Hvem er Danmark? Thorstein Thomsen i Ringkøbing

af i Danmark/Kulturhistorie/Liv & Mennesker

KULTUR – Dansk Forfatterforening satte i efteråret 2018 et skønlitterært projekt i gang, som Nordea-Fonden støtter økonomisk: Hvem er Danmark? Man kan læse mere på nettet her: hvemerdanmark.dk. Omkring 120 forfattere skrev en ansøgning og 20 blev udvalgt, bl.a. forfatteren Thorstein Thomsen. Her fortæller han om projektet.

En forfatter bliver sendt en uge til en by langt fra, hvor han/hun bor. Han/hun skal gå nogle ture med lokale borgere. Han/hun skal skrive en kort novelle fra eller om byen, som skal offentliggøres i den lokale avis. Og skal så vende tilbage i efteråret til et arrangement på biblioteket og en workshop på skolen.

Det forventes, at forfatteren tager nogle billeder og lægger dem på de sociale medier.

Jeg var i Ringkøbing i uge 13. Det var en intens omgang, lidt forstyrret ind imellem af journalister, for der har været forbløffende meget mediedækning på projektet. Jeg var på fem gåture, besøgte en 9. klasse på Ringkøbing Skole og blev inviteret til middag hos ejeren af Vaffelboden. Med mere.

Det lykkedes mig også at dumme mig lidt i et interview i Dagbladet. Sådan noget med at mine fordomme, jo, det var måske, at ringkøbingenserne gik i træsko og fleecetrøjer. Det blev påtalt af Astrid. Jeg forsøgte at forsvare mig. Selvfølgelig mente jeg det ikke. Et ironisk smil gør sig ikke på tryk og så videre.

Torsdagens menneske er Jes Ebsen. Han har været havnemester i 25 år her i Ringkøbing. Nu er han blevet 71 og går snart på pension

Men det var for sent, og det ærgrede mig så meget den første hjemme-igen-nat, så jeg lå en del vågen. Og her fik jeg så idéen til min novelle, som jeg skrev næste morgen. En historie om kikset kærlighed og ligeværdighed. Men den historie vil jeg ikke skrive mere om her, for den skal først offentliggøres til efteråret i Dagbladet … men jeg skrev noget andet, som allerede er sendt ud i verden.

Et af de første mobilfotoer, jeg tog om mandagen, gav mig en enkel ide: Jeg ville lægge dagens menneske ud på Facebook på de fem hverdage, jeg var i Ringkøbing. Et billede og en tekst, hvor jeg ikke skrev om ting, jeg var glad for eller sur over, altså den almindelige standardstatus, men i stedet forsøgte i en minilitterær form at beskrive fem mennesker, fem møder. Jeg lagde de fem små statusser ud. Monica Krog-Meyer læste dem og opfordrede mig til at sende dem til POV International.

Her er de fem statusser.

Mandagens menneske

20 forfattere bliver sendt til en anden by end den, de bor i, i litteraturprojektet hvemerdanmark.dk. Og nu er det min uge, og min by er Ringkøbing.

På vej ind i byen i morges ser jeg verdens største Danmission-genbrug. Jeg går ind og køber nogle bøger, bl.a. én af mig selv. Og hvem kommer jeg i snak med som den allerførste? En frivillig medarbejder ved navn Dennis Pagh. Han bor her helårs i et af sommerhusene ude ved kysten. Men han kommer fra Ryesgadekvarteret i København tæt på, hvor jeg selv bor. I gamle dage hang han ud med The Hitmakers, og senere spillede han med hvem som helst, bl.a. John Mogensen. Det var næsten som at møde en fætter.

Tirsdagens menneske

Tirsdagens menneske er Elly Halkjær. Her med Kåre og Mads fra DR, som laver en podcast-serie om 10 af os hvemerdanmark-forfattere. Elly er født i Ringkøbing, men drog ud og tog to uddannelser og en mand og vendte beriget tilbage.

Det viser sig, at hun er vokset op 30 km. herfra. Hun har taget begge sine uddannelser i Vestjylland, først blomsterbinder, så farmaceut

Lykken sad uden på hende i dag, så man ikke mærkede blæsten. Elly elsker sin by så meget, at hun kan gå ned ad en gade uden at opdage butiksdøden. (Okay, Elly, der er så lidt af den, at det ikke præger byen. Og jo, Elly, det er en meget smuk by, du bor i.)

Onsdagens menneske

Dagens menneske er usynligt, og jeg ved ikke, hvad hun hedder. Men det spændende foto antyder, hvad hun arbejder med. Hun er i 40’erne. Da jeg spørger, om hun er herfra, svarer hun uden tøven nej, hun er tilflytter.

Det viser sig, at hun er vokset op 30 km. herfra. Hun har taget begge sine uddannelser i Vestjylland, først blomsterbinder, så farmaceut. ”Nåh, så du har aldrig boet i en stor by?” Joh, det mener hun nok, hun har. Nogle år i Tokyo. ”I Tokyo? Kan du japansk?” Jo, noget japansk kan hun da. Hendes mand var ansat dér af Vestas, og nu her i Ringkøbing. ”Så du havde ikke selv arbejde i Tokyo?” Joh da. Hun bandt blomsterkranse til japanerne.

Sådan gemmer der sig historier i folk, som man først får øje på med ørerne.

Torsdagens menneske

Torsdagens menneske er Jes Ebsen. Han har været havnemester i 25 år her i Ringkøbing. Nu er han blevet 71 og går snart på pension. Så vil han en tur ud med en af de store trawlere i Hvide Sande. Han startede i 1964 med kystfiskeri på en af de små blå kuttere. Jeg tror, han ind imellem savner lyden af en Hundestedmotor.

Vi taler om, at vi kommer fra hver sin side. Jeg fra rockmusikken, han fra fiskeriet. Øst og vest. By og hav. Set i alderens perspektiv er der ikke den store forskel. Vi har begge kendt vores hustruer i over 40 år. Vi bor begge i nærheden af vores voksne børn. Vi er begge levende og kan le og være lette indeni.

Fredagens menneske

Fredagens menneske er hende her. Hun er død. Hun var en ung kvinde, der tog en overdosis. Det var ikke meningen. Hendes far malede dette billede, som har gjort et stort indtryk på mig. Jeg har været oppe at se på det hver dag i Ringkøbing Kirke.

Det må have været svært at male, eller måske har det været en del af en sorgproces. Selvfølgelig har det det, og også dér må det have været svært at male. Jeg ved ikke, hvad jeg mere skal sige. Nogle gange skal man måske bare ikke sige noget.


Altertavlen i Ringkøbing Kirke er malet af Arne Haugen Sørensen.

Topfoto: Ringkøbing er kendt for sine røde murstenshuse. Alle fotos er forfatterens egne.

Thorstein Thomsen, cand.mag. (1950), blev musiker som 19-årig. Han
har skrevet over 500 sange, de fleste til børn. Herudover ca. 100
børnebøger, 9 romaner til voksne, og har optrådt flittigt som
storyteller og foredragsholder på skoler og biblioteker fra
Sydslesvig til Nuuk.