DØDSFALD // MINDEORD – Kunsthistoriker, journalist og prisvindende forfatter Hans Edvard Nørregård-Nielsen (78) er gået bort søndag. Det var en gave at kende ham, skriver hans gamle ven, journalist Dan Tschernia.
Det tynder ud i min venneskare i denne tid. Søndag er endnu en meget god ven, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, gået bort.
Han var noget helt særligt – måske et geni, som en af hans andre venner sagde til mig forleden.
Han var kunsthistoriker, kritiker, underviser, direktør for Ny Carlsbergfondet og en myreflittig forfatter med et utal af bøger om alt fra Guldalderens København, H.C. Andersen, Købke til nogle helt vidunderlige erindringsbøger.
Han var fantastisk. Vidende, klog, velformulerende, morsom – en original og usædvanlig person
Han kom af mere end beskedne kår i Vestjylland. Hans mor sørgede for, at han kom til Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk, hvor en dygtig forstander havde sans for hans begavelse og talent.
Opvæksten og den senere akademiske karriere har han beskrevet i tre fabelagtige erindringsbind – Mands Minde, Noget Nær og Riber Ret – som blev enorme succeser.
Jeg lavede et lille tv-portræt af ham i 1988, da han blev udnævnt til formand for Ny Carlsbergfondet. Det blev indledningen til et nært og for mig kært venskab. Jeg syntes, han var fantastisk. Vidende, klog, velformulerende, morsom – en original og usædvanlig person.
Han var også temperamentsfuld og skarp, og i begyndelsen af sin direktørtid fortsatte han med at kommentere forskellige fænomener i den danske kunst- og museumsverden på samme måde, som da han var kritiker. Den gik ikke.
I Jantelovsdanmark blev det til en voldsomt ubehagelig og urimelig ballade anført af Ekstra Bladet, der mobiliserede fjender i det ofte ret giftige danske kunstmiljø. Det lagde efterfølgende en dæmper på ham.
For nogle år siden bemærkede han om sig selv, at han var ved at blive dement. Han, hvis hukommelse var enestående, var begyndt at glemme.
Han vil blive husket som Ny Carlsbergfondets måske bedste direktør. Og som en fantastisk formidler af kunst og tendenser i især 1800-tallets Danmark
Det blev værre, og værre, og de seneste år tilbragte han på plejehjem. Her sad han foran sine egne værker, der fyldte en hel bogreol og kunne til slut end ikke huske, at han havde været direktør for en af landets fornemste kunstfonde.
Han var deprimeret, og under en tur i kørestol rundt i haverne i De Gamles By udtrykte han over for mig ønsket om at dø hurtigst muligt. Det kom til at vare nogle år.
Det var så trist og tragisk.
Han vil blive husket som Ny Carlsbergfondets måske bedste direktør. Og som en fantastisk formidler af kunst og tendenser i især 1800-tallets Danmark.
Det var en gave at kende ham.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
