DEBAT – Liberal Alliances Henrik Dahl ophæver med et retorisk trylleslag de socioøkonomiske faktorer, kulturmødets dynamikker, boligsociale forhold og det politiske medansvar og foregøgler, at ghettobefolkningen er permanent fastlåst i en stivnet og bagstræberisk arabisk kultur og intet som helst andet, skriver Steffen Groth, der er træt af generaliseringer, fordomme og misinformationer i debatten om parallelsamfund og ghettoer: “Mennesker i ghettoerne er ikke støbt i beton; de kan også udvikle sig, tage en uddannelse, få et arbejde og forlade en kriminel løbebane, hvad statistikken taler sit uimodsigelige sprog om”.
De udsatte boligområder, ghettoerne, kom for alvor på den politiske dagsorden med Lars Løkkes nytårstale, der satte fokus på de ”parallelsamfund”, som kan vokse frem, når ”mange mennesker med de samme problemer er klumpet sammen”.
Statsministerens ambition om at sætte ind over for de sociale, økonomiske, religiøse og kulturelle problemer, der har en særlig høj koncentration i ghettoområderne, kan man kun hilse velkommen.
Men desværre er ghettoproblemerne også blevet en magnet for politisk overbud, misinformation og mytedannelser.
En af dem der flere gange har bidraget til denne forfaldstendens i den offentlige debat er Liberal Alliances Henrik Dahl.
Hans baggrund som ph.d. og sociolog giver ham umiddelbart en vis akademisk autoritet, når det handler om ghettoproblemer, men ser man på hans udsagn på området, er det ikke nuancer, dokumentation og saglig refleksion, der præger dem.
Yahya Hassan er en interessant insiderkilde til subjektive oplevelser fra ghettolivet, men at ophøje en voldsom overdrivelse til en mulig objektiv sandhed om ghettobefolkningen, er manipulation. Dahl misinformerer mod bedre vidende. Frem for at oplyse sagligt, fodrer han fordommene om ”hullerne i Danmarkskortet”.
Et symptomatisk eksempel kunne man læse d. 2. februar, da han på sin Facebookvæg indledte et opslag med følgende ord:
Henrik Dahl foregiver uden ironi, at han ikke ved om udsagnet ”alle i ghettoerne er kriminelle” er en overdrivelse.
Yahya Hassan er en interessant insiderkilde til subjektive oplevelser fra ghettolivet, men at ophøje en voldsom overdrivelse fra hans første tv-optræden til en mulig objektiv sandhed om ghettobefolkningen, er manipulation. Dahl misinformerer mod bedre vidende.
Han ved selvfølgelig godt, at sandheden er, at kriminaliteten de seneste år har været faldende i ghettoerne, og at andelen af personer, der blev dømt for kriminalitet i ghettoområderne i 2015-16 i gennemsnit var 2,7 procent.[1]
Statistikken giver ikke et udtømmende billede af kriminaliteten, men det er regeringens egne tal fra ghettolisten 2017, jeg refererer. Og Dahl kender dem naturligvis som velorienteret politiker. Men frem for at oplyse sagligt, fodrer han fordommene om ”hullerne i Danmarkskortet”.
Er den stigende uddannelsestendens blandt ikke-vestlige reelt svindel?
Overdrivelsen om den kriminelle ghettobefolkning bruger Dahl til at sætte scenen for et indlæg, han har skrevet i Altinget under overskriften ”Er ikke-vestlige unges SU-snyd kun toppen af isbjerget?”
Anledningen er, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har leveret nogle tal til Folketinget, der umiddelbart viser, at der de seneste år et sket en stigning i antallet af sager om SU-svindel. I de første ti måneder i 2017 er 66 studerende taget i snyd, heraf havde 50 ikke-vestlig baggrund. Svindlen består i, at de studerende oplyser, at de ikke bor hjemme ved deres forældre, selvom de reelt er hjemmeboende – dermed indkasserer de en højere SU.
Dahl kobler historien sammen med de beretninger Ahmad Mahmoud har givet i bogen ‘Sort land’ om udbredt svindel med SU i hans opvækstmiljø Askerød, på Vestegnen. Det er en forståelig kobling og Dahls ønske om at få belyst omfanget af socialt bedrageri, her specifikt SU-snyd, kan man ikke være uenig i.
