HJEMSØGT // BOGUDDRAG – “2025 minder om 1925. Vi ved, hvor galt det gik dengang. Vi må sikre, at vores børn kan mestre deres modersmål og være vidende om dansk kultur og historie, ligesom vi i højere grad må lære europæiske sprog. Læse europæisk litteratur. Spise europæisk mad. Studere Europas idéhistorie og styrke vores kulturelle og historiske bevidsthed. Vi skal forstå, at vi aktivt bliver nødt til at forsvare selv de mindste dele af vores europæiske kultur, og at både økonomisk og kulturel sammenhængskraft, tillid og ytringsfrihed er forudsætningen for vores demokratier,” lyder det i Bo Heimanns bog Hjemsøgt, som du her kan læse et uddrag af.
I 1925 var Europa i knæ efter den forfærdelige Første Verdenskrig. Europa var hærget af inflation og økonomisk ustabilitet og ulighed. Der var politisk radikalisering og fascistisk revolution i luften. Mens mange kæmpede for at tjene til dagen og vejen, så dansede de priviligerede rundt og legede med kønsroller.
De gamle kejseriger var lagt i graven, kolonimagter som England og Frankrig var i tilbagegang, Amerika holdt sig fortsat på den anden side af Atlanterhavet og var endnu ikke stærkt nok til at indtage en ledende, global position.
Men magtens tomrum findes som bekendt ikke.
I Rusland havde nye diktatorer grebet magten efter zaren. Det samme var sket i Italien og på vej til at ske i Spanien og Tyskland. Men samme radikale politiske overbevisninger var fremtrædende i flere andre lande, der i forskellige tempi var snublende nære på også at ende radikaliserede.
Denne arv fra Første Verdenskrig endte i Anden Verdenskrigs ragnarok og holocaust.
Her 100 år efter er vi her igen. Ikke pga. af en verdenskrig, men som konsekvens af de seneste 50 års liberaliseringer, globalisering og værdirelativisme. Igen er samfundets sammenhængskraft faldet fra hinanden.
Årsagen er, at centrum-venstre har svigtet fatalt. På fem områder.
Demokraterne tabte igen til Trump (man skulle ellers have troet, at de havde lært noget af nederlaget i 2016, men nej), fordi de tilbage fra Murens fald sammen med den økonomiske elite har været blændet af en (bogstaveligt talt) grænseløs liberalistisk globaliserings-, liberalisering og centraliseringsstrategi, der – åbenbart – har gjort det umuligt for dem at se, hvordan provinsen i det meste af USA er blevet hægtet af udviklingen, mens den kulturelle og økonomiske storbyelite har skummet fløden.
Det samme gælder i Vesteuropa. Mange lande er knækket over i rige byer og fattige og trøsteløse landområder uden arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, hospitaler, biblioteker og politistationer.
For det andet har Demokraterne igennem årtier ikke taget udfordringerne med (især ulovlig) indvandring/migration alvorligt. Demokraterne har intet gjort ved den åbne grænse imod syd, selvom det efter 2016 var helt åbenlyst, at den ulovlige indvandring var ved at splitte USA ad.
På samme måde nægtede centrum-venstre partierne i Europa i årtier, at de voksende muslimske parallelmiljøer med værdier, der ikke passer ind i et demokratisk samfund skulle udgøre et problem. Det benægter nogle partier uforståeligt nok fortsat.
For det tredje har Demokraterne stået for en næsten entydig opbakning til wokeismen, der i sin radikale version gjorde mennesker skyldige før deres skyld var bevist, ville nedlægge politiet i udvalgte byer, gøre diskussioner baseret på argumenter umulige på universiteter og ville tillade mænd at bruge kvindetoiletter og konkurrere i kvindesport. Og fordi Kamal Harris var en sort kvinde, så var de også klar til at tro på, at hun var en god præsidentkandidat, selvom hun som vicepræsident igennem fire år havde vist det modsatte.
For det fjerde har Demokraterne kørt så hårdt på den grønne agenda, at mennesker uden for byerne, der har brug for deres bil, men ikke råd til at købe el-bil, og heller ikke midler til at købe dyr økologisk mad, har oplevet sig anklaget for at være undermennesker, selvom det er storby-eliten der flyver verden rundt og køber alt for meget tøj.
