Mjølnerparken

Hvad vil det sige at være vestlig eller ikke-vestlig?

i Debat/Debat af
GHETTO // KOMMENTAR – Ghettolovgivningen er baseret på definitioner, der er udviklet og kun bruges i Danmark. En anden definition ville give nogle andre ghettoer. Eller ingen, skriver Knud Vilby i denne kommentar.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Alle mennesker er lige, men som bekendt er en del mennesker alligevel væsentligt mere lige end andre. For eksempel i de almene boligkvarterer. Hvis du bor i et boligkvarter, hvor mere end 50% af beboerne har dansk eller anden vestlig oprindelse, så er alt godt, og du kan roligt blive boende i mange, mange år.

Men har mere end 50 % af beboerne ikke-vestlig baggrund, skal kvarteret kigges nærmere efter i sømmene. For så kan det være – eller være på vej til at blive – det der i officiel dansk sammenhæng hedder en ghetto. Det er ikke det eneste kriterium, men et grundkriterium at mere end 50 % af beboerne i en bebyggelse med mindst 1000 beboere har ikke-vestlig baggrund.

Hvornår er man vestlig?

Der gælder særlige lovgivningsbestemte regler for ghettoer. Nogle steder skal boliger for ikke-vestlige beboere rives ned for at ændre den procentvise befolkningssammensætning. Men kan man få tilstrækkeligt mange ikke-vestlige beboere til bare at flytte, og nogle vestlige til at flytte ind i stedet, kan man muligvis klare det på den måde.

Så det er klart bedre at være vestlig end ikke-vestlig. Men hvornår er man så det ene, og hvornår er man det andet? Det er ikke så enkelt, som det kunne lyde.

En hel del vestlige lande ligger i det, vi i gamle dage kaldte Østeuropa. Kommer man fra Bosnien, er man ikke-vestlig indvandrer, men kommer man fra Kroatien, Bulgarien eller Slovenien er man vestlig.

Nogle vestlige lande ligger meget langt mod øst. Kommer man fra Australien eller New Zealand er man vestlig, men kommer man fra Japan eller andre asiatiske lande, er man ikke-vestlig.

Og så er der landene i vest. Hele Latinamerika for eksempel. Men alle latinamerikanske lande i vest er ikke-vestlige, mens USA og Canada i Nordamerika er vestlige.

Om man er vestlig eller ikke-vestlig, har således ikke noget direkte at gøre med, om man kommer fra et vestligt eller ikke-vestligt land. Det er mere kompliceret.

Hele opgørelsesmetoden er også meget dansk. For begrebet vestlig, ikke-vestlig, som her beskrevet, er udviklet af Danmarks Statistik, og er blevet brugt siden 2002. Det afløste en FN-definition, som tidligere opdelte verden i mere eller mindre udviklede lande.

Ingen andre lande i verden bruger den danske definition fra 2002, præcist som vi gør det. I Norge og Holland har man noget, der ligner, men det er ikke mage til, og i Norge har man afvist begreberne vestlig, ikke-vestlig, fordi man ikke synes, de giver mening.

Via CPR-numrene har systemet oplysninger om, hvor alle mennesker, der bor i Danmark og har cpr-nummer, er født. Altså hvilket land, de kommer fra, hvis ikke Danmark. Med kombinationen af CPR-numre og den danske liste over vestlige og ikke-vestlige lande kan man således få styr på det første ghettokriterium, der mere præcist taler om mere end 50 % indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, som første forudsætning for at man måler på de øvrige ghettokriterier.

Detailstyring af mennesker via definitioner og statistik

Da Mette Frederiksen i oktober 2019 holdt sin første åbningstale i Folketinget som statsminister, talte hun om, hvordan vi i det danske samfund bør skrue ned for detailstyringen oppefra og i stedet satse på tillid, faglighed og lokal ledelse. Jeg tror ikke, hun tænkte på de almene boligkvarterer, men man kan dårligt forestille sig en mere abstrakt og surrealistisk form for detailstyring oppefra, end den, der kommer til udtryk, når beboere i sunde og gode boliger får at vide, at de skal flytte, fordi boligerne skal rives ned, som følge af en beboerstatistik, der er baseret på rent danske definitioner, af hvem de og de øvrige beboere er.

Danmarks Statistik er en seriøs organisation, og her har man selv været opmærksom på, at den lidt inkonsekvente opdeling af mennesker i vestlige og ikke-vestlige kunne føre til kritik. I 2017 satte man derfor et internt arbejde i gang med eksterne bidrag for at se, om definitionen vestlig, ikke-vestlig stadig er den bedste. Man var opmærksom på svaghederne.

Et af de alternativer, man overvejede, var en opdeling i europæiske og ikke-europæiske lande. Men så ville lande som Bosnien-Herzegovina og Tyrkiet pludselig ”komme ind i varmen” som europæiske, og så ville meget se helt anderledes ud, også omkring ghettoerne. Meget store flygtningegrupper er kommet fra Bosnien og stor indvandring fra Tyrkiet. Baserede man ghettostatistikken på en sådan ny europæisk definition, kunne det blive helt andre boliger, der skulle rives ned – eller måske slet ingen. Ghettokortet ville skulle tegnes om.