Men Dahl oplyser ikke om, at tallene fra ministeriet på ingen måde er repræsentative; de kan reelt ikke sige noget om hvilke etniske grupper, der snyder mest. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der har leveret tallene, har oplyst, at man: ”ikke [kan] sige noget generelt om, hvilke etniske grupper, der snyder mest med SU’en på baggrund af tallene”. Det hænger sammen med, at kontrollen har været målrettet mod socialt belastede områder.
For en overfladisk betragtning er der et skær af fornuft i Dahls tankerække; men reelt er der kun en associationsforbindelse og ingen logisk forbindelse mellem SU-sagerne og Dahls spekulationer… Der er intet belæg for, at der skulle være en sammenhæng mellem den stigende tendens til, at personer med ikke-vestlig baggrund tager en uddannelse, og de tilfælde af SU-snyd, vi kender til
De vigtige informationer om tallene, finder man ikke hos Dahl, i stedet benytter han sagen som springbræt for nogle vidtløftige spekulationer.
Dahl bedyrer, at vi bliver ”nødt til at se nærmere på sammenhængen mellem snyd med SU og det stigende antal personer med ikke-vestlig baggrund, der tager en uddannelse. Hvor mange har tilmeldt sig uddannelsen, fordi de er oprigtigt interesserede i at blive klogere og mere kompetente? Og hvor mange har tilmeldt sig, fordi forudsætningen for, at alle de rare penge triller ind på ens NEM-konto, er, at man proforma er under uddannelse?”.
For en overfladisk betragtning er der et skær af fornuft i Dahls tankerække; men reelt er der kun en associationsforbindelse og ingen logisk forbindelse mellem SU-sagerne og Dahls spekulationer.
SU-sagerne handler om studerende, der proforma har ændret bopæl for at få den forhøjede sats for udeboende, de handler ikke om personer, der proforma er under uddannelse.
Der er intet belæg for, at der skulle være en sammenhæng mellem den stigende tendens til, at personer med ikke-vestlig baggrund tager en uddannelse, og de tilfælde af SU-snyd, vi kender til.
Den stigende andel af især kvindelige ikke-vestlige efterkommere, der indleder en uddannelse, afspejler sig i en tilsvarende stigning i andelen, der fuldender en uddannelse. Danmarks Statistik konstaterer i sin seneste årsrapport: ”Siden 2007 er andelen af 30-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse steget fra 52 pct. til 70 pct”.
Det glædelige statistiske faktum kan ikke forklares med SU-svindel og proformastudier. Det er Dahls helt egen konstruktion.
Nul og niks og ingenting
Dahls tiltro til ikkevestlige indvandrere fra ghettoerne er generelt meget begrænset. Det blev demonstreret eftertrykkeligt i indlægget ”Intet godt nyt fra ghettoerne”, som blev bragt i Berlingske i 2016.
Her giver han en skitse til et signalement af ghettoerne og leverer samtidig sin egen forklaringsmodel til forståelse af problemerne.
Det er et dystert portræt renset for formildende omstændigheder eller opmuntrende momenter. Belært af erfaring og læsning proklamerede Dahl, at ”der ikke findes nogen gode nyheder fra ghettoerne. Og med ingen mener jeg virkelig ingen. Som i: nul og niks og ingenting. Uanset hvilket udsnit af verden, man betragter, er ghettoerne forfærdelige. Arnesteder for patriarkalsk vold, social kontrol, kriminalitet, socialbedrageri, religiøs intolerance og fanatisme. Samt sidst, men bestemt ikke mindst: den samme slags terrorfantasier, som rundt omkring i verden hele tiden bliver til virkelighed.”
Ministeriet slog fast at antallet af ghettoområder var faldet fra 31 i 2014 til 25 i 2015. Siden er antallet af ghettoer dykket yderligere til 22 i 2017. Ændringen skyldes en positiv udvikling ift. graden af kriminalitet, tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Men de ret væsentlige sociale parametre var åbenbart i sociologen Henrik Dahls øjne at regne for ”nul og niks og ingenting”
Deprimerende og urovækkende.
