Hold op, hvor skal vi stemme om meget i Californien tirsdag

af i Featured/Politik & Samfund/USA

Det her er en artikel til dem, der virkelig er interesseret i amerikansk politik. Den er ret nørdet, men hvis du kunne tænke dig at få et indblik i, hvad en amerikansk borger helt konkret går igennem, når vedkommende går til valg, så har du muligheden her.

For det handler nemlig ikke bare om Hillary Clinton og Donald Trump. Det handler også om lokale afstemninger, der kan få national betydning for hele USAs sundhedssektor. Det handler om dødsstraf. Om overfyldte fængsler. Om våbenlovgining…og om plastikposer og kondomer i pornofilm.

Når man ser rapporter fra det amerikanske valg, så er det altid noget med lange køer og lav valgdeltagelse. Det er jo umiddelbart to ting, der ikke burde hænge sammen. Hvis det er så populært at stemme, hvordan kan USA så typiske ligge på en valgdeltagelse på mellem 50 og 65 procent? Især taget i betragtning, at mange stater tillader, at man indsender sin stemme op til en måned før valget?

Jeg skal altså sætte 26 krydser på tirsdag.

Svaret er, at der ville være endnu længere køer, hvis man – som i Danmark – blot skulle stemme om en enkelt ting, for flere ville møde op. I Danmark går man ind i boksen og sætter typisk et enkelt kryds. I USA stemmer man som regel om en hel række ting ud over, hvem man gerne vil have som præsident. Det er direkte demokrati i fuld effekt. Men det betyder også, at mange opgiver, for der er rigtig meget at sætte sig ind i.

Denne 226 siders moppedreng med ultratynde sider beskriver alle de lovforslag, der skal stemmes om i Californien.
Denne 226 siders moppedreng med ultratynde sider beskriver alle de lovforslag, der skal stemmes om i Californien.

Her i Californien, hvor jeg skal stemme for første gang på tirsdag som amerikansk statsborger, er der endda endnu mere at stemme om. I Californien kan man nemlig få et emne på stemmeseddelen, hvis man kan samle tilstrækkelig mange underskrifter og opbakning til det.

Jeg skal for eksempel afgive min stemme om hvem jeg vil have som præsident, hvem jeg vil have som min næste senator, hvem jeg vil have til at repræsentere mig i Repræsentanternes Hus, hvem jeg vil have til at repræsentere mit distrikt i Californiens ’State Assembly’ (den lokale delstatsregerings underhus), hvem jeg vil have til repræsentere mit distrikt i Californiens senat, og derudover skal jeg tage stiling til 17 lovforslag på statsniveau og fire på by-niveau.

Jeg skal altså sætte 26 krydser på tirsdag.

Det er ikke så underligt, at der er mange, der ikke orker at sætte sig ind i det hele. Ligesom det ikke er spor underligt, at vi Californiere bliver bombarderet med valgmateriale på de elektroniske medier og i fysisk form, hvilket du kan se på billederne her i indlægget

Kan det hele virkelig være så vigtigt, spørger du så? Noget er naturligvis vigtigere end andet, men eftersom Californien er USA’s folkerigeste stat og udgør med 40 millioner mennesker 12% af den samlede befolkning i USA, har vores beslutninger her ofte effekt over hele nationen. Hvis Californien havde været sit eget land, ville vi have verdens sjettestørste økonomi. Så når vi går til valg, er det næsten som når et større, europæisk land gør det.

Som en service til de læsere, der er lidt mere end almindeligt interesserede i amerikansk politik, kommer her en gennemgang af de 26 ting, jeg skal tage stilling til på tirsdag.

