STÅR EUROPA ALENE? #28 // TEMA – Polen er en europæisk tigerøkonomi! Gamle fordomme om, at Polen er nedslidt, gråt og har en drikfældig befolkning, gælder ikke længere. De store omvæltninger efter kommunismens fald i 1989 førte til en stabil og positiv økonomisk vækst. Polen er i dag et moderne land med en velfungerende infrastruktur og en veluddannet, omstillingsparat befolkning. Alligevel er der er ikke meget, som tyder på, at Polen rykker tættere på det europæiske fællesskab.
Den polske økonomi er stort set vokset hvert år de sidste 30 år, og den øgede velstand har ført til mange tydelige forbedringer. Alle storbyer er forandret fra at være grå og med nedslidt stalinistisk arkitektur til moderne byer med spændende nybyggeri, caféliv og gågade-miljøer. Højhastighedstog har været på skinnerne siden 2014; motorveje forbinder alle store byer, og de er fyldt med flotte biler og store lastvogne.
De store forandringer er sket i takt med, at økonomien vokser, og fremgangen i Polen i de seneste 30 år har været markant. De første par år efter omvæltningerne var hårde, og kuren var ”chokterapi”. Polen ligger stadig under gennemsnittet i EU, når det kommer til GDP per indbygger, men i 2025 forventes landet at have en af de højeste vækstrater i EU på 3,4 pct.
Søjlerne viser den positive økonomiske udvikling i Polen, og den er stærkere end i en anden økonomisk succeshistorie, Danmark. Jo, der er en lille nedgang i 2020 pga. corona, men ellers går det kun fremad. Udenlandske investeringer er en afgørende faktor i udviklingen, fordi de har moderniseret erhvervslivet og gjort Polen konkurrencedygtigt med en stor international samhandel. I 2004 blev Polen medlem af EU og dermed et mere forudsigeligt og investeringssikkert land, og væksten blev accelereret.
Sammensætningen af økonomien er forandret siden 1995, så service nu udgør 60 pct. af bruttonationalproduktet, mens andelene til landbrug og industri er faldet. Landbruget er moderniseret, og bedrifterne er blevet meget større end tidligere.
Splittelse og ulighed
De kraftige omstruktureringer betyder, at den polske befolkning i vid udstrækning er flyttet til de større byer, som siden 1995 er vokset med konstant byggeri af lejlighedskomplekser. Mellemlaget i den polske befolkning er vokset og har fundet jobs i servicesektoren. At de har penge mellem hænderne bliver tydeligt, når man møder dem som turister i for eksempel København eller Kroatien.
Undervejs i væksteventyret var der i 1990’ernes startfase omfattende arbejdsløshed og kraftig inflation, som bevirkede en stor usikkerhed i samfundet. Men arbejdsløsheden blev fra starten af 2000’erne gradvist reduceret fra ca. 20 pct. til 5 pct. Inflationen har også i perioder været høj, men følger nu næsten EU’s gennemsnit. Polen står ligesom Danmark udenfor eurosamarbejdet, så valutaen, den polske zloty, har svinget og påvirket inflationen.
Der er dog hår i suppen. For eksempel er væksten ekstremt ulige fordelt. Især de østlige landdistrikter, fjernt fra Vesteuropa, står helt udenfor væksteventyret. Her bor primært gamle mennesker samt dem, der ikke omstillede sig og flyttede til byerne. De lever på alle måder fjernt fra de hektiske storbyer, hvor en kop kaffe koster næsten det samme som en times arbejde for de lavestlønnede.
Den ulige økonomiske fordeling bevirker, at Polen også er et splittet land, hvilket ses tydeligt ved valgene. Den nationalkonservative fløj får flest stemmer i de østlige lavvækstområder, hvor gamle polske værdier vægtes tungt, og opfattelsen af EU og for eksempel LGBT+ bevægelsen er ganske kritisk.
