KRIG I MELLEMØSTEN // ANALYSE – Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken forventes at ankomme til Mellemøsten tirsdag i et nyt forsøg på at nå frem til en våbenhvile, men umiddelbart ligner det spildte kræfter.
TEL AVIV – Efter den retsmedicinske undersøgelse, der ved hjælp af tandsæt og DNA identificerede Yahya Sinwar med sikkerhed, er liget blevet sendt til opbevaring på et hemmeligt sted i Israel. Sådan lyder det fra myndighederne i kølvandet på torsdagens angreb på en bygning i Rafah i den sydlige ende af Gazastriben, hvor Hamas-lederen blev opdaget ved et tilfælde og efterfølgende dræbt.
Tilsyneladende vil liget af Sinwar kunne indgå som en værdifuld brik i en våbenhvileforhandling, som helt tydeligt lå i luften efter elimineringen af Hamas-lederen. Fra USA udtalte præsident Biden, at dette er en gylden chance for at sætte en stopper for krigen, samtidig med at han dog gratulerede israelerne med at havde ramt ”ærketerroristen”, og udenrigsminister Antony Blinken har planer om at rejse til regionen tirsdag i endnu et mæglingsforsøg. Men som tingene har udviklet sig hen over weekenden, ser det ud til, at begge parter er opsatte på at fortsætte krigen, så mulighederne for at opnå en våbenhvile nu synes at være begrænsede.
Muhammed Sinwar
Den nærliggende grund til forsigtig optimisme ligger i, at Netanyahu i sit eget politiske bagland kunne præsentere Sinwars død som et afgørende gennembrud. Det var med stor sandsynlighed Yahya Sinwar, der var hovedarkitekten bag Hamas’ terrorangreb på det sydlige Israel den 7. oktober sidste år, og lige siden har han toppet den israelske liste over ledere, der skulle ryddes af vejen. Så selvom det skyldtes et rent tilfælde, at en gruppe soldater traf ind i Sinwar og uskadeliggjorde ham, kan det i det store perspektiv godt ligne den ”totale sejr”, som Netanyahu gennem et helt år har talt om som krigens mål.
Umiddelbart efter at Sinwars død blev tophistorien hos alle nyhedsmedier, kom sammenslutningen af pårørende til de 101 israelske gidsler, som fortsat befinder sig rundtom i Hamas’ tunnelsystemer, med en skarp udtalelse, der kræver et øjeblikkeligt stop for kamphandlingerne og en gidselaftale.
Ikke desto mindre stod Netanyahu frem, og i stedet for at skildre det som en stor mulighed for et diplomatisk gennembrud erklærede han, at krigen må fortsætte.
Hvad der er tilbage af kampkraft i Hamas, er vanskeligt at afgøre. Sandsynligvis er bevægelsens sidste bataljoner gået i opløsning, men det er en sikker sag, at der endnu er mange mindre enheder, som fortsat er klar til at fortsætte kampen. Det synes at være på det grundlag, at Hamas nu forsøger at reorganisere sig.
I hvert fald lyder det fra Hamas, at man har til hensigt at fortsætte krigen, og at en våbenhvile kun kan komme på tale, hvis Israel som første skridt trækker samtlige tropper ud af Gazastriben. For deres vedkommende kommer aftalen om at udveksle gidsler med palæstinensiske indsatte fra israelske fængsler først i sidste ende, hvilket var den samme holdning, da de første våbenhvileforhandlinger fandt sted i november sidste år.
Dette har sat gang i spekulationerne om, hvor Hamas vil fortsætte, og mange peger i den forbindelse på Yahya Sinwars 14 år yngre bror, Muhammed Sinwar, som en mulig efterfølger. Han vides at have været tæt på sin bror gennem hele forløbet, og han er en af de meget få, der til enhver tid har vidst, hvor broderen skjulte sig.
Efter at israelerne i marts måned eliminerede markante Hamas-ledere som generalstabschefen Muhammed Deif og hans næstkommanderende, Marwan Issa, formodes Muhammed Sinwar at have været den reelle chef for Hamas’ militære aktiviteter i Gazastriben. Han beskrives som mindst lige så brutal som sin bror, og han er nøjagtig lige så hemmelighedsfuld. Bortset fra en kort videooptagelse fra december sidste år, under en køretur i bil gennem en af Gazastribens tunneller, findes der ingen billeder af manden, og hans opholdssted er ukendt.
Netanyahus fortsatte spil
Alt dette er vand på Netanyahus mølle. Der er givetvis en kerne af sandhed i de eksisterende oplysninger om Muhammed Sinwar, men det gedulgte kan også bruges til at skabe et nyt fjendebillede, der retfærdiggør en fortsættelse af krigen. Den israelske kommentator Yossi Verter skriver i dagbladet Haaretz, at Netanyahu aktivt bruger situationen til at føre krigen videre, fordi det hjælper ham til politisk overlevelse.
Da nyheden om Sinwars død var på alles læber torsdag aften, faldt der en nervøs ro over grænseregionen mellem Israel og Libanon
Den israelske leder ved godt, at Hamas mest af alt havde held til at gennemføre terrorangrebet sidste år, fordi Israel sov i vagten. Der var efterretningsoplysninger om, at Hamas forberedte noget stort, men bl.a. Netanyahu affejede advarslerne.