Men der var samme år opmuntring at hente fra Støjbergs Integrations- og Udlændingeministeriet, der næsten samtidig med Dahls dystre diagnose, gav en noget anderledes fremstilling af ghettovirkeligheden: ”Positiv udvikling i ghettoområderne – men der er lang vej igen”, lød den sobre overskrift.
Ministeriet slog fast at antallet af ghettoområder var faldet fra 31 i 2014 til 25 i 2015. Siden er antallet af ghettoer dykket yderligere til 22 i 2017.
Ændringen skyldes en positiv udvikling ift. graden af kriminalitet, tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Men de ret væsentlige sociale parametre var åbenbart i sociologen Henrik Dahls øjne at regne for ”nul og niks og ingenting”.
Arabisk ghettomentalitet
Som nøgle til at forstå tilstandene i de udsatte boligområder, introducerer Dahl begrebet ”arabisk ghettomentalitet”.
Det defineres ikke, hvad der ligger i begrebet bort set fra, at mentaliteten er præget af en ”uimodtagelighed over for enhver civilisatorisk, udefra kommende impuls”.
Da forskellige tilgange til mellemøstlige indvandrere fra svensk venlighed over fransk hårdhed til dansk velfærdsbureaukrati ifølge Dahl har ført til de samme problemer, mener han at have fundet et endegyldigt bevis for en bombastisk konklusion:
”Mangfoldigheden i tilgangene til at løse problemerne kombineret med deres nedslående og syndromagtige ensartethed anser jeg for det endegyldige bevis på, at det er den arabiske ghettomentalitet, der er årsagen til problemerne – og intet som helst andet.”
Dahl ophæver med et retorisk trylleslag de socioøkonomiske faktorer, kulturmødets dynamikker, boligsociale forhold og det politiske medansvar, i stedet placerer sociologen al forklaringskraft i spøgelsesbegrebet: Den arabiske ghettomentalitet – ”og intet som helst andet”.
Dermed foregøgler Dahl, at ghettobefolkningen er permanent fastlåst i en stivnet og bagstræberisk arabisk kultur.
Måske skulle Dahl revidere sit forsimplede billede en anelse og vende tilbage til den akademiske børnelærdom om, at virkeligheden aldrig er endimensionel. Mennesker i ghettoerne er ikke støbt i beton; de kan også udvikle sig, tage en uddannelse, få et arbejde og forlade en kriminel løbebane, hvad statistikken taler sit uimodsigelige sprog om
Anskuet gennem det prisme er det forståeligt, at Dahl kan tænke, at stigningen i andelen af ikke-vestlige efterkommere, der tager en uddannelse, må være et skalkeskjul for SU-svindel. Den positive udvikling kolliderer jo med det fatalistiske billede sociologen har af ikke-vestlige minoriteter. Det harmonerer ikke med den arabiske ghettomentalitet.
Men måske skulle Dahl revidere sit forsimplede billede en anelse og vende tilbage til den akademiske børnelærdom om, at virkeligheden aldrig er endimensionel. Mennesker i ghettoerne er ikke støbt i beton; de kan også udvikle sig, tage en uddannelse, få et arbejde og forlade en kriminel løbebane, hvad statistikken taler sit uimodsigelige sprog om.
Det er veldokumenteret, at der er omfattende sociale problemer i de udsatte boligområder. Men misinformation, kollektiv mistænkeliggørelse og forestillinger om en spøgelsesagtig arabisk ghettomentalitet, kan ikke være metoden, hvis man vil gøre noget ved problemerne og fremme de positive tendenser, der trods alt også er.
POV’s skribenter får ikke honorar; du kan støtte Steffens skriverier via MobilePay: 22722556. Ethvert bidrag er velkomment.
Topfoto: Henrik Dahl, Liberal Alliance, Folketinget.
Faktaboks: Ghettodefinition
Ghettoer defineres som ”almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst 3 af følgende 5 kriterier:
- Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
- Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.”
Kilde Regeringen.dk
[1] På landsplan var det i samme periode ca. 0,9 procent, der blev dømt for tilsvarende kriminalitet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