De tre Californien-favoritter til hhv. Det Hvide Hus, senatet og Californiens 28. distrikt i Repræsentanternes Hus: Hillary Clinton, Kamala Harris og Adam Schiff (foto: Hillary Clinton Official, Office of the Attorney General of California, Adam Schiff Official)
De tre Californien-favoritter til hhv. Det Hvide Hus, senatet og Californiens 28. distrikt i Repræsentanternes Hus: Hillary Clinton, Kamala Harris og Adam Schiff (foto: Hillary Clinton Official, Office of the Attorney General of California, Adam Schiff Official)

Nationalt:

1.    Præsident
Her kan det næsten være lige meget, hvor jeg sætter mit kryds. Californien går altid til en demokrat, fordi staten generelt set er en af de mest progressive og venstreorienterede i unionen. Så Hillary Clinton kommer til at vinde stort her.

2.    Senator
Hver stat har to senatorer i senatet i Washington D.C., begge demokrater Den ene af vores, Barbara Boxer, går af i år, så for første gang i 24 år skal vi have en ny senator. Selvom der er flere på stemmeseddelen står det reelle valg mellem Kamala Harris og Loretta Sanchez, også begge demokrater. De er begge to meget sympatiske og der er – ikke så underligt – ikke ret langt imellem deres politiske ståsteder. Men Kamala Harris har Præsident Obamas og Barbara Boxers støtte, har kæmpet lidt mere mod USA’s sindssyge abortmodstandere end andre og har en mere realistisk holdning til sikkerhedspolitik end Sanchez, så hun får min stemme. Hun står også til at vinde i meningsmålingerne.

3.    Repræsentanternes Hus
Mit distrikt (Californiens 28. distrikt) i Los Angeles er repræsenteret i kongressen af demokraten Adam Schiff. Han er på valg, og har et par modstandere, der dog ikke har en reel chance. Schiff er som medlem af Husets sikkerhedskomité en af de mest profilerede demokrater i kongressen og har gjort et fantastisk stykke arbejde. Han får også min stemme – ikke mindst, fordi han har en fornuftig holdning til sikkerhedspolitik og cybersikkerhed.

Sammen med oversigten over alle lovforslagene på statsniveau, finder man som det første en oversigt over ens rettigheder som vælger.
Sammen med oversigten over alle lovforslagene på statsniveau, finder man som det første en oversigt over ens rettigheder som vælger.

Delstats-niveau:

I Californien kan man som nævnt sende en række forslag til afstemning blandt alle 40 millioner californiere, hvis man kan få samlet underskrifter og opbakning nok. Derfor er en række af de nedenstående lovforslag, eller propositions, forkortet prop, ofte sponsorerede af privatpersoner, der også har betalt for en kampagne for dem. Men flere af dem kan have national betydning, og derfor kan de være interessante at læse om for dem, der er interesserede i amerikansk politik.

4.    Proposition 51 – Flere penge til (dem der bygger) skolerne
Modsat Proposition 55 herunder, der hæver skatterne for at skaffe penge til forbedringer af skolerne, er Proposition 51 foreslået af en række private bygmestre. Forslaget går kort sagt ud på at tilføje 9 milliarder dollar til Californiens statsgæld, der så skal bruges til renovation af skolerne. Ikke så underligt, at det er foreslået af folk i entreprise- og byggebranchen. Stort set alle, fra guvernøren til de lokale aviser siger klar nej. Og det gør jeg også.

5.    Proposition 52 – Medi-Cal-finansiering
Det her er et pragtfuldt eksempel på, hvorfor politik er komplekst. Det samme princip som ovenfor, hvor private, økonomiske interesser prøver at tvinge staten i en bestemt retning for at gavne deres egne indtægter er også gældende i Prop 52. Men denne gang er det en god ting.
Ligesom alle andre amerikanske stater har Californien en Medicaid-tjeneste. Det er en offentlig sundhedsforsikring for alle børn, samt voksne i lavindkomstgrupper. I Californien hedder den Medi-Cal. Medicaid fungerer nationalt ved, at staterne administrerer sundhedsforsikringen og får et bloktilskud fra staten, der beløbsmæssigt er sat til at matche, hvad staten selv putter ind i systemet.

