RETSSIKKERHED // KRONIK – Den nye skatteminister vil styrke borgernes retssikkerhed. Men hvordan møder staten mennesker, hvis gæld til det offentlige er en direkte konsekvens af økonomisk partnervold? Ny international forskning og en rapport fra Justitia peger på et område, der kalder på langt større opmærksomhed.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den nye skatteminister, Jakob Engel-Schmidt, har sat retssikkerhed øverst på dagsordenen. I et interview med Politiken fortæller han, at der er brug for en kulturændring i Skatteforvaltningen, fordi borgerne alt for ofte kommer i klemme.
Han har sendt et brev til næsten 11.000 medarbejdere, varslet en offentlig høring om retssikkerhed og krævet, at der udpeges retssikkerhedskoordinatorer i de syv styrelser under ministeriet. Det er en ambition, der fortjener opbakning.
Samtidig er der en gruppe borgere, som stort set ikke indgår i debatten om retssikkerhed. Det er mennesker, hvis gæld er opstået som følge af økonomisk partnervold. Efter et brud forsøger mange at genopbygge deres liv, men lever fortsat med de økonomiske konsekvenser af volden.
Den 10. februar skrev jeg derfor til Gældsstyrelsen. Jeg spurgte blandt andet, om styrelsen har særlige retningslinjer for borgere, hvis gældsproblemer skyldes økonomisk partnervold.
Findes der mulighed for dialog, lempelse af renter og gebyrer eller særlige aftaler? Er der en fast kontaktfunktion for voldsudsatte? Og hvordan forholder Gældsstyrelsen sig generelt til de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der opstår, når gæld er en direkte følge af partnervold? Selv om jeg har rykket, afventer jeg fortsat et svar.
Hvis vi ikke forstår, hvordan vold påvirker menneskers økonomi og handlemuligheder, risikerer vi, at volden fortsætter – ikke nødvendigvis direkte gennem partneren, men gennem de systemer, der burde sikre menneskers retssikkerhed
Danmark har med ratificeringen af Istanbulkonventionen forpligtet sig til at forebygge, bekæmpe og beskytte mod vold mod kvinder, herunder økonomisk vold. Det rejser derfor et naturligt spørgsmål om, hvordan denne forpligtelse afspejler sig i Gældsstyrelsens møde med mennesker, hvis gæld er en direkte følge af økonomisk partnervold.
Økonomisk vold rammer hver femte kvinde i EU
Baggrunden for mine spørgsmål til Gældsstyrelsen er de mennesker, jeg møder som rådgiver og foredragsholder. Mennesker, som gennem længere tid har været så økonomisk pressede, at de ikke har haft råd til at betale alt fra skat til daginstitution eller biblioteksbøder.
Selvstændige erhvervsdrivende, der er kommet bagud med både skat og moms, fordi en voldelig partner har presset dem økonomisk.
De risikerer, at virksomheden må lukke som følge af gælden. Eller mennesker, som fortsat hæfter for ejendomsskatter af en bolig, de for længst er flyttet fra, fordi voldsudøveren nægter at sælge boligen og dermed forhindrer dem i at få adgang til et eventuelt salgsprovenu.
Jeg møder også mennesker, som i årevis er fanget i konfliktfyldte bodelingssager med høje udgifter til advokat, hvor den voldelige ekspartner bevidst trækker processen i langdrag for at fastfryse den voldsudsattes adgang til egne penge.
Mens sagen står stille, vokser renter, gebyrer og restancer, og den voldsudsatte står uden mulighed for at skabe økonomisk stabilitet eller komme videre med sit liv.
Det er langt fra enkeltstående historier. Den europæiske undersøgelse EU Gender-based Violence Survey – Evidence for Policy and Practice viser, at 20,3 procent af kvinder i EU har været udsat for økonomisk vold fra en partner.
Voldsformen kan blandt andet bestå i, at en partner overtager kontrollen med familiens økonomi, begrænser adgangen til egne penge, tvinger den voldsudsatte til at optage lån, misbruger MitID eller digitale signaturer, stifter gæld i partnerens navn, nægter at betale fælles regninger, ødelægger kreditværdigheden eller forhindrer partneren i at arbejde, tage en uddannelse eller opnå økonomisk selvstændighed.
Når økonomisk partnervold bliver til gæld
Den internationale forskningsgennemgang Examining the Impact of Economic Abuse on Survivors of Intimate Partner Violence, som bygger på 35 videnskabelige undersøgelser, viser, at økonomisk vold er en selvstændig form for partnervold, der fratager mennesker kontrollen over deres økonomi og deres mulighed for at skabe et selvstændigt liv.
Forskerne peger samtidig på, at volden ofte fortsætter længe efter bruddet. Gennemgangen viser desuden, at økonomisk vold kan få alvorlige konsekvenser for både mental og fysisk sundhed, økonomisk tryghed og livskvalitet.
Det gør gældsætning til et af de mest effektive redskaber for en økonomisk voldelig partner.
Det billede går igen i tænketanken Justitias rapport Retsstilling for ofre for økonomisk vold. Rapporten peger på, at “økonomisk vold normalt er en del af et samlet voldskompleks, hvor flere forskellige former for vold indgår i forening”.
Mange ofre opdager først, hvad de har været udsat for, når forholdet er slut. Andre har svært ved at beskrive deres situation, fordi volden over tid har ændret deres opfattelse af både sig selv og virkeligheden.
Justitia peger samtidig på, at økonomisk vold kan være vanskelig at dokumentere, at myndighedernes viden er uensartet, og at mange ofre efterlades alene med de økonomiske konsekvenser længe efter, at forholdet er slut.
Derfor anbefaler tænketanken blandt andet større viden hos myndighederne, faste procedurer, bedre koordinering mellem relevante aktører og lettere adgang til økonomisk genoprejsning og gældssanering.
Gæld kan blive en fortsættelse af volden
Når voldsudsattes gæld først er sendt til Gældsstyrelsen, bliver den en del af et inddrivelsessystem, hvor lønindeholdelse, modregning, renter, gebyrer og udlægsforretninger følger de almindelige regler. Systemet tager udgangspunkt i gælden og ikke i, hvordan den er opstået.
For den voldsudsatte kan breve fra banker, inkassovirksomheder, fogedretten, skifteretten og Gældsstyrelsen derfor opleves som en fortsættelse af den økonomiske kontrol og utryghed, som vedkommende troede var slut.
Som led i regeringens værdighedsreform har Gældsstyrelsen fra 1. januar 2026 officielt justeret sin praksis for eftergivelse af offentlig gæld.
Det betyder, at sociale og andre særlige forhold skal indgå i den konkrete vurdering, og at privat gæld ikke længere i sig selv udelukker eftergivelse af offentlig gæld.
Derfor undrer det mig, at jeg fortsat må vente på svar på mine spørgsmål om, hvordan Gældsstyrelsen konkret håndterer sager, hvor gælden er en direkte følge af økonomisk partnervold.
Hvis vi ikke forstår, hvordan vold påvirker menneskers økonomi og handlemuligheder, risikerer vi, at volden fortsætter – ikke nødvendigvis direkte gennem partneren, men gennem de systemer, der burde sikre menneskers retssikkerhed.
Jeg håber derfor, at skatteministerens arbejde med at styrke borgernes retssikkerhed også kommer til at omfatte mennesker, hvis gæld er en direkte følge af økonomisk partnervold.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og