Hvad gør det digitale ved os – menneskeligt og fagligt?

i Bøger/Digitalt/Viden af

TEMA // DIGITALT – Vores hukommelse er en stor del af vores personlighed. Du er det, du husker. Den viden, du glemmer, er ikke en del af dig længere. Så hvad sker der, når vi lader smartphonen og computeren være vores hukommelse. Når det ikke længere er nødvendigt at huske?

Hvad du ikke husker, ved du ikke, lyder en læresætning i retorikken. Det vil sige, at ny viden, som vi får eller læser os til, men ikke indoptager i vores hukommelse aldrig bliver en del af vores tænkning. Dermed bliver den heller ikke noget, vi agerer ud fra og kan sammenholde nye informationer med.

– Uden memoreret viden bliver vi som en ren tavle. Vi bliver lettere til fals for forkerte forklaringer, forhastede konklusioner og tyndbenede teorier, siger Christian Eversbusch, der som rådgivende retoriker er optaget af, hvad der får os til at huske, hvordan vi forbedrer vores hukommelse, og hvad der sker med den i en digital tidsalder.

Kan man sige, at digitaliseringen former os som mennesker?
– Ja, for grundlæggende tolker vi mennesker ny viden ud fra vores erfaringer og vores allerede kendte viden, så jo mindre lagret viden vi har at spejle ny viden i, des svagere et beredskab har vi til at nuancere og vurdere nye informationer med. Populært sagt er det vores viden og erfaringer, der garderer os mod at fare vild i »livets labyrint«. Viden og erfaringer gør os i stand til at vurdere vejene og ikke blot følge den første den bedste, fordi nogen tilfældigvis peger den vej, siger Christian Eversbusch. Derfor er det farligt ikke at kunne huske, for selv om du har fornemmelsen af, at noget er forkert, så har du ikke modargumenterne.

Hvis den indre forestillingsevne allerede i barnealderen bliver bedøvet af iPads og smartphones, så fodres fantasien ikke, og der sker en underudvikling af hukommelsen.”
– Rådgivende retoriker Christian Eversbusch

Christian Eversbusch mener, at digitaliseringen er entydigt dårligt, når det kommer til vores hukommelse, fordi den gør massevis af oplysninger lettilgængelige. – Det er selvfølgelig rart at have alle informationer inden for rækkevidde i sin smartphone, men konsekvensen er, at vi ikke føler, vi behøver at huske. Og da vores hukommelse fungerer som en muskel, bliver den svagere, når den ikke bruges. Så des mere vi vænner os af med at huske, des mindre kan vi rent faktisk huske. Derfor er det heller ikke spor mærkeligt, at vi i netop denne digitale tidsalder taler så meget om historieløshed, mangel på dannelse og paratviden.

Plukkeviden uden sammenhæng

Men hvorfor er det, at vi ikke »lagrer« den viden, vi læser på nettet?
– De digitale mediers natur er at være flygtige. Du kan jo altid slå det op igen. Desuden tager vi os ikke tid til at reflektere over den hurtige plukkeviden. Vi har ændret vores formål med at læse – vi plukker viden til ét bestemt formål, til vores behov her og nu – og denne viden får vi ikke sat ind i en sammenhæng, hvilket er noget af det, der hjælper os til at huske. Der er stor forskel på at læse et kapitel i Grimbergs Verdenshistorie om en historisk person, og perioden personen levede i, og på at læse en halv artikel på Wikipedia om samme person. Mange tror fejlagtigt, at den fragmenterede viden er lige så god som den sammenhængende viden, men det er den ikke for vores hukommelse”, siger Christian Eversbusch, der blandt veluddannede i sin egen vennekreds oplever, at hele rækken af bind om Danmarkshistorien, Verdenshistorien og så videre ryger ud med den begrundelse, at samme viden kan findes på nettet.