Californien blev imidlertid ramt så hårdt af den økonomiske krise, der begyndte i 2007, at staten var nødt til at investere mindre i Medi-cal. Det fik naturligvis den følgevirkning, at bloktilskuddet fra den føderale regering også blev mindre. Men Californien er et dyrt sted at bo, og lønningerne er høje, så læger, hospitaler m.m. blev presset på priserne for Medi-Cal-ydelser. Det endte i 2009 med, at det ikke kunne løbe rundt.

Så en alliance af leverandører af sundhedsydelser fandt på noget smart. De bad staten om at opkræve en ”Medi-Cal-afgift” fra dem på 3 mia. dollar, for overhovedet at få lov at levere ydelser til Medi-Cal. De penge kunne staten så sende tilbage ind i Medi-Cal-systemet, og forøge bloktilskuddet fra den føderale regering. Det er denne løsning, Prop 52 nu vil gøre permanent. Samtidig forhindrer lovgivningen at Medi-Cal-afgiften bliver brugt til noget andet end investering i Medi-Cal, sådan som Californiens regering så sig nødsaget til at gøre det enkelte gange i de senere år.

Stort set alle aviser og organisationer på tværs af det politiske spektrum støtter Proposition 52. Det gør jeg også.

6.    Proposition 53 – Økonomiske statsprojekter skal til afstemning
Som du måske allerede har fornemmet nu, så er der meget at stemme om ved amerikanske valg. Prop 53 vil tilføje endnu mere, for den kræver, at hvis staten kaster sig ud i økonomiske projekter, der kræver lån af mere end 2 milliarder dollar, skal det til folkeafstemning. Det vil ikke bare binde verdens sjettestørste økonomi på hænder og fødder, det vil også skabe unødigt bureaukrati for princippets skyld. Naturligvis skal staten stå til regnskab for sine udgifter – men der er bedre måder at gøre det på.

For hvert lovforslag argumenteres der for og imod fra begge sider i oversigten.
For hvert lovforslag argumenteres der for og imod fra begge sider i oversigten.

7.    Proposition 54 – Gennemsigtighed
Den her er heller ikke svær. Loven tvinger Californiens delstatsregering til at lægge alle nye lovforslag, der sendes til afstemning, ud på nettet 72 timer før afstemningen. Dette kan dog tilsidesættes i nødstilfælde. Samtidig skal alle møder, der ikke er lukkede møder, optages på video eller streames og lægges på nettet. På samme vis kan enhver borger optage og bruge video eller lyd fra disse møder – igen med undtagelse af lukkede møder. Det kommer til at koste en million dollar årligt at gennemføre denne gennemsigtighed. Det tror jeg godt, vi kan overkomme, så jeg stemmer ja.

8.    Proposition 55 – Forlængelse af skatteforhøjelse øremærket til børn
I 2012 stemte californierne for en midlertidig skatteforhøjelse, der skulle forbedre skolerne i staten. Det var en mindre skatteforhøjelse for borgere, der tjener mere end 250.000 dollar om året, altså cirka 1.7 millioner kroner. Forslagsstillerne bag Prop 55 vil forlænge disse skatteforhøjelser og øremærke pengene til børns formål, primært bedre skoler og bedre adgang til det offentlige sundhedssystem for lavindkomst-familier, Medi-Cal. Forslaget har støtte fra stort set alle organisationer, der har med børn at gøre, og møder primært modstand fra anti-skatteorganisationer. Som skandinav er det ret svært ikke at være for forslaget.

