FORFATNING – I Japan er der debat om, hvorvidt landets grundlov bør revideres. Men de færreste unge synes, at den debat kommer dem ved. De viger uden om at tage stilling, fordi de frygter, at en klar stillingtagen vil koste dem venner.
I dag fejrer man i Japan ved en stilfærdig helligdag den omstridte grundlov, som landet har haft siden 1