KINA // SKUESPIL – Sommeren er over os, og for nogle kommer den til at fortsætte i forårets splendid isolation – i liggestolen måske; den bliver med lidt tættere afstand til andre herhjemme eller måske ligefrem en maskeformummet flyvetur væk. Ligegyldigt hvad er det godt at have noget at lytte til … Må jeg have lov at anbefale disse to fremragende fortællinger om og fra Kina.
Den sælsomme tid, vi lever i, har skabt nye måder at opleve på – eller genopfundet nogle af de gode gamle. Selv er jeg faldet for nye hørespil, nu om dage også kaldet lydteater. Ganske vist er de blevet til og tilgængelige i denne form her i foråret 2020, fordi det har været umuligt at opføre dem på teater, som de retteligen var tænkt.
Her er to, som jeg er særligt glad for og varmt vil anbefale som glimrende underholdning i det danske sommerland; begge stykker handler om Kina, fortalt originalt og anderledes, end vi er vant til herhjemme.
Det ene er Sigrid Johannesens tankevækkende og godt tænkte skuespil Made in China (53 min.). Det skulle have haft premiere på Teater Sort/Hvid i København, hvor Sigrid Johannesen er husdramatiker, i marts og på Aarhus Teater i maj, noget jeg så frem til fuld af forventning. I stedet udkom stykket som podcast, hvor det absolut kommer til sin ret. Ikke desto mindre glæder jeg mig til en dag at opleve det på en scene.
Et andet fremragende eksempel på tidens nødteater er Tagterrassen (36 min.) af en ung kinesisk dramatiker, Xiao Jing. Det er udkommet på Akt1, med egne ord ’hele Danmarks lydteater’, iscenesat over WeChat (den kinesiske pendant til What’sApp) af Xiao Jing i Beijing og Akt1’s kunstneriske leder, Niels Erling, i Danmark.
Made in China
Gennem breve fra en ven, der var udstationeret i Zimbabwe, gik det gradvist op for Sigrid Johannesen, hvordan Kinas indflydelse hastigt vokser i verden. Og hun tænkte over, hvad det betyder og ikke mindst, hvad det kommer til at betyde for os alle. Hun ser Kinas udvikling som et højhastighedstog, hvis ankomst vi andre endnu dårligt er forberedt på. Det satte hun sig for at skrive et teaterstykke om.
Stykket stiller på kreativ vis væsentlige spørgsmål også til vort eget samfund; om hvad og hvem vi gerne vil være og om Kinas rolle i den store sammenhæng i fremtiden. Hvad kan vi lære af Kina?
Hendes meget originale og fordomsfri indfaldsvinkel blev at skrive om en ung dansk kvinde, der beslutter sig for, at hun vil være kineser – et både fornemt og vanskeligt greb, som er blevet overordentligt vellykket. Herhjemme mødte Sigrid Johannesen en kinesisk kvinde, der tilbød at hjælpe hende med forehavendet og skaffede adgang til vigtige begivenheder og indflydelsesrige mennesker, som det ellers ville have været umuligt at møde og engagere i forehavendet.
Den videre færd ind i den unge danske kvindes forvandling fra dansker til kineser skal jeg ikke afsløre her, men vi runder smittespredning, diktaturets natur og meget andet, der på kreativ vis stiller væsentlige spørgsmål også til vort eget samfund; om hvad og hvem vi gerne vil være og om Kinas rolle i den store sammenhæng i fremtiden. Hvad kan vi lære af Kina?
Made in China bliver forhåbentlig opført både på Teater Sort/Hvid og Aarhus Teater på et senere tidspunkt. Og ind til da kan man høre stykket som podcast, opført af Lila Nobel og Patrick Baurichter og instrueret af Sigrid Johannesen selv.
Made in China var udgangspunktet i en samtalesalon, der egentlig skulle have fundet sted ved premieren på Aarhus Teater i maj. Den blev udsat en uge, overtaget af Bikubenfondens Kunstsalon VISION og flyttet til København. Her sluttede kunstneren Bjørn Nørgaard, der har arbejdet i Kina gennem snart 20 år, sig til salonen, der desuden talte Sigrid Johannesen og undertegnede og blev modereret af journalist Lene Winther.