9.    Proposition 56 – Tobaks-skat øremærket til ryge-prævention og -behandling
Forslaget lægger to dollar ekstra oven i prisen som en skat på alle tobaks-relaterede produkter, inklusive e-cigaretter og lignende. Indtægterne herfra er øremærkede til forskning i tobaksafhængighed, håndhævelse af rygelove, samt prævention og behandling af tobaksafhængighed. Argumenterne imod dette er, at mange af pengene vil gå til det private sundhedsvæsen, så modstanderne har forsøgt at overbevise vælgerne om, at det blot er et forsøg fra store sundhedsforsikringsselskaber og privathospitaler på at score offentlige midler. Sandheden er dog, at tobaksselskaberne har brugt 100 millioner dollar på at bekæmpe forslaget og at modstanden blot handler om at de kommer til at sælge færre tobaksprodukter. Jeg er stærk modstander af rygning, så den får også ja herfra.

10.    Proposition 57 – mulighed for tidlig prøveløsladelse
Den her er en no-brainer, som man siger. Californiens fængsler er overfyldte og alt for mange sidder i spjældet for småforteelser som cannabis-besiddelse, fordi de blev ofre for Californiens såkaldte ’Three Strikes’-lovgivning. Den nye lov folk dømt for ikke-voldelig kriminalitet og som viser gode tegn på rehabilitering mulighed for at komme på prøveløsladelse tidligere end ellers. Guvernør Brown står bag forslaget, og modstanderne er primært kun folk fra mindre faggrupperinger for politifolk, der står i solidaritet med fængselsbetjente, der er bange for at miste deres jobs. Det er en regulering af et sygt fængselsvæsen med store private, økonomiske interesser. Ja tak.

11.    Proposition 58 – Engelsk-undervisning
Californien er en meget multikulturel stat. Alene i Los Angeles tales 159 forskellige sprog. Denne lovgivning understreger, at man skal lære engelsk så hurtigt som muligt i folkeskolen, uanset, hvilken baggrund, man kommer fra. Men lovforslaget giver samtidig mulighed for at man i de lokale samfund kan afgøre, hvilken måde, dette sker bedst på. I nogle områder betyder det to-sproget undervisning, i andre gør det ikke. Guvernør Brown og en lang række eksperter på området bakker det op, så det gør jeg også-

12.    Proposition 59 _- Konstitutionel ændring til afskaffelse af Citizens United
Det her er en af dem, hvor Californiens stemme kan have national effekt. ’Citizens United’ er betegnelsen for en højesteretsdom, der gjorde mange grænser for finansielle bidrag til politikere forfatningsstridige og er i manges øjne årsagen til, at der er kommet så mange penge i amerikansk politik på det seneste. Forslaget vil tvinge Californiens folkevalgte – primært i kongressen – til at foreslå og medunderskrive en forfatningstilføjelse (en såkaldt amendment), der sætter ’Citizens United’ ud af kraft. Hvis Californien får held med det, kan det sætte en bølge i gang – og hvis demokraterne får flertal i senatet på tirsdag, og Hillary Clinton bliver valgt, kan det meget vel blive virkelighed. Så selvom jeg personligt stadig er i tvivl om den egentlige effekt af f.eks. massive pengebeløb brugt på reklamer for kandidaterne, bakker jeg op om forslaget.

Alle lovforslagene og deres ændringer (se overstregningerne) er skrevet helt ud, så der er fuld gennemsigtighed.
Alle lovforslagene og deres ændringer (se overstregningerne) er skrevet helt ud, så der er fuld gennemsigtighed.

13.    Proposition 60 – Kondomer i pornofilm
Ja, du læste rigtigt. Velkommen til Californien. Her i staten er pornoindustrien enorm og omsætter for milliarder af dollar og giver masser af mennesker mad på bordet. Det er et faktum uanset, hvordan man har det med porno. Det er Aids Healthcare Foundation, der står bag forslaget om at tvinge mandlige pornoskuespillere til at bruge kondom under optagelser i Californien for at bremse spredning af kønssygdomme. Problemet er, at hvis man gør dette, vil hele branchen formentlig bare rykke til Nevada, hvor Las Vegas allerede så småt er ved at blive et nyt centrum for produktion af porno. Ud over de jobs og indtægter, staten vil miste, så er Nevada en stat med langt, langt mindre regulering af noget som helst, og vi vil fuldkommen miste kontrollen med sikkerheden under porno-produktion. Men endnu værre: Hvis et ægtepar laver en hjemme-pornofilm og lægger den op på nettet, kan de blive retsforfulgt, hvis ikke manden bruger et kondom. Branchen har allerede kraftige kontrolmekanismer på plads her i staten, så det bliver et nej fra min side.

