Trumps konflikt om skibe i Hormuzstrædet risikerer at udløse global recession

POV International 15.04.2026

NYHED // POV OVERBLIK – Alverdens finansministre, centralbankchefer og økonomiske topembedsmænd er i Washington i denne uge, hvor de deltager i det traditionelle forårsmøde i Den Internationale Valutafond (IMF). Det triste budskab fra eksperterne i år er, at den globale økonomi er præget af stor usikkerhed som følge af den eskalerende krig i Mellemøsten. Ifølge IMF er situationen så alvorlig, at verdensøkonomien i værste fald nærmer sig en global recession. Det skriver The Guardian.

IMF har i sin seneste økonomiske vurdering, World Economic Outlook, nedjusteret den såkaldte referenceprognose for global vækst i 2026 til 3,1%. Antagelsen er baseret på, at konflikten er kortvarig og det betyder, at oliepriser normaliseres i anden halvdel af 2026.

Men samtidig advarer IMF om, at denne prognose muligvis er for optimistisk. Ifølge cheføkonom Pierre-Olivier Gourinchas bevæger verdensøkonomien sig allerede mod et mere ”ugunstigt scenarie”, hvor væksten falder til 2,5% i 2026. Han understreger ifølge Reuters, at “hver dag med fortsatte forstyrrelser i energiforsyningen bringer os tættere på det mere negative scenarie”.

Det centrale problem er energimarkedet, som en konsekvens af konflikten i Hormuzstrædet, som ud over høje oliepriser har skabt bekymring for forsyningssikkerheden.

IMF opererer med tre scenarier. I det første er antages det, at olieprisen i gennemsnit bliver 82 dollar per tønde i 2026. Det forudsætter, at konflikten dæmpes meget hurtigt. I det mere sandsynlige “ugunstige scenarie” forbliver olien på omkring 100 dollar i 2026 og falder først til 75 dollar i 2027, hvilket sænker global vækst til 2,5%. I det mest ”alvorlige scenarie” kan råolieprisen overstige 110 dollar i 2026 og 125 dollar i 2027, hvilket ifølge IMF vil bringe verdensøkonomien “på kanten af en recession”.

Allerede i det ugunstige scenarie med oliepriser på 100 dollar per tønde resten af året, vil der komme global inflation ligesom købekraften bliver reduceret både i de velstående lande og i mellemindkomst- og udviklingslande.

IMF understreger, at en så alvorlig udvikling kun er set få gange siden 1980, blandt andet under finanskrisen i 2008 og covid-19-pandemien. I det værste scenarie vil global vækst falde til omkring 2%, mens inflationen kan overstige 6%, hvilket vil tvinge centralbanker til kraftige renteforhøjelser for at undgå, at prisstigningerne bider sig fast.

“Det kan blive nødvendigt for centralbanker at træde på bremsen for at sikre, at inflationen ikke bliver permanent”, sagde Gourinchas ifølge Reuters, og advarede om, at dette kan blive mere smertefuldt end stramningerne i 2022.

De regionale konsekvenser er betydelige. IMF forventer, at udviklingsøkonomier rammes hårdest, fordi de er mere afhængige af energiimport. I Mellemøsten og Centralasien kan væksten falde kraftigt, blandt andet med fald i BNP på over 6% i Iran. Også andre lande i regionen vil blive ramt af faldende eksport og ødelagt infrastruktur.

I de store økonomier er billedet mere blandet. USA forventes at vokse 2,3% i 2026, understøttet af investeringer i teknologi og lempelig finanspolitik, mens eurozonen ventes at blive hårdere ramt af energipriser og kun vokse omkring 1,1%.

IMF advarer samtidig om, at regeringer kan blive fristet til at indføre prislofter og subsidier for at beskytte forbrugere, men organisationen fraråder brede og dyre støtteordninger, fordi mange lande allerede har høj gæld. I stedet anbefales målrettede og midlertidige tiltag, der ikke underminerer de offentlige budgetter.

Læs The Guardian og Reuters
Læs IMF’s rapport /økonomiske udsigt

POV International

POV er et uafhængigt non-profit journalistisk fællesskab med 130 skribenter og en platform med redaktionel frihed for eksperter og meningsdannere. Vi har ingen betalingsmur og er et reklamefrit medie.