
MUSIK // PODCAST – ‘Hos Vilhelm’ er mere personlig og politisk end vanligt: Thorkild Olesen er nemlig blind, og Thomas Vilhelm ser kun en smule med det venstre øje, men deres skarpe blikke for den aktuelle samfundsudvikling fejler dog intet, heller ikke deres livs- og gå på-mod. Lyt med for her er der noget i og på spil.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH) og Dansk Blindesamfund, repræsenterer 340-350.000 mennesker i sit daglige arbejde – det er fristende at kalde ham ‘de udfordredes LO-formand’.
I ‘Hos Vilhelm’ fortæller Thorkild Olesen om mere end 30 års indsats for den handicappolitiske sag, hvor det gælder om at skaffe gehør for de særlige behov, disse mennesker har, når han mødes med ministre, toppolitikere og spidsen af samfundslivet i øvrigt.
Sammen med værten vender DH formanden emner som ‘hvad er normalitet?’, at leve med et synshandicap, politiske kampe, og at borgere med handicap i langt højere grad burde betragtes som en ressource frem for kun en udgiftspost.
Selv om denne udgave af ‘Hos Vilhelm’ er mere personlig og politisk end vanligt, bliver der ligeledes tid til kulturen og musikken.
Playlisten byder på Bruce Springsteen, Randy Newman, Allan Olsen, The Who, Ian Dury, Billy Joel og Neil Young – masser af meninger, rock og rul og engagement i en ‘samtale under et øje’. Thorkild Olesen er nemlig blind, og Thomas Vilhelm ser kun en smule med det venstre øje.
Men deres skarpe blikke for den aktuelle samfundsudvikling fejler dog intet, heller ikke deres livs- og gå på-mod.
Lyt med for her er der noget i og på spil.
https://soundcloud.com/thomas-vilhelm/hos-vilhelm-thorkild-olesen
‘Hos Vilhelm’ er oprindeligt blevet sendt på Roskilde DampRadio. Podcasten er også at finde på Soundcloud.
HØR FLERE AFSNIT AF ‘HOS VILHELM’ HER
Foto: Thomas Vilhelm
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()







og