14.    Proposition 61 – Priser på medicin
Den her er en af de vigtigste propositions i år, og har direkte national betydning. Vedtages Proposition 61, må Californien fremover ikke betale mere for medicin til sit offentlige sundhedsvæsen, end hvad den føderale regering betaler for medicin til militær¬-veteranerne. De fleste forventer, at hvis Prop 61 bliver gennemført, vil alle de andre stater følge trop, og det betyder, at USA’s føderale regering reelt sætter prisloftet for medicin, når de forhandler priserne til Veterans Affairs med medicinalbranchen.

Det er vigtigt, fordi et af de største problemer, USA’s sundhedsvæsen har, er for høje priser, både på medicin og sundhedsydelser. Det er fordi, der ikke er loft over disse (og fordi læger og sundhedsforsikringsselskaber skal bruge store beløb på administration, når priserne skal forhandles) at USA har de højeste udgifter til sundhed i verden.

Obama forsøgte at få disse lofter sat ind i ObamaCare, men de røg som en del af kompromis’et. Modstanderne, der primært er finansieret af de to medicinal-giganter Pfizer og Merck, kører på, at forslaget kun dækker 12% af Californierne, og at det derfor er uretfærdigt. Men det er i virkeligheden er en god ting. Det er nemlig disse californierne, der får deres sundhedsydelser direkte fra staten, så det vil sige primært lavindkomstgrupper.

Dernæst kører modstanderne på, at priserne vil stige for veteranerne, hvilket også er noget nonsens. Veterans Affairs køber for 4 milliarder dollar medicin om året hos medicinalvare-selskaberne, og der er konkurrence om at blive leverandør til staten på den front. Stillet overfor valget, om et givet selskab vil have mindre fortjeneste eller slet ingen fortjeneste, vælger de naturligvis det første.

Bernie Sanders’ ansigt er på ja-kampagnens billboard-reklamer.  Det er ikke nødvendigvis derfor, men forslaget får et klart ja herfra. Det kan skubbe til USA’s igangværende bevægelse hen imod et europæisk-lignende sundhedssystem.

15./16.    Proposition 62/66 – Afskaffelse af eller ekspedering af dødsstraf
Som nævnt er det ikke småting, vi skal stemme om i år. Californien er meget overraskende stadig blandt det flertal af stater, der endnu ikke har afskaffet dødsstraffen, selvom Californien ikke har eksekveret nogen i mange år. Dødsstraf er brutalt og moralsk uforsvarligt, og en afskaffelse vil endda spare 150 millioner dollar årligt på statsbudgettet. Et ja her er også en no-brainer.
Sjovt nok har tilhængere af dødsstraffen foreslået Prop 66, der i stedet for at afskaffe dødsstraffen, ekspederer processen fra dom til død, sådan at man kun har fem år til at kæmpe for en omstødelse. Det stemmer jeg naturligvis nej til.

17.    Proposition 63 – Regulering af ammunition
Californiens populære viceguvernør, Gavin Newsom har kæmpet hårdt for denne her, og jeg står 100% bag den. I min 2014-bog, ’Velkommen til Computopia’, skriver jeg om, hvordan vi er nødt til at skifte fokus i våbenlovgivningen fra regulering af selve skydevåbenet til regulering af ammunitionen – om ikke andet fordi alle i dag kan 3D-printe deres egne skydevåben. Det er langt mere besværligt og tidskrævende at lave sine egne patroner.

