusomheder ske – forbrydere blev henrettet, som var de faldet i hænderne på Islamisk Stat – men det opfattedes som retfærdighed. Derimod fungerede familier som beskyttelse. Det kan også godt være, at man tog børn fra mødrene og lod dem delvist vokse op hos fremmede, men kærligheden og omsorgen var alligevel til stede.
Hvordan er de så blevet rodet ind i denne historie om Celestine? Hvem fandt på navnet på den unge dame? Hvem besluttede sig til, at det, Dragsholm skulle sælges på, var bizarre historier som denne? Her har jo boet mennesker, som havde ægte, virkelige liv. De er måske ikke så groteske, til gengæld er de så heller ikke løgn.
En Monty Python-sketch
Man kunne faktisk tænke sig en slags Monty Python-sketch om Celestines liv:
Far Mogens slipper endelig ind i barselkammeret og konfronteres med det nysvøbte, nyfødte pigebarn og bliver begejstret for endelig at få en datter. Åh, Anne, hvor er hun dog dejlig, og hvad skal hun så hedde, skal hun opkaldes efter din mor eller min, eller en af vore bedstemødre?
Hun skal da hedde Celestine Mariann de Bayonne!
Det lyder ikke som en bedstemor. Anne, har du kunnet trække vejret under fødslen?
Ja, jeg har det fint. Celestine Mariann de Bayonne.
Det lyder heller ikke som et Gyldenstjerne-navn.
Nej, det er hendes helt eget navn.
Har du det helt godt, Anne? Har du fået noget fransk medicin eller noget?
Nej, jeg fik bare en indskydelse. Celestine Mariann de Bayonne. Og husk Gyldenstjerne.
Anne, skal vi ikke kalde hende Elisabeth eller Lene? Det er rigtige Gyldenstjerne-navne. Elsebe!
Eller beretningen om staldkarlen og datteren:
Kære Mogens, din datter lader til at være blevet gravid.
Hvordan i alverden skulle det være gået til? Grevens Fejde sluttede i 1536, det er ikke borgerkrig i landet mere. Vi har orden på vore liv..
Ikke desto mindre er hun blevet gravid med en staldkarl.
Hvordan skulle det kunne gå til, hvor skulle hun møde en staldkarl? Hvis vi skal bruge en hest, beder vi om at få den sadlet. Vi går da ikke ned og spilder tiden i stalden. Vi kan jo netop ikke sadle heste, vi tager beslutninger og bestemmer, det er vores opgave.
Hun er i alt fald blevet gravid. Hvad vil du gøre ved det, Mogens?
Vi må have fat i en læge. Lige meget, hvad vi stiller op, kommer vi til at synde og gøre nogen ondt. Der er voldsomme straffe imod hor her i landet. Det er sjældent, vi højadelige bliver straffet for hor, men staldkarlen vil blive hængt. Ifølge loven skal kvinden druknes i en sæk. Galgen og baljen kaldes det. Vi kunne måske håbe på, at lægen kunne foretage en abort.
Hvad med at indemure hende?
HVAD?
Hvad med at indemure hende levende?
Tror De, vi er galninge? Tror De, vi er papister (nedsættende ord for katolikker)? Tror De, vi er barbarer?
Selve indemuringen er også lidt af et udstyrsstykke.
Vi har nu Mogens Gyldenstjerne og hans kone Anne og en plan om at indemure Celestine. Og en hushovmester, som er blevet tilkaldt for at ordne noget ret uhørt.
Jeg, Morten Gyldenstjerne, er kommet i den situation, at jeg akut står og har brug for en mængde mursten. Faktisk nok til at tilmure denne niche.
Jamen, vi har ingen mursten liggende. Vi må hente dem på teglværket, det kan nok først ordnes i morgen efter daggry. En hel vognladning?
Ja, der skal noget til.
Og mørtel? Skal nådigherren også bruge mørtel?
Hvad et mørtel? Lim, der binder teglstenene sammen? Ja, det må vi også have. Og en murerske, hedder det det?
(Morgen Gyldenstjerne kan ikke så meget som koge et æg selv. Har aldrig muret eller bedrevet andre håndværk.)
Det kommer også i morgen. Men tror nådigherren ikke, at vi også skal skaffe en murer eller to?
Sæt barren lidt højere
Jeg har på fornemmelsen, at den der med indemuring er en misforståelse – på Egeskov sad Rigborg Brockenhuus ”indemuret”, dvs. i en slags familiens isolationsfængsling, fordi hun havde født et barn uden for ægteskab, i en tid da lovene mod sex uden for ægteskabet var blevet ret voldsomme. Hun slap fri efter sin fars død. Hun havde selskab af tjenestepiger, fik selvfølgelig mad og bøger, men jo ikke mange oplevelser eller meget motion, mens hun blev straffet. Det varede i fem år.
Det barn, hun fødte, blev i øvrigt accepteret af og optaget i sin fars familie, Rosenkrantzerne. Og Rigborgs mor var imod den overdrevne straf. Det var en æressag, forstår man, for Rigborgs far. Men han drømte altså ikke om at mure hende inde i væggen…
Hvorfor skulle der egentlig være sket ufattelige primitive grusomheder netop på herregårde, hvis beboere var priviligerede, velhavende, veluddannede og havde midler til at beskytte sig mod netop overgreb? Der skete vist værre ting hos bønderne…
Jeg har en eneste bøn til de ansvarlige: stop det nu. Find nogle bedre historier, hold op med at fodre folk med den slags primitive løgne, primitivt fortalt. Sæt barren lidt højere.
Topfoto: Dragsholm Slot – Pixabay. No attribution required.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
