REALITY TV // KOMMENTAR – Ved programmets afslutning handler deres fortællinger ofte mindre om, hvem de fandt, og mere om, hvem de er blevet. Kærlighed bliver her ikke kun et mål, men også en måde at arbejde med sig selv på. “Det er slående,” skriver Poul Poder. “Kærlighed er også en form for identitetsarbejde. Noget, man ikke bare indtræder i, men noget, man gør, og måske også noget, der gør noget ved én.”
I Hotel Romantik længes deltagerne efter den eneste ene. Flere af dem har oplevet den store kærlighed, men har mistet den. Siden har de ikke haft held i kærlighed, og flere har også tabt lidt af troen på kærligheden, når det gælder dem selv.
Som seer af Hotel Romantik sidder man med en fornemmelse af, at noget ikke helt stemmer. Ikke fordi deltagerne ikke tror på kærligheden, det gør de i høj grad. Men fordi den måde, de taler om den på, ikke længere helt svarer til den måde, deres relationer faktisk udvikler sig på.
Deltagerne taler om “den sidste soulmate” og “den eneste ene”. Samtidig organiserer de relationer, der opstår, sig sjældent som en klassisk sammensmeltning, altså som ét fælles liv. I stedet fremstår kærlighed som en forbindelse mellem allerede etablerede liv, der kun i begrænset omfang lader sig integrere.
Der ligger en spænding her, og det er måske den, der gør programmet så dragende.
Følelserne er genkendelige. Måden, de opstår på, er den samme. Men samtidig er der noget andet på spil
En måde at forstå denne spænding på er gennem den nu afdøde, men verdensberømte sociolog Ulrich Becks begreb om “zombie-kategorier”: forestillinger, der fortsætter med at strukturere vores selvforståelser, selv om de sociale former, de oprindeligt beskrev, er blevet forandret.
Den romantiske kærlighed fungerer i dag ofte netop sådan. Den lever videre som sprog og ideal, fortællingen om den ene, den sidste, den altomfattende relation, også når den ikke længere passer på den måde, livet faktisk er organiseret på.
Hotel Romantik gør den forskydning synlig. Programmet følger en velkendt dramaturgi: møder, kemi, tiltrækning. I de første øjeblikke er der ikke meget, som adskiller sig fra andre datingformater. En deltager ser et par fløjlsbukser og udbryder, at det “lige er hende”. En anden konstaterer, at “der ikke rigtig er kemi”. En tredje savner “et godt, solidt tungekys”.
Følelserne er genkendelige. Måden, de opstår på, er den samme. Men samtidig er der noget andet på spil.
Kærlighed møder levede liv
Man lægger mærke til, hvordan relationer også beskrives som “en dejlig samtale med en meget behagelig person”. Hvordan forbindelser forbliver åbne eller opløses igen uden større dramatik. Hvordan det hele er lidt mere forsigtigt, lidt mindre definitivt.
Det er, som om deltagerne taler om kærlighed på én måde og lever den på en anden. Forskellen bliver tydelig, når relationerne skal fortsætte uden for programmets rammer. Her møder de noget, som ikke kan romantiseres væk: et allerede levet liv. Deltagerne har hjem, vaner og sociale relationer. De træder ikke ind i kærligheden som begyndelser, men som biografier.
Kærligheden må indpasses i livet. Det peger på en form for kærlighed, som ikke længere har den altopslugende romantiske sammensmeltning som selvfølgeligt mål
Det betyder, at relationerne må tilpasses det liv, der allerede er, ikke omvendt.
Relationer, der i programmets intense rum virker oplagte, viser sig ofte vanskeligere at videreføre. Ikke nødvendigvis fordi følelserne mangler, men fordi de ikke kan finde en form, der kan bære dem.
Kærligheden må indpasses i livet. Det peger på en form for kærlighed, som ikke længere har den altopslugende romantiske sammensmeltning som et selvfølgeligt mål. Intimitet kan eksistere uden parmæssig fusion. Relationer kan være betydningsfulde uden at være altomfattende. Man kunne kalde det kærlighed efter sammensmeltningen.
Men samtidig dukker der en anden dimension op. Flere deltagere taler ikke kun om at finde kærligheden, men om at lære noget om sig selv. De vil være mere åbne. Mere modige. Mindre fastlåste i gamle mønstre.
Ved programmets afslutning handler deres fortællinger ofte mindre om, hvem de fandt, og mere om, hvem de er blevet. Kærlighed bliver her ikke kun et mål, men også en måde at arbejde med sig selv på. Det er slående.
Kærlighed forandrer sig
Man kan se det som en del af en bredere udvikling, som modernitetssociologen Anthony Giddens har beskrevet i for eksempel bogen Intimitetens forandring. Seksualitet, kærlighed og erotik i det moderne samfund: at relationer i stigende grad bliver refleksive. De er ikke længere givet af faste strukturer, men skal løbende forstås, forhandles og opretholdes.
Kærligheden forsvinder ikke. Men den forandrer sig
I den forstand bliver kærlighed også en form for identitetsarbejde. Noget, man ikke bare indtræder i, men noget, man gør, og måske også noget, der gør noget ved én. Men netop her opstår en ny spænding.
For samtidig med, at kærlighed bliver noget, man arbejder med, fastholdes et sprog, der beskriver den som en pludselig og altomfattende sammensmeltning. Som skæbne. Som noget, der rammer.
Det er to forskellige logikker. Og de falder ikke helt sammen. Måske er det derfor, Hotel Romantik virker så stærkt. Ikke kun fordi det viser, at kærligheden lever videre. Men fordi det viser dens indre modsætning: mellem det, vi stadig siger, kærlighed er, og det, den i praksis er blevet til.
Som seer genkender man længslen. Men man genkender også begrænsningerne. Og måske genkender man også sig selv. Kærligheden forsvinder ikke. Men den forandrer sig.
Den bliver mindre entydig. Mindre absolut. Mere noget, der skal passes ind, arbejdes med og forstås undervejs. Og måske er det ikke kun seniorerne i Hotel Romantik, der befinder sig i den bevægelse. Spørgsmålet er, om det ikke i stigende grad gælder for os alle.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og