Prop 63 kræver at man gennemgår et baggrundstjek for at få en tilladelse til at købe ammunition, og salg af ammunition må kun foregå hos autoriserede forhandlere, og alle salg skal indberettes til myndighederne. Samtidig bliver besiddelse af højkapacitets-magasiner til skydevåben helt forbudt.

Det er ikke en perfekt lovgivning. Man kan f.eks. altid køre over til nabostaten Nevada og købe ammunition, hvis man vil, eller bestille det over nettet fra en anden stat. Men disse mellemstatslige transaktioner kan vi ikke gøre noget ved i Californien. Det er et føderalt anliggende. Vi kan kun gøre noget med den lovgivning, vi selv råder over, men hvis vi ikke i det mindste forsøger at indføre bedre våbenkontrol her i staten, så har vi ikke gjort nok. Så ja tak.

Chris Rock foreslog i øvrigt allerede noget lignende for sjov for nogle år tilbage. Men det er ikke nogen dum idé.

18.    Proposition 64 – Lovliggørelse af cannabis til almindeligt brug
Det her er en af de mere omtalte propositions. Og det er også en no-brainer i mine øjne. Resultaterne fra de andre stater, herunder Colorado og Washington, der har lovliggjort cannabis, er gode. Det giver flere skatteindtægter til staten. Det nedsætter risikoen for at unge -især dem fra minoriteterne – ryger ud i kriminalitet. Modsat f.eks. alkohol har cannabis i sig selv endnu ikke slået nogen ihjel. Jeg er ikke engang selv cannabis-bruger. Men det her giver mening.

19./20.    Proposition 65/67 – Plastikposer
Og her er vi så helt nede i detaljen igen. Mange bydele og byer i Californien har allerede forbudt gratis uddeling af plastikposer, som ellers har været standard i supermarkeder i årtier. Proposition 67 vil gøre dette forbud gældende over hele staten. I stedet må Californiske supermarkeder kun sælge poser af genbrugspapir eller plastikposer af en kvalitet, der gør poserne genbrugelige – lidt ligesom dem, man kender i Danmark. Supermarkederne skal minimum tage 10 cents (68 øre) for poserne.

Fire store plasticpose-producenter, der ikke er fra Californien, men leverer mange af statens poser, er så lykkedes med at få Proposition 65 på stemmesedlen også. Det er et forsøg på at forvirre vælgerne, sådan at Prop 67 eventuelt kan ende med at blive nedstemt. Prop 65 øremærker de 10 cents, der kommer ind på hver plasticpose til miljøorganisationen California Wildlife Conservation Board. Det lyder jo meget sympatisk.

Men Prop 65 bliver markedsført som et diametralt modstykke til Prop 65. I virkeligheden er de komplementære, men folkene bag 65 håber, at vælgerne vil se omtalen af miljøorganisationerne og tro at 65 er bedre end 67 og derfor stemme ja til den ene og nej til den anden. Sandheden er dog, at 65 ingen effekt har uden 67, så hvis 67 ikke bliver vedtaget, træder 65 ikke i kraft.

Idéen bag 67 er at få udfaset plastikposer fuldstændigt og få folk til at tage deres egne indkøbsposer og -tasker med, så det klinger noget hult, når 65-folkene råber op om alle de penge, der vil tilfalde den føromtalte miljøorganisation fra salg af plastikposer. Allerede nu køber folk hellere papirsposer end plastikposer, hvis de kan komme til det.
San José Mercury News har endda omtalt 65 som ”et af de mest uærlige forslag i statens historie”.
Så det bliver et ja til 67 og nej til 65.

Med dens 96 sider er informations-folderen om afstmningerne på by-niveau i Los Angeles lidt mere overkommelig end den med alle statsafstemningerne.
Med dens 96 sider er informations-folderen om afstmningerne på by-niveau i Los Angeles lidt mere overkommelig end den med alle statsafstemningerne.