For det femte har både Demokrater og centrum-venstre partierne i Europa ikke haft andet end nedladenhed og hån til overs for enhver, der protesterede imod ovenstående. Efter Hillary Clintons blamage i 2016, hvor hun kaldte Trumps vælgere for “en samling foragtlige personer”, skulle man tro, at Demokraterne var blevet klogere. Men ikke rigtigt. På samme måde er mange centrum-venstre vælgere i Europa stadig også overbeviste om, at de europæiske højrepartier kun får stemmer, fordi folk ude på landet er dumme, forført af misinformation i de sociale mediers ekkokamre eller slet og ret er racister.
Hvor stiller det os i dag her i Danmark, hvis 2025 ikke skal fortsætte sådan som 1925 fortsatte ind i 1930’erne med fascistiske regimer og optrapning imod endnu en verdenskrig?
Det stiller os dér, hvor vi skal tage os af fire forhold.
Vi skal tage vort lands sammenhængskraft meget, meget alvorligt. Danmark må ikke polariseres yderligere og den økonomisk-kulturelle overklasse må ikke som i USA få mulighed for at sætte sig tungere på magten, end den allerede sidder. Eliten må med andre ord besinde sig og optræde mere solidarisk. Også vi har siden Murens fald grundlæggende levet i et finansielt system, der lader meget, meget få mennesker tjene ufattelige rigdomme og få umådelig stor magt. Storby-eliten kan med andre ord ikke blive ved med at bilde sig selv ind, at de kan tjene så godt og leve det meget priviligerede liv, imens livet for deres landsmænd udenfor storbyerne bliver mere og mere fattigt og udsat.
Vi må forstå, at vores demokratiske og tillidsbaserede kultur hviler på fairness, fællesånd og sammenhængskraft. De udemokratiske parallelmiljøer skal derfor inddæmmes. Regulering, skatter og fordeling er nødvendigheder. Gevinster ved boligsalg skal beskattes, for at stoppe den skævvridning, der allerede er kommet for langt. Provinsen skal have flere arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Markedskræfter og individer på steroider tjener ikke demokratier og nationer, kun de få i storbyerne, der i forvejen har mere end rigeligt.
Efter årtiers relativering, dekonstruktion og nedrivning må vi for det andet genoverveje, om ikke sund patriotisme, grænser, kristendom, traditioner, hierarkier, autoriteter og engagement i familier og lokalmiljø måske ligefrem er nødvendigheder for et velfungerende og stærkt samfund.
For det tredje må vi sikre, at vores offentlige debat er fri, pluralistisk og uafhængig af de amerikanske milliardærers techvirksomheder. Det kræver stærke danske medier af forskellig observans og et stærkt DR som garant for saglig oplysning. Politikerne må hjælpe medierne til at sikre vores offentlige, demokratiske samtale. Desværre gør DR løbende en del for at underministere sig selv. Bjarne Corydon har en stor opgave foran sig.
For det fjerde må vi sikre demokratiet nedefra. Obligatorisk morgensang og lovgivning mod mobiltelefoner i folkeskolen er gode steder at starte. National historie og demokratisk bevidsthed skal have større vægt i pensum. Grundtvig, dannelse, folkehøjskoler, folkeskolen og ytringsfrihed skal have status. Verdens højeste bogmoms på 25 procent må sløjfes, så flere får råd til at købe bøger.
Vi må sikre, at vores børn kan mestre deres modersmål og være vidende om dansk kultur og historie, ligesom vi i højere grad må lære europæiske sprog. Læse europæisk litteratur. Spise europæisk mad. Studere Europas idéhistorie og styrke vores kulturelle og historiske bevidsthed. Vi skal forstå, at vi aktivt bliver nødt til at forsvare selv de mindste dele af vores europæiske kultur, og at både økonomisk og kulturel sammenhængskraft, tillid og ytringsfrihed er forudsætningen for vores demokratier. Vi må sørge for, at vores børn ved, hvor de kommer fra, hvilke værdier deres danske kultur består af og hvad der kræves af dem som borgere i et åbent demokrati.
2025 minder om 1925. Vi ved, hvor galt det gik dengang. Forhåbentlig er vi klogere i dag.
Bo Heimann er aktuel med bogen Hjemsøgt 1925-2025 (Munch & Lorenzen), der trækker tråde fra det sammenstyrtede Europa efter 1. Verdenskrig til i dag.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og