
NYHED – POV OVERBLIK – Det israelske parlament, Knesset, vedtog sent i går aftes en lov, der skal sikre, at de militante palæstinensere, der deltog i det Hamas-ledede terrorangreb på Israel den 7 oktober 2023, bliver retsforfulgt. Der skal oprettes en særlig militærdomstol til at håndtere de mange sager, skriver Reuters.
Lovforslaget blev vedtaget med 93 stemmer for og ingen imod i en usædvanlig alliance mellem Israels regeringspartier og opposition. De resterende 27 medlemmer af parlamentet var fraværende eller undlod at stemme.
Der ventes mellem 200 og 300 retssager mod mistænkte, som de israelske sikkerhedsstyrker fangede og anholdt i Israel under eller umiddelbart efter angrebene. Myndighederne vil ikke sige, hvor mange præcist det drejer sig om, skriver Reuters. Mange af dem menes at være medlemmer af Hamas’ eliteenhed Nukhba-styrken, som spillede en central rolle under det spektakulære og nøje planlagte angreb.
De fængslede vil for manges vedkommende bliver anklaget for terrorisme, mord, seksuel vold, krigsforbrydelser og folkedrab. Sidstnævnte kan medføre dødsstraf efter israelsk lovgivning.
Angrebet den 7. oktober 2023 er fortsat det mest traumatiske enkeltstående angreb i Israels historie. Ifølge israelske myndigheder blev over 1.200 mennesker dræbt, og 251 personer blev taget som gidsler og ført til Gaza. Af dem døde 85 i fangenskab, mens resten er blevet frigivet. Angrebet beskrives af israelske politikere som den værste massakre på jøder siden Holocaust.
Israels efterfølgende offensiv i Gaza har udviklet sig til den blodigste krig i enklavens historie. Over 72.000 palæstinensere er blevet dræbt siden krigens begyndelse og langt de fleste er kvinder, børn og ældre. Store dele af Gaza er samtidig blevet lagt i ruiner.
Israel er under og efter krigen blevet beskyldt for blandt andet overgreb på palæstinensiske fanger, krigsforbrydelser, systematisk ødelæggelse af sundhedssystemet, for at sulte og tvangsflytte civilbefolkningen og meget andet. Det er blandt andre Amnesty International, Human Rights Watch, dele af FN og adskillige regeringer, der står bag beskyldningerne og den massive kritik af den israelske krigsførelse.
Israels justitsminister Yariv Levin siger, at myndighederne har gennemgået tusindvis af timers videooptagelser af 7.-oktober angrebet og afhørt de mistænkte militante for at opbygge sagerne.
Oppositionspolitikeren Yulia Malinovsky, som var medforslagsstiller til loven, sagde før afstemningen, at verden nu vil få mulighed for at se Israel stille “mordere, voldtægtsforbrydere og kidnappere” til ansvar. Hun sammenlignede de kommende retssager med historiske opgør efter Anden Verdenskrig og beskrev dem som “retssagerne mod vor tids nazister”.
Flere israelske menneskerettighedsorganisationer har imidlertid advaret mod loven. Kritikere frygter, at retssagerne kan udvikle sig til politiserede “show trials”, og at dødsstraf vil blive anvendt på baggrund af tilståelser fremkommet under tortur eller mishandling.
Sari Bashi, leder af Public Committee Against Torture in Israel, siger til BBC, at personer, som er ansvarlige for angreb på civile, skal retsforfølges, men “ikke på denne måde”. Hun understregede, at de tiltalte har krav på en retfærdig proces, og at dødsstraf aldrig bør være en mulighed.
Israels regering afviser anklager om systematisk tortur under afhøringer og siger, at landet handler i overensstemmelse med international lov. Samtidig peger tilhængere af loven på, at tribunalet er nødvendigt på grund af sagens ekstraordinære omfang, det store antal gerningssteder og mængden af bevismateriale.
Loven har også udløst debat blandt pårørende til ofre og gidsler. Under diskussionerne i Knesset deltog flere familier for at sikre, at deres interesser blev hørt. Carmit Palty Katzir, hvis bror Elad Katzir blev taget som gidsel og senere dræbt i fangenskab, sagde til BBC, at mange familier stadig mangler svar på, hvad der skete den 7. oktober.
Hun understregede, at retssagerne kan hjælpe med at afdække sandheden, men advarede samtidig mod, at offentligheden får følsomme oplysninger før de berørte familier.
Samtidig kræver mange efterladte ifølge Times of Israel også et politisk opgør med de israelske myndigheders håndtering af angrebene. Tidligere gidsler og familier til dræbte har krævet en uafhængig statslig undersøgelseskommission af forløbet op til 7. oktober, noget premierminister Benjamin Netanyahus regering indtil videre har modsat sig.
Den tidligere gidsel Rom Braslavski opfordrede medlemmerne af Knesset til at træde tilbage og tage ansvar for katastrofen.
Læs Reuters, BBC og Times of Israel
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og