ANMELDELSE – ”Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren”. Den trøst er det ikke alle, der stiller sig til tilfreds med, når retssamfundet frikender eller ikke retsforfølger voldsmænd. Det er kernen i Jeanette Øbros og Ole Tornbjergs nye krimi De ustraffede.
Er der en Dommedag, hvor Herren skiller fårene fra bukkene og straffer onde mennesker? Eller bliver de indhentet af karma, så de bliver ramt af en frygtelig sygdom eller genfødes som noget ubehageligt? Eller er nogle af os udpeget til at være instrument for karma eller den hævnende Gud?
I De ustraffede bliver kriminalpsykologen Katrine Wraa sat på en sag, hvor et tilsyneladende selvmord viser sig at være omhyggeligt iscenesat … af en morder. I sin søgen efter et motiv opdager hun, at ofret har været anmeldt for voldtægt. Men vel at mærke aldrig dømt for noget.
Da hun samkører registreringen af selvmord med personer, der er blevet anmeldt for voldtægt, men aldrig dømt for det, står hun pludselig med en mistanke om, at en gerningsmand systematisk øver selvtægt mod de mænd, der har undgået straf for deres overgreb.
Ordet er partnervoldtægt
Man må sige, at De ustraffede griber fat i et aktuelt emne.
Om vi nu taler #MeToo eller Roskildefestivalens fokus på overgreb. Eller tænker på kvinder, der må søge tilflugt på kvindecentre rundt om i landet. Hvis vi lægger digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser i dating-verdenen oveni, så er der rigeligt at tage fat i.
Netop fordi mange overgreb – samlet betegnet partnervoldtægt – foregår ”i privatlivets fred” eller i hvert fald uden andre vidner end de involverede, så er det uendelig svært for retssystemet at gribe ind med sanktioner.
De, der er gamle nok, vil huske ”den amerikanske løsning” på problemet – selvtægtsmænd som Charles Bronson og Clint Eastwood i henholdsvis En mand ser rødt og Dirty Harry-serien.
Sådan fungerer det jo ikke herhjemme … vel?
Forbrydelsens cost-benefit analyse
Det er elementært spændende at følge Katrine Wraa og hendes kolleger, når de kæmper for at finde en sammenhæng … og kæmper mod ledelsens djøfiserede tankegang, hvor ressourcerne må lægges, hvor der er størst chance for resultater: Kan det betale sig at sende en kriminalbetjent til Aalborg for at gennemføre en afhøring? Hvor mange medarbejdere kan der afsættes til en sag, hvor det overhovedet ikke kan bevises, om der er sket en forbrydelse? Kan sagen føres til doms?
Der går selvfølgelig politik i det, og samtidig er der personlige ambitioner på spil om mulige forfremmelser.
Tinder, spænding og femi-krimi
Med Katrine Wraa som hovedperson og med flere kvindelige kolleger er det let at rubricere De ustraffede som femi-krimi. Foruden Katrine møder vi gruppelederen Naja Skytte, retsmedicineren Anne Mi og den nye tilføjelse til politigården, psykologen Emma Fabricius, der er politisk ansat for at ændre på politiets holdning til og arbejde med voldtægtsofre.
Forfatterne selv hader betegnelsen femi-krimi, fordi det lidt som med begrebet kvindefodbold antyder, at det er noget andet (og mindre) end rigtig fodbold … rigtige krimier (”Er alt andet så macho-krimier,” spørger Jeanette Øbro). Katrines privatliv – som enke og enlig mor til et barn i førskolealderen, og som attraktiv single, påpeger hendes Tinder-brugende veninder – bliver ganske rigtigt blandet ind i historien. Men det gør f.eks. Wallanders også, så …
Et andet aspekt er, at vi også kommer ind i hovedet på Oscar, den første i afdelingen af afrikansk herkomst, men han er selvfølgelig også en outsider i korpset. Han bliver hele tiden konfronteret med sin ”anderledeshed”.
Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg balancerer fint krimisporet med det private spor, samtidig med at de lægger små fristende indblik i gerningsmandens tankegang og handlinger ind. Kun i glimt og omhyggeligt uden at afsløre, hvordan det passer sammen med de mange spor og mange mistænkte, som dukker op i sagen.
Det er det, der gør det elementært spændende læsning. Vi vil selvfølgelig gerne finde ud af, hvem der har gjort det.
Krimi som debatoplæg
Samtidig handler det om at blive grebet af hovedpersonens (eller hovedpersonernes) dilemmaer. Meget dansk handler det om balancen mellem arbejde og privatliv – men det handler også om, hvor sårbare kvinder er i dagens Danmark. Uanset status. Ligestilling eller ej.
Det kan der sagtens komme en god diskussion ud af i bogklubben. De ustraffede kaster sig også ud i spekulationer om, hvilken psyke der ligger bag overgrebene. Hvad er det, der skaber en voldtægtsmand, en krænker, en stalker – ja, i det hele taget en voldsmand?
Det ville være skønt med et definitivt svar, når vi ser på tallene for voldtægt og andre overgreb. De ustraffede giver et bud – og det er ikke noget dårligt debatoplæg. Og jo, når vi ser de indlysende uretfærdigheder i systemet, så er det let at forstå dem, der får lyst til at handle uden om systemet.
Det er vel ikke mindst sandt for de politifolk, der ser forbrydelserne, ved hvem, der har begået dem, men ikke kan bevise det.
Hvis sommervejret holder ind i et lunt efterår, så er De ustraffede glimrende og tankevækkende underholdning i hængekøjen. Fire store stjerner … og de er vel at mærke givet af en mand.
De ustraffede
Politikens Forlag
Udkommer: 15. august
Antal sider: 352
Pris: 250,- vejl.
Topfoto: Cover af Peter Stoltze
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her