By/Kommune-niveau
:

Der er fire lovforslag, der skal stemmes om på by-niveau i L.A., der alle har trebogstavs-kombinationer. De to af dem, RRR og SSS, er nærmest formsager.

21. RRR – Vedtægtsændringer for LADWP

RRR handler om vedtægtsændringer og udvidelse af bestyrelsen hos LA Department of Water and Power, der leverer strøm og vand til store dele af byen. Det giver mere gennemsigtighed, så det bliver et ja.

22. SSS – Ny pensionsordning for lufthavnsbetjente

SSS handler om, hvorvidt lufthavnsbetjente kan komme under den samme pensionsordning som byens politi- og brandfolk i stedet for kommunalansattes pensionsordning. Det er relativt få mennesker, det drejer sig om, så det er fint.

23. HHH – 1,2 mia. til bekæmpelse af hjemløshed
HHH er dog lidt mere presserende. L.A. er lige nu nummer 1 i USA, når det gælder hjemløse, og det er et gigantisk problem. Borgmester Eric Garcetti har derfor foreslået, at man hæver ejendomsskatten en anelse for at hive 1,2 mia. dollar ind, der skal bruges til opførelse af mindst 13.000 hjemløseboliger og en langt større behandlingsindsats på gadeplan. Det er lige, hvad vi har brug for, og der er tale om en meget lille forhøjelse fordelt på rigtig mange boligejere, så det bliver et ja herfra.

24. JJJ – Ændring af lov om nybyggerier
Også er der JJJ. Dette lovforslag foreskriver, at alle nybyggerier i Los Angeles, der kræver en undtagelse fra lokalplanen skal underkastes visse regler. Næsten alle nybyggerier, der ikke foregår på en parcelhusgrund, kræver sådanne undtagelser, fordi Los Angeles’ lokalplan ikke er blevet opdateret i trekvart århundrede. De nye regler kræver, at alle nybyggerier af denne art skal opføres udelukkende af fagforenings-organiserede, autoriserede håndværkere, og at de alle indeholder en procentdel af billige boliger til lavindkomstfamilier – noget, der akut er brug for. Los Angeles er p.t. den by i USA, hvor huslejen er højst, sammenlignet med folks indkomster. Og det lyder jo alt sammen meget godt.

Når jeg alligevel kommer til at stemme nej, er det af pragmatiske årsager. Det er fagforeningerne, der har foreslået JJJ, og selvom jeg klart står bag at forbedre fagbevægelsens vilkår i USA, så gøre det i dette tilfælde kun problemet værre.

Det er et faktum, at det kan lade sig gøre at bygge med billig, uorganiseret arbejdskraft her i byen, og jeg mener – ligesom borgmesteren og flere af byens aviser – at vi har mere brug for billige boliger end for en fagforeningskamp lige nu. Under JJJ vil boligerne blive så dyre at opføre, at det enten ikke kan betale sig at bygge dem overhovedet, eller de ikke vil kunne leve op til kravet om den billige husleje.

Vi har akut behov for billige boliger, så lad os få bygget dem (Borgmesteren har et andet forslag på vej, der sikrer, at nybyggerier skal indeholde billige boliger) først. Så kan vi tage den principielle kamp om billig arbejdskraft bagefter, når dem, der arbejder billigt, har fået tag over hovedet.

Laura Friedman og Ardy Kassakhian kæmper om at få lov at repræsentere Los Angeles' 43. distrikt i Californiens underhus.
Laura Friedman og Ardy Kassakhian kæmper om at få lov at repræsentere Los Angeles’ 43. distrikt i Californiens underhus.