Muligheden blev opgivet.

Det interne arbejde er afsluttet, og man har besluttet at fortsætte med definitionen vestlig, ikke-vestlig, dog i nogle sammenhænge suppleret af en definition, der skelner mellem EU og EØS-lande på den ene side og alle de andre lande i verden på den anden. Danmarks Statistiks argumenter er indholdsmæssigt logiske og valide nok. Et vigtigt kriterium er at skelne mellem befolkninger, der ligner de etniske danskere demografisk og med hensyn til opholdsgrundlag og beskæftigelse, og så dem der ikke gør. Derfor er eksempelvis USA og Canada defineret som vestlige, men vestlige latinamerikanske lande er ikke-vestlige. I Europa er logikken, at når lande bliver medlemmer af EU, som Kroatien og Slovenien, får deres befolkninger adgang til EU’s arbejdsmarked og andre særlige rettigheder, som i højere grad svarer til vores – og så defineres de som vestlige. Også selv om de eventuelt ligger øst for nogle, der defineres som ikke-vestlige.

Det ændrer ikke ved, at mange tusinde mennesker er underlagt konsekvenserne af en hjemmestrikket dansk definition på, hvordan verden skal opdeles. Fordi den er ghettolovgivningens grundlag.

Det er også interessant, at en definition udviklet af Danmarks statistik er indarbejdet i en lang stribe danske love. Det var et af argumenterne for, at det vil være dyrt og besværligt og skabe manglende kontinuitet og overblik, hvis man beslutter at lave definitionen om.

Statistik som basis for diskrimination

Danmarks Statistik har ikke noget med ghettolovgivningen at gøre, og det er Bygge- og Boligstyrelsen, der udarbejder det konkrete grundlag for ghettoudpegningerne. Men det er på basis af Danmarks Statistiks definitioner og grundlæggende statistiske arbejde.
Ghettolovgivningen er blevet voldsomt kritiseret for diskrimination, fordi den ikke sidestiller beboere med vestlig og ikke-vestlig baggrund, men ”foretrækker” de vestlige. Men tillige fordi ghettoudpegningerne har været med til at gøre det lettere at lave en lovgivning, der arbejder med dobbelt straf for kriminalitet, som finder sted i udsatte områder. Manglende lighed for loven ifølge kritikerne.

Mange boligselskaber har også været og er meget kritiske, også fordi ghettokriterierne kan føre til tvungne opbrud i ellers velfungerende boligområder, og fordi kravet om at skabe etnisk balance ved at rive velfungerende boliger ned og/eller bygge nye boliger har voldsomme økonomiske og sociale og miljømæssige konsekvenser. Selv om det erklærede formål er at skabe mere velfungerende blandede boligområder.

Selv om det ikke er Danmarks Statistiks skyld, kan man derfor sige, at kombination af statistik og definition af, hvad der er gode og ikke så gode beboere i et alment boligområde, har haft dramatiske konsekvenser for tusinder af familier.

Og hvem er efterkommere?

Hele ghettolovgivningen er baseret på statistik og definition, men jo altså også på, at myndighederne har utrolig megen detailviden om hver enkelt af os. Man skal i detaljer, for at kunne lave de endelige statistikker over beboersammensætninger.

Det kriterium, jeg har refereret til, taler både om ikke-vestlige indvandrere og om ikke-vestlige efterkommere. Men hvornår er man ikke-vestlig efterkommer?

I de enkleste tilfælde er man efterkommer, hvis man er født i Danmark af forældre, som ikke selv er født i Danmark, men bor her. Hvis disse efterkommere har dansk statsborgerskab, så vil deres børn (altså næste led) ikke blive registreret som efterkommere, men som danskere af dansk herkomst. Men hvis de dansk-fødte forældre af indvandrere begge to har besluttet at fastholde deres ikke-danske statsborgerskab, så vil deres børn stadig blive registreret som efterkommere. Det er stadig cpr-numrene, der giver indgang til oplysningerne.

Der er naturligvis cross-over-tilfælde, og man bør holde tungen lige i munden, hvis man har lyst til at dykke ned i de videre definitioner på efterkommere og herkomst, for eksempel i blandede ægteskaber. Danmarks Statisk giver oplysningerne på sin udmærkede hjemmeside.

Det hele er i den grad indviklet, men samtidig understreges det klart, at lige – det er vi i hvert fald ikke.


Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Knud Vilby var 1972-79 en del af chefredaktionen på Information. Han har siden 1985 arbejdet freelance som forfatter, journalist, foredragsholder og underviser. Formand for Mellemfolkeligt Samvirke 1991-97 og for Dansk Forfatterforening 1998-2004. Fra 2010 til 2013 sad han i Folkekirkens Nødhjælps styrelse. Han har været formand for Socialpolitisk Forening. Han er medstifter af og i bestyrelsen for FairFishing, Somaliland-Danmark og formand for Jyderup Højskole.

Seneste artikler om Debat

VISO

Viva VISO – #122

ESSAYSERIE – “Da Birk så begejstret fortæller, at han havde en lærer,