Svært at huske fra en skærm

– Men det bliver aldrig det samme, siger Christian Eversbusch. Udover at informationerne ikke bliver sat ind i en sammenhæng, så er det sværere at huske og lagre information, som vi læser på en skærm frem for på papir. Det viser flere undersøgelser. Og allerede i Oldtiden, hvor hukommelsen var helt afgørende – bøger var få og værdifulde – beskriver Quintilian i sin store lærebog i retorik, hvordan det sanselige og taktile har betydning for vores hukommelse. Vi bruger ubevidst fysiske kroge til at hænge vores minder på. Vi kan for eksempel genkalde os noget fra en bog, fordi vi registrerede, at det stod på højre side, stod øverst, at der var en kaffeplet nederst, eller at der var hundrede sider tilbage af bogen. Ting, som en skærm ikke hjælper os med, fordi alle »siderne« ligner hinanden, siger Christian Eversbusch.

Af flere grunde er det således absurd at argumentere for bibliotekslukninger ved at sige, at man kan finde det hele på nettet.

Vi skal gøre det cool at huske og sejt at træne sin hukommelse. Børn og unge skal lære, at det er vigtigt også at bruge dén muskel.” – Christian Eversbusch

Christian Eversbusch mener, at vi befinder os i en digital overgangstid, hvor vores syn på og brug af det digitale ikke er modnet, men derimod på det spæde stadium, hvor vi med glæde tager imod alt nyt og ukritisk smider det gamle ud. Ingen udvikling er dog entydigt god eller dårlig, og derfor er det vigtigt at forholde sig velreflekteret til den, så vi kan udnytte fordelene og begrænse ulemperne.

Derfor ser Christian Eversbusch bibliotekarer og informationsspecialister som en faggruppe, hvis evner der i høj grad er brug for i den digitale udvikling. Både til at understøtte de ikke så digitalt kompetente og til at vejlede alle os andre i at søge korrekt, finde de rigtige informationer og vurdere kilder.

– Når vi søger på nettet, blærer Google sig med at kunne give os 47.837 hits på tre sekunder, men al den information er jo nytteløs, hvis man mangler evnerne til at sortere og vurdere kilder. Og så er vi tilbage ved det at kunne huske. Google er ikke særlig brugbar, hvis du ikke husker tidligere viden eller har forhåndsviden om det, du søger efter, for så er du ikke i stand til at skelne det relevante fra det irrelevante.

Gør det cool at huske

Børn og unge vokser op med det digitale og med troen på, at de ikke behøver at huske, så de har stort behov for, at nogen hjælper dem med indsigt og faglighed til at navigere i det digitale, siger Christian Eversbusch. Nogen, som kan give dem smag for de frugter, de kan høste ved at træne deres hukommelse, søge rigtigt og vurdere de gode og interessante kilder.

– Vi skal gøre det cool at huske og sejt at træne sin hukommelse. Børn og unge skal lære, at det er vigtigt også at bruge dén muskel. Og den interesse kan vi godt vække hos børn og unge, blandt andet fordi man kan ramme dem på det, de er optagede af: videoer på YouTube for eksempel, hvor den mundtlige formidling er altafgørende.

Det er igen blevet forbilledligt at kunne formidle mundtligt, uden Powerpoint og uden at læse op. Det er attraktivt at kunne tryllebinde en forsamling med sine budskaber, som vi ser det i for eksempel TedTalks på YouTube. Eller på andre sociale medier, hvor børn og unge følger dem, der formår at formidle. Talekunsten er atter i vælten, og den interesse kan fagfolk gribe til at understrege hukommelsens betydning. På den måde kan digitalt formidlet retorik – ironisk nok – bruges til at lokke børn og unge væk fra skærmen. For man kan jo ikke træne sin evne til at tale uden manuskript, mens man sidder og glor på Facebook eller spiller computerspil, siger Christian Eversbusch.

Brug fantasien

Det er i barndommens fantasiverden, hukommelsen grundlægges og evnen til at huske bliver opøvet. Fantasien er forudsætningen for, at man kan forestille sig ting – altså se dem for sit indre blik – hvilket igen er forudsætningen for, at man kan erindre dem. Og da lystlæsning, fri leg og kreativitet styrker vores forestillingsevne, er det vigtigt for udviklingen af vores hukommelse.