Den halvanden time lange seance, hvor vi med behørig afstand var samlet i Fondenes Hus i København, var et berigende og fornøjeligt brud på selvisolationen i maj. Vi kom vidt omkring Kina, things Chinese, omverdenen og selvfølgelig også Danmark i den halvanden time lange samtale, som kunne følges direkte på Zoom. Siden er den udkommet i sammendrag som podcast.
Tagterrassen
I det kinesiske hørespil Tagterrassen, er scenen en ganske anden. Vi er i 2001, lige efter at Beijing vandt værtsskabet for De olympiske Lege i 2008. I al hemmelighed kommer vi op på taget af et stadion i Beijing, hvor rulleskøjtehallen lukker, fordi anlægget skal gøre plads for træningsfaciliteter til eliteidrætsfolk, der skal konkurrere ved OL om syv år.
De unge kvinders samtale er et fint og sjældent indblik i den kinesiske hverdag med hemmelige forelskelser, stærke og svage individer og deres placering i fællesskabet
To unge kvinder, Shanshan og Xiaoyu, sniger sig op på taget og filosoferer over tilværelsen. De er fra samme samfundslag, men enddog meget forskellige hjem. De deler en øl og en smøg i solopgangen, mens de snakker om den verden, de kender – især fra rulleskøjtehallen – og den tid, der venter.
Mens de finder vej i livet fra ungdommen til voksenlivet, udvikler Beijing og Kina sig nærmest parallelt. Kinas udvikling foretog et gevaldigt ryk i forbindelse med og frem til OL i 2008. Magthaverne satte alt ind på at vise Kinas fortræffeligheder, mens de gjorde sig tilsvarende store anstrengelser for at overmale og skjule menneskeretskrænkelser og anden dårligdom.
De unge kvinders samtale er et fint og sjældent indblik i den kinesiske hverdag med hemmelige forelskelser, stærke og svage individer og deres placering i fællesskabet, bl.a. beskrevet gennem rulleskøjteløbernes drageformation …
Xiao Jing skriver ud fra egne erfaringer som skøjteløbende teenager dengang. I en samtale med én af oversætterne, Gritt Uldall-Jessen, fortæller Xiao Jing om sit stykke:
“Det er en sommermorgen. Der lyder fuglesang. De to unge kvinder er sløve, har været oppe hele natten. Så den stemning og tilstand, de befinder sig i, har lidt karakter af uvirkelighed. Der er pauser, en slags tidløshed. Tempoet er ikke så højt. Jeg synes selv, at det sted i stykket, hvor de taler om aftenen i Beijing i år 2001, hvor de beskriver at folk fejrer, at Kina er blevet valgt som vært for OL, er vigtigt. De gengiver en begejstring og en utopi, der var i befolkningen dengang, men kommer også ind på en usikkerhed omkring fremtiden. Xiaoyu repræsenterer en mindre gruppe i samfundet, der reflekterer over skæbnen, og er kritisk over for, hvad værtsskabet for OL har af betydning for Kina, hvilke konsekvenser også i negativ forstand, der kan være. I stykket ønsker jeg at belyse spørgsmål om indbildning, utopi og nationalbegejstring, sådan som der bliver talt om det blandt de to unge kvinder.”
Tagterrassen er lige så frisk fra fad som Made in China. Dramatikeren Xiao Jing skrev stykket i november i fjor på en speedwriting workshop på Beijing Fringe Festival. Nydanskeren Jimbuts Kulturforening stod for workshoppen sammen med Teater Grob med støtte fra Statens Kunstfond og S.C. Van-fonden.
I hørespillet spilles Shanshan og Xiaoyu af Hanin Georgis og Laura Skjoldborg. Xiao Jings stykke er oversat af Jimbut Junfeng og Gritt Uldall-Jessen og, som nævnt, iscenesat over WeChat af forfatteren i Beijing og Niels Erling i Danmark. Udgivelsen af hørespillet er støttet af Statens Kunstfond, Frederiksberg Kommune og S. C. Van-fonden.
Skulle man – modsat mig – være én af dem, der begræder, at rejseaktiviteten er sat på vågeblus, kan man jo bruge Made in China og Tagterrassen til alligevel at komme ud og få luft under vingerne og stof til eftertanke …
Hovedillustration: MAX GPS.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