Efter krigen vil han så godt som sikkert blive krævet til ansvar for dette, og derfor har han brug for den ”totale sejr”, som er blevet hans mantra. I den forbindelse er Sinwars død ikke ”total” nok, for hvis det skulle føre til en våbenhvile og løsladelse af gidslerne, vil han også blive krævet til ansvar for at måske op mod halvdelen af dem kommer hjem i ligposer.
Næste fase?
Da nyheden om Sinwars død var på alles læber torsdag aften, faldt der en nervøs ro over grænseregionen mellem Israel og Libanon. Gennem det meste af et år har stedet været præget af hyppige sammenstød mellem Israel og den shiamuslimske Hizbollah-milits, og dette har gennem de seneste uger haft tydelig karakter af decideret krig.
Men torsdag aften var der ingen luftalarmer i det nordlige Israel, og heller ingen israelske luftangreb på mål inde i Libanon. På nær en enkelt Hizbollah-raket holdt roen natten over, og også dette blevet tolket som en mulig optakt til våbenhvile og krigens afslutning. Det fik dog en hurtig afslutning, da Hizbollah erklærede, at krigen nu vil gå ind i en ny fase, som kan blive en yderligere eskalering.
Dette kom tydeligt til udtryk, da en drone slog ned tæt på Netanyahus private bopæl i Caesarea, en velhaverenklave midtvejs mellem Tel Aviv og Haifa. Ingen kom noget til, men dronen anrettede en del materiel skade. Angrebet skulle tydeligvis stå som en parallel til de talrige israelske elimineringer af ledere, hvilket også har ramt Hizbollah hårdt.
”Den iranske proxy Hizbollahs forsøg på at attentatmyrde mig og min kone i dag var en alvorlig fejltagelse,” kom det i en officiel udtalelse fra Netanyahus bureau. ”Vi vil fortsætte med at eliminere terroristerne og dem, der sender dem.”
Krigens næste fase kan bestå i, at Hizbollah nu vil benytte en ny angrebsstrategi. I den seneste tid er der sket lignende angreb, hvor man sender en byge af raketter mod det nordlige Israel, og mens det israelske raketforsvar har hænderne fulde med at neutralisere dette, kan man snige et par droner igennem. De flyver i lav højde og kan være vanskelige at fange i overvågningssystemerne.
For Netanyahu har dette imidlertid kun været endnu en anledning til at fastholde, at krigen må fortsætte. Det har man i de seneste dage set med stor tydelighed, dels i form af nye luftangreb på Libanon og ikke mindst ved, at den militære offensiv i Jebalya, den store flygtningelejr i den nordlige del af Gazastriben kører på med fuld styrke.
Det er den længste krig i landets urolige historie, og selv om Netanyahu måske føler en vis medvind efter de seneste dages begivenheder, vil dette hurtigt kunne vende sig imod ham.
I den forbindelse har Netanyahu givet ordre til, at der hver dag skal føres 250 lastbiler med nødhjælpsforsyninger ind i området, hvilket til dels har fået kritikken over den alvorlige humanitære situation blandt anslået 400.000 civile palæstinensere til at forstumme.
Krigens næste fase er altså tilsyneladende under opsejling, men det er stadig et åbent spørgsmål, hvor meget der er tilbage. Meget tyder på, at Hamas organisatorisk og militært hænger i laser, og det er usikkert, hvor meget Muhammed Sinwar i givet fald vil kunne mobilisere.
Hizbollah står muligvis i en tilsvarende situation. Israelske kilder hævder, at de mange bombeangreb vurderes at have ødelagt op mod to tredjedele af Hizbollahs raketarsenal, men bevægelsen menes dog fortsat at have mindst 1.000 droner på lager. Også den står i en situation, hvor store dele af ledelsen er borte, og hvor man derfor skal gendanne en struktur, og alene det kan være en stor udfordring for en organisation, som er tydeligt svækket.
Derfor kan meldingen om, at krigen nu er på vej ind i en ny fase, dels betyde, at der virkelig er noget nyt på vej, da Hizbollah fortsat har en del kampstyrke i behold. Men det kan også være retorik, der dækker over, at det er ved at være den sidste panik før lukketid.
Israel er også medtaget af mere end et års krigsførelse. Der er ryddet godt ud i ammunitionslagrene, og krigstrætheden kommer tydeligt til udtryk i befolkningen. Det er den længste krig i landets urolige historie, og selv om Netanyahu måske føler en vis medvind efter de seneste dages begivenheder, vil dette hurtigt kunne vende sig imod ham.
Situationen er derfor, at parterne ikke ytrer vilje til at holde inde. Det betyder, at Antony Blinken sandsynligvis kommer til at rejse hjem igen med uforrettet sag, hvis han da ikke i sidste øjeblik vælger at afblæse forsøget. Efter alt at dømme kommer krigen til at fortsætte, men hvor længe det vil vare ved, er fortsat et åbent spørgsmål. Afslutningen kommer bare ikke lige nu.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
