YEMEN // ANALYSE – Houthi-bevægelsen generer skibstrafikken i Det Røde Hav, og det internationale samfund oplever nu, hvordan krigen i Yemen har potentiale til at destabilisere hele regionen. Herhjemme er Houthi-bevægelsen kommet på dagsordenen efter at Mærsk-skibe har været udsat for angreb.
Houthi-bevægelsen er blevet genstand for fornyet international opmærksomhed, efter at oprørsgruppen har intensiveret angrebene i Det Røde Hav. Her er blandt andet to Mærsk-skibe blevet udsat for missilangreb, så også herhjemme er houthierne derfor kommet på den politiske dagsorden. Helt konkret ønsker den danske regering med en fregat at bidrage til amerikanernes indsats i området, der skal beskytte den internationale skibstrafik.
De mange angreb den senere tid, særligt ved Bab al-Mandeb-strædet i den sydlige del af Det Røde Hav, er foranlediget af krigen i Gaza. Houthi-bevægelsen er, ligesom Hamas, støttet af Iran, og houthierne har erklæret, at man vil angribe alle skibe, der har israelske interesser.
Houthi-bevægelsen giver regional hovedpine
Missilangreb er dog noget, houthi-bevægelsen har praktiseret længe før Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.
Houthierne kaprede Yemens hovedstad Sanaa i september 2014 og smed den internationalt anerkendte regering på porten. Med hjælp fra en saudisk-ledet koalition forsøgte regeringen at genvinde magten, blandt andet gennem massive bombardementer, men ni år senere har krigen udviklet sig til en af verdens værste humanitære kriser med en civilbefolkning fanget i krydsilden.
Houthi-bevægelsen er støttet af Iran
Hvad der skulle have været en militær walkover for Saudi-Arabien og koalitionens øvrige lande, udviklede sig i stedet meget hurtigt til en regional hovedpine. En lang række grænseoverskridende angreb fra houthierne har voldt særligt nabolandet Saudi-Arabien mange problemer, hvor man med drone- og missilangreb er blevet ramt på oliefelter, naturgasanlæg, vandværker og civil bebyggelse. For hvert angreb har saudierne svaret igen militært i Yemen, og i 2022 blev det estimeret, at saudiske luftangreb alene har kostet mindst 24.000 mennesker livet.
Også De Forenede Arabiske Emirater (UAE) har haft deres udfordringer med oprørsgruppen, og de er flere gange blevet forsøgt angrebet. I januar 2022 udførte houthierne et droneangreb i hovedstaden Abu Dhabi, hvor tre personer omkom.
Selvom både Saudi-Arabien og UAE har afværget størstedelen af missilregnen fra Yemen, så har begge lande været nødt til at investere i dyrt forsvarsudstyr for at kunne skyde de mange angreb ned. Derudover har begge lande længe oplevet udfordringer på Det Røde Hav, hvor skibe med emiratisk og saudisk flag er blevet angrebet og kapret.
At houthierne har været i stand til at føre krig til vands og til lands, skyldes i høj grad en øget militær kapacitet. Med magtovertagelsen af det nordlige Yemen i 2014 fik de adgang til dele af den yemenitiske hærs våbenlager. Derudover betød saudiernes indtog i Yemen også, at båndet mellem Iran og houthi-bevægelsen blev styrket, og iranerne har angiveligt sponsoreret specialiserede missiler, droner og søminer til oprørsgruppen.
Det er dét våbenarsenal, som i snart ti år har udfordret de omkringliggende lande, der nu også rammer internationale rederier.
Gaza spøger i Yemen
Mens det politiske fokus i disse dage herhjemme i høj grad er på den internationale skibstrafik, risikerer houthiernes handlinger også at få konsekvenser for civilbefolkningen i Yemen.
Flere talsmænd for houthi-bevægelsen har i de seneste uger understreget, at man ud over angreb i Det Røde Hav også vil fortsætte med at affyre ballistiske missiler mod Israel. Spørgsmålet melder sig derfor, hvorvidt USA og dets allierede har tænkt sig udelukkende at operere defensivt i Det Røde Hav? Flere medier beskriver, hvordan man i Pentagon overvejer at iværksætte angreb på houthiernes militære baser.
En amerikansk militærkampagne i Yemen vil muligvis sætte en stopper for houthiernes angreb på skibe i Det Røde Hav og angreb mod Israel, men det vil for de civile i Yemen være endnu et tilbageslag.
Et lille håb om en permanent fredsaftale mellem Saudi-Arabien og houthierne var ellers begyndt at spire, da talsmænd for oprørsgruppen i september sidste år var på deres første besøg i Riyadh, siden krigen brød ud. Samtidig havde en ny diplomatisk aftale mellem Saudi-Arabien og Iran givet fornyet håb om, at de to lande ville nedtone deres proxykrig i Yemen.
At houthierne har været i stand til at føre krig til vands og til lands, skyldes i høj grad en øget militær kapacitet
FN’s særlige udsending til Yemen, Hans Grundberg, var da også tilfreds, da han kort før jul kunne meddele, at de stridende parter er blevet enige om en række forpligtelser, der blandt andet skal genoptage våbenhvilen fra 2022 og samtidig sætte rammerne for politiske drøftelser, der kan deeskalere krigen i Yemen. En bindende aftale lader dog fortsat vente på sig.
Udløser houthiernes angreb i Det Røde Hav en amerikansk reaktion i Yemen, vil krigen i Gaza således trække de hårdtprøvede yemenitter ind i endnu en krig og samtidig længere væk fra varig fred. De civile yemenitter har med andre ord endnu en gang trukket det korteste strå, hvis endnu en konflikt lander på deres bord.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her