Danske virksomheder
Danske virksomheder var hurtige til at træde ind på det polske marked, der i starten af 1990’erne blev kaldt ”potentielt”, fordi det var vanskeligt, men udsigterne var lovende. Nu er Polen Danmarks 10. største eksportmarked, og det går fremad. Dansk erhvervsliv er godt til stede i Polen både med produktion og eksport.
Store danske virksomheder i Polen:
Netto – ca. 660 butikker
Jysk – ca. 300 butikker
Ørsted – Etablering af gigantisk havvindmøllepark med strøm til 2,5 millioner husstande
Danish Crown – et af Polens største slagterier med knap 10.000 ansatte
Kingspan Løgstør – produktion af fjernvarmerør
Danfoss – moderne fabrik ved Warszawa med ca. 1.600 ansatte
Espersen – fiskefabrik
Mærsk, Carslberg, Danske Bank med flere har kunde- eller finanscentre i Polen
Danske virksomheder i Polen producerer til eksport, herunder til Danmark. Den største eksportartikel til Polen fra Danmark er levende svin, hvoraf en del vender tilbage som pålægsskinke
Vækstfaktorer
En mængde faktorer har skabt det polske mirakel:
Politik – I 1989 havde Polen et potentiale for vækst, fordi landet skulle bygges op efter 45 års kommunistisk styre og nedslidning. Siden 1989 har markedskræfterne regeret i Polen, og befolkningen har samtidig arbejdet hårdt for at opnå individuel velstand og sikkerhed. Regeringerne har ofte skiftet, men har yderst sjældent ført politik til venstre for midten. I de seneste tyve år er det ”socialdemokratiske” parti SLD skrumpet kraftigt ind fra ca. 12 procent af stemmerne til i dag ca. fem procent. Det national-konservative parti PiS (Sandhed og Retfærdighed) har i høj grad domineret den politiske scene i de seneste tyve år og har lagt meget vægt på værdipolitikken og populistiske elementer.
Befolkningen er på 38 millioner, den er godt uddannet, og kvinderne er med ude på arbejdsmarkedet. 38 millioner forbrugere udgør et attraktivt marked for udenlandske virksomheder, der gerne forsyner et stort, ensartet og voksende marked med varer. Omkring en million ukrainske flygtninge har bidraget positivt til væksten, fordi de er en god og attraktiv arbejdskraft på byggepladser, hospitaler, supermarkeder og meget andet.
Lønniveauet har været lavt, og i dag er mindstelønnen 4.666 PLN svarende til 8.300 DKK før skat. Men lønnen stiger, og mange tjener i dag det samme som tilsvarende faggrupper i Danmark. Set i bakspejlet har det dog været fordelagtigt for for eksempel Danfoss at flytte produktion fra Danmark til Polen.
For danske virksomheder er Polen et attraktivt investeringsland
Befolkningen er initiativrig og omstillingsparat, hvilket ses af Polens frodige underskov af iværksættere. Ambitioner og virketrang har altid eksisteret i Polen, fordi de offentligt ejede virksomheder under kommunismen ikke dækkede behov for arbejde og goder 100. Små private håndværkere, husmandssteder og småindustri blev accepteret, fordi kommunistpartiet frygtede for megen folkelig modstand.
Det gav Polen et godt udgangspunkt, da de frie markedskræfter blev sat fri i 1989. Og da landet blev optaget i EU i 2004, benyttede polakkerne friheden og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU til at rejse ud af landet for midlertidigt at arbejde eller studere. Der har indtil i dag været i omegnen af 1,5 millioner polakker i andre EU-lande, men tallet er faldende på grund af den efterhånden stærkt forbedrede økonomiske situation i hjemlandet.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Beliggenheden op til Tyskland er attraktiv, og de tyske investeringer er enorme. Blandt andre producerer Volkswagen og Daimler Benz (Mercedes) biler i Polen. Den store samhandel ses tydeligt på motorvejen mellem Berlin og Warszawa, som er fyldt med lastbiler. Også for danske virksomheder er Polen et attraktivt investeringsland. Det ligger tæt på vores grænse og er mere tilgængeligt end et land som for eksempel Kina er.