– Børn er gode til at lære udenad og til at huske, fordi de lever i en sanse- og føleverden fuld af fantasi. Den billedlige og poetiske tænkning er endnu ikke blevet underordnet voksenlivets abstrakte og begrebslige tænkning. Men hvis den indre forestillingsevne allerede i barnealderen bliver bedøvet af iPads og smartphones, hvor den hele tiden underholdes så fodres fantasien ikke, og der sker en underudvikling af hukommelsen, siger Christian Eversbusch.


DIGITAL FAGLIGHED
Digitaliseringen indvirker også på vores faglighed og arbejdsopgaver. I nogle fag mere end i andre.

Taxachaufførers faglighed har været at kende alle gader og smutveje. I dag kan enhver køre taxa med en GPS. Og hvor landmænd tidligere skulle vide alt om jordbundsforhold, luftfugtighed og vækstbetingelser, kan de i dag drive landbrug ved hjælp af sensorer forbundet til nettet. Det kræver unægtelig mindre hjernekapacitet og hukommelse af landmanden end tidligere.

– Der er fag, hvor fagligheden og den faglige identitet smuldrer i takt med digitaliseringen, mens den hos andre fag overtager noget af rugbrødsarbejdet, og giver nye muligheder, hvis man er villig til at rykke fagligheden i en ny retning, siger Christian Eversbusch. Navnlig kan man i højere grad integrere de menneskelige relationer, det sociale og fællesskaberne i sit arbejde – noget, som digitaliseringen aldrig kan overtage. Disse områder er for eksempel bibliotekarer allerede inde på, og de kan opdyrkes mere, mener han.

– Heldigvis er der i den her tid også stort fokus på efteruddannelse. Og det at lære nyt, fordybe os og gøre ting, som vi ikke er vant til, er god hjernetræning.


TRÆN DIN HJERNE
Den gode nyhed er, at hukommelsen kan trænes. Men det kræver en indsats:

• Drop huskelister, når du handler.Brug husketeknikker i stedet. Tag for eksempel forbogstaverne på de ting, du skal have, og lav den bedst mulige kombination af disse bogstaver til et slags ord. Ordet skal helst klinge godt og have en vis rytme. Første gang husker du måske fem ting, men efter et par gange nok ti ting. Du vil opleve, at du bliver bedre til at huske.

• Slå ikke hele tiden ting op,som du ikke kan fremkalde i hukommelsen. Vent – gå og tænk over det – som regel kommer du i tanker om det på et tidspunkt, hvormed du tit også vil huske flere ting forbundet med det.

• Koncentrer dig om lidt, men lær det.Vi har vænnet os til at skimme tekster, men udvælg for eksempel fire artikler næste gang, du læser avis, som du læser én gang mere. Overvej så bagefter, hvad der var de vigtigste pointer, og hvad du fik ud af artiklerne. Først da bliver de til viden, du kan huske og bruge.

• Før en indre dialog efter en opgave eller et møde.Brug et par minutter på at tale med dig selv om, hvad der skete, og hvad du lærte, for på den måde lagres erfaringerne.

• Dyrk fantasien– sluk skærmen, læg telefonen væk og spil brætspil, læs bøger og lav kastanjedyr, hvor du selv skal bruge din forestillingsevne. Den er afgørende for vores hukommelse.


Artiklen er syndikeret fra Bibliotekarforbundets magasin Perspektiv og bragt 25.01.2019.


Topfoto: Pixabay

Sabrine Mønsted er redaktionschef på Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv, der har fokus på kultur, biblioteker, digitale tendenser og arbejdsliv.

Sabrine Mønsted er uddannet journalist og cand.scient. soc. fra Roskilde Universitet, og har været ansat på Kvindernes Fagblad, Fagbladet 3F og skrevet freelance for div. magasiner og forlag.

Seneste artikler om Bøger