
HUXI BACH // ANMELDELSE – Huxi Bachs nye, femte one-man show Nye tider begynder og slutter på bløde og lidt ligegyldige noder. Men undervejs er den 42-årige tv-vært, satiriker og far til to-årige tvillinger som altid skarp, krakilsk og vedkommende, mens han retter sin brod mod alt fra coronakrisen og dens kendte aktører, politikerne, især Nick Hækkerup, Eskimo Is til fænomenet situationsbestemt flydende kønsidentitet.
Som nybagt far for et par år siden havde tv-vært og satiriker Huxi Bach besøg af en sundhedsplejerske, der forbød ham og hans kone at lukke deres babystole – lad bare børnene falde ned en gang imellem.
Som hun sagde, ”hellere et hul i hovedet end i udviklingen.” Dette råd fra en erfaren kvinde på vej på pension, der havde set og oplevet alt, er en form for omdrejningspunkt i Bachs nye show.
Coronakrisen har lært mig noget. Jeg opdagede, at et sted mellem 95 og 97 pct. af alle danske mænd er eksperter i virologi og immunforsvar. Nogle af dem har små klinikker på Facebook. De er nutidens svar på modstandsmændene
Måske er det nødvendigt indimellem at slå sig, blive krænket, møde modstand for at lære at blive et helt menneske? Og dog, Bach har læst, at Rasmus Paludan en gang har slået hovedet. Vil det sige, at de to Huxi-juniorer efter et evt. fald på gulvet vil udvikle sig til etårige ny-na… gæt selv resten.
Som de fleste andre begavede komikere mestrer Bach grebet at projicere hverdagsbanaliteter op i et større satirisk format for derefter punktere med en gedigen joke.
Han bruger det, at han siden sit sidste show er blevet far til et par tvillinger som anslag – men bortset fra ovenstående mest som en temmelig diffus indledning på fremmed komisk grund. Svært at sige noget sjovt nyt om det at blive far/mor, der ikke er sagt eller vinklet smartere før. Som f.eks. Christian Fuehlendorff i det mesterlige show For at gøre en kort historie lang.
Som han har fortalt flere gange, har inspiration fra Niels Hausgaard fået Huxi til at gribe sin guitar for denne gang at synge en lille håndfuld sange, efterhånden som Nye tider skrider frem.
Jeg grinede da som de fleste andre, da han spillede og derefter dissekerede den syrede tekst til En jæger gik at jage fra De små synger.
Karrieremæssigt selvmord
Men det var først, da Bach skruede den hvasse spradebasse på i den aktuelle satire, at det for alvor blev sjovt. Når politisk satire virker, giver det os i salen lyst til at diskutere med, som det vel engang var ideen med demokratiet.
Der er noget krakilsk frembusende over hans stil, der klæder satiren
Når Bach skyder efter justitsminister Nick Hækkerups – og ham er der rigelig grund til at ironisere over – statement: ”Overvågning fremmer friheden”, får jeg lyst til at sige: ”Definer frihed, Huxi”. Ikke mindst i et show med premiere på datoen 11. september.
Det handler om coronakrise, og som Huxi Bach meget morsomt siger, vil det p.t. være karrieremæssigt selvmord at sige noget kritisk om Mette Frederiksen.
Han gjorde det heldigvis alligevel – ultraskarpt. For hvad var det med den selvudnævnte børnenes statsminister, der vil det bedste for alle børn med dansk statsborgerskab, og som har sagt, at børn ikke må være ofre for deres forældres synder.
Nå ja, lige bortset fra de seks-syv danske børn af terrorister, der sidder i en flygtningelejr nede sydpå.
Den politiske magts dilemma eller hykleri, vælg selv. Kan man prikke hul på et sort hul? Det kan Huxi Bach. Og det er det, vi har satirikere til.
Og sådan fortsætter det: ”Coronakrisen har lært mig noget. Jeg opdagede, at et sted mellem 95 og 97 pct. af alle danske mænd er eksperter i virologi og immunforsvar. Nogle af dem har små klinikker på Facebook. De er nutidens svar på modstandsmænd.” Da blev der grinet meget højt i Bremen.
Han har en finurlig eftertænksomhed, som da han demonterede det digitale Eskimo Is-hysteri med at påpege, at ingen havde hørt grønlænderne råbe eller skrige. Hvorimod man i Danmark sender dødstrusler til aktørerne i debatten
Coronafornægtere som Søren Ventegodt og Vibeke Manniche er symptomer på noget større, løgnen som den nye politiske ekstremisme – holdning er ikke lig sandhed. Langt fra første gang, at der langes ud efter den post Trump’ske fake news-bølge, men det er i passager som denne, Bachs stil gør sig bedst.
Der er noget krakilsk frembusende over hans stil, der klæder satiren. Og samtidig en finurlig eftertænksomhed, som da han demonterede det digitale Eskimo Is hysteri med at påpege, at ingen havde hørt grønlænderne råbe eller skrige. Hvorimod man i Danmark sender dødstrusler til aktørerne i debatten.
Huxi Bacg med spids brod
I en times tid i det 80 minutter lange show demonstrerer Huxi Bach med spids brod, hvad han gør bedst – og stiller med et ordspil på sundhedsplejerskens mundheld kløgtigt spørgsmålet, om udviklingen er hul i hovedet.
Desværre ender Nyt tider på en flad udgangsreplik.
At bruge PostNord i en letkøbt og i øvrigt alt for lang passage bør en mand med Huxi Bachs format overlade til Onkel Sjovs konfirmationstale. Uanset at hans bid bygger på en episode, som også havde gjort mig vred, hører PostNord sammen med DSB til i klichéskuffen for satirikere med et vist ambitionsniveau.
Men i en times tid i det 80 minutter lange show demonstrerer Huxi Bach med spids verbal brod, hvad han gør bedst – causerer, som man ville have kaldt hans stil i et fjernt årtusinde. En ”kortform, der hverken udelukker satire, følsomhed eller lidt livsfilosofi”, skriver ordbogen.
Jeg kunne godt tænke mig bare en enkelt gang at se ham udfordre sig selv og foretage et skridt til siden, stige ud af NU’et, som det ser ud, når man æder gammeldags og sociale medier til morgenmad, frokost og aftensmad … og bevæge sig en tur ud ‘in real life’
Sådan er det med Bach, når han er bedst.
PS: Nu skriver jeg, at Huxi er bedst der, hvor vi kender ham – i satiren. Men jeg kunne godt tænke mig bare en enkelt gang at se ham udfordre sig selv og foretage et skridt til siden, stige ud af NU’et, som det ser ud, når man æder gammeldags og sociale medier til morgenmad, frokost og aftensmad. Overlade de små tvillinger til mor eller andre, tage masken på og bevæge sig en tur ud in real life, som de siger i SoMe-land, for at se, om der kunne gemme sig noget komisk materiale, hvor mennesker mødes.
Altså gøre, som idolet Niels Hausgaard har gjort i så mange år, at de fleste er holdt op med at tælle dem.
Det tror jeg, Huxi Bach kunne få noget sjovt ud af.
LÆS FLERE ANMELDELSER OG ARTIKLER AF JAN ERIKSEN HER
Topbillede: Huxi Bach, Nye Tider, one-man show. POV så det i Bremen 12. september. Foto: Hans Bach
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her