Institutioner og demokrati. Polen har i den lange vækstperiode haft stabile institutioner, der dygtigt arbejder på hver deres felter. Særligt Nationalbanken har med sikker hånd påvirket økonomien, selvom inflationen i perioder har været høj.
Institutioner i lande med lave offentlige lønninger oplever ofte korruption. Men den har især de sidste ti år været faldende på Transparency Internationals CPI indeks. Samtidig arbejdes der med at effektivisere og afbureaukratisere den offentlige sektor.
Der gennemføres hyppige, fair og demokratiske valg, så de politiske partier er jævnligt blevet bedømt for deres indsats og dermed tvunget til seriøst arbejde. Dog var der mistanke om valgsvindel ved sommerens præsidentvalg, men efter en længere offentlig debat har det tabende centrumparti nu indstillet sin kritik og accepteret valgnederlaget.
Fremtiden for polsk økonomi
Den fremtidige vækst i Polen er betinget af, at polsk erhvervsliv får en andel af de kommende forventede vækstmarkeder, blandt andet indenfor AI og bæredygtighed. Store investeringer i foråret 2025 fra Google og Microsoft har vist retningen. Google har investeret ca. fem milliarder dansk kroner i en hub i Warszawa og har en aftale med regeringen om fælles investeringer, især inden for AI-området i Polen. Microsoft bekræftede i februar 2025 fremtidige investeringer på et beløb, der svarer til ca. 5,1 milliarder kroner
AI-investeringer er eftertragtede, men Polen har langt igen før det kan blive en et fremtidigt vækstmarked, hvor teknologi er afgørende. Hidtil har Polen i høj grad fungeret som underleverandør for udenlandske virksomheder, hvilket ikke har krævet omfattende polsk innovation, selvstændig forskning og udvikling.
Våben er til gengæld et vækstmarked, hvor Polen står stærkt. Det producerer luftværnssystemer, mandskabsvogne, rifler, ammunition og meget andet. Kompetencerne blev udviklet, da Polen var medlem af Warszawa-pagten, dvs. før Murens fald i 1989. De er ikke gået i glemmebogen, tværtimod.
Hindringer for vækst
Demografien er en mulig hindring for fortsat fremgang. De produktive og dynamiske unge årgange skrumper, og ligesom i resten af EU er der mange ældre og få yngre borgere.
Politik kan være en anden hindring. Om to år er der parlamentsvalg i Polen. Hvis der kommer en national-konservativ regering, kan den foretrække en ”Polen først”-politik. Det kan hurtigt give konflikter i forhold til EU, usikkerhed blandt udenlandske investorer og måske endda EU-tilskud på pause. Indtil videre er det dog lykkedes at køre nogenlunde uforstyrret igennem perioder med national-konservativt styre.
Det nye Polen
Fremgangen har givet selvtillid i Polen, både for staten og på individuelt niveau. Polen af i dag er hverken undseeligt eller fattigt. Militæret er moderne og stort og landet har det største antal soldater i EU. Det giver position og indflydelse. Tilmed er den nuværende regeringsleder, supereuropæeren Donald Tusk. Alligevel er magten i EU begrænset. Polen bliver for eksempel ikke hørt i forhandlingerne om militære sikkerhedsgarantier til Ukraine. Det kan dog være selvvalgt, fordi det for tiden er ganske få stemmer i at være EU-entusiast eller i at forsvaret andet end egne grænser.
Mange af de polakker, som har nydt godt af vækst og velstand, kan også lide at bruge penge. Smarte biler og modetøj går som varmt brød i de mondæne butikker. Bare ikke ude på landet mod øst.
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og