Lokal distrikts-repræsentation i Californiens delstats-regering:

25. Valg af repræsentant til statssenatet
Nu skrev jeg før, at jeg skulle vælge mit distrikts (som for statsenatets vedkommende er nummer 24) kandidat til statssenatet. Og det ville jeg også normalt skulle. Men Kevin De Léon, der sidder på posten, er faktisk ikke på valg – han er p.t. midtvejs i sin anden periode på fire år, hvorefter han ikke længere kan sidde i senatet. Ingen ville alligevel turde stille op imod ham på nogen alvorlig måde. Han har været en stærk forkæmper for strammere våbenlovgivning og for strengere straffe for voldtægtsforbrydere – han er derudover p.t. præsident for Californiens senat og den første latino, der blev valgt til den post. Han er ret populær.

26. Valg af lokal repræsentant til Californiens ’State Assembly’
Og så er vi helt nede på ultralokalt niveau. Mit ’State Assembly’-distrikt er nummer 43, der dækker det meste af det nordøstlige Los Angeles. Her sidder Mike Gatto lige nu, men han går af, og så står valget primært mellem Laura Friedman og Andy Kassakhian.

Den er er svær. De er begge fra Glendale (nabo-bydelen til hvor jeg bor, i Los Feliz) og er begge demokrater, begge sidder allerede i folkevalgte positioner som henholdsvis byrådsmedlem og ’city clerk’. Det bliver det sidste, jeg kommer til at sætte mig ind i, inden jeg går ned og stemmer.

Det er dog meget morsomt, når man kommer ned på så lokalt niveau, at se, hvor pengene til valgmaterialet kommer fra. Min postkasse er f.eks. blevet fyldt med Ardy Kassakhian-materiale, der er betalt af California Chiropractic Association PAC (Political Action Committee). Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor kiropraktorerne i Californien synes, at de vil betale for Ardys kampagne. Han er ikke kiropraktor, men har arbejdet i politik hele sit liv.

Men sådan er amerikansk politik så forunderligt.

Alle fotos: Privatfoto/Morten Bay undtagen hvor andet er angivet.

Morten Bay er en prisvindende forfatter, journalist og teknologiforsker. Han er kommende Ph.D. i informationsvidenskab fra UCLA i Los Angeles, hvor han har boet siden 2008. Han forsker primært i national cybersikkerhedspolitik og Internet-historie, senest i et to-årigt projekt for DARPA sammen med en af Internets fædre, Dr. Leonard Kleinrock.

Ud over studierne arbejder han som journalist for en række medier, primært Politiken og Rec.dk, hvor han skriver om digital livsstil og tech-økonomien. Han er forfatter til fem bøger, hvoraf tre handler om mødet mellem mennesker og teknologi og livet i netværkssamfundet: ’Generation Netværk’ (2006), ’Homo Conexus’ (2009) og ’Velkommen til Computopia’ (2014).

Før han emigrerede til USA, arbejdede Morten Bay som rådgiver for en række digitale medievirksomheder og startups, herunder Aller Media, hvor han var med til at lede en relancering af hele forlagets digitale magasinportefølje. Han har også selv været involveret i startups, og var i den forbindelse først i den vestlige verden med at skabe en mobil musikdownload-tjeneste i 2004 og lancerede også Danmarks første, egentlige recommendation engine med Findengave.dk i 2005. Han har været redaktør eller redigerende på en lang række magasiner (hvoraf de fleste – formentlig urelateret, men man kan aldrig vide – gik ned, efter han forlod dem): GEAR, T3, Alt om DATA, Tidens Mand, Mix, Privat Computer m.fl.

Han har en fortid i både organisations- og partipolitik og rådgav i en årrække folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre, hvor han også selv var folketingskandidat. Derudover har han også en musikkarriere bag sig med pladeudgivelser på Sony Music og EMI/Noiz, der kan udgraves fra de store streamingtjenester, hvis man orker. Han spiller stadig guitar og keyboards i Los Angeles’ musikmiljø, men kun for sjov. Morten Bay fik Fremtidsprisen fra Akademiet for Fremtidsforsknings i 2008 og Ravn-Joensen-prisen fra DPA i 2004.

Seneste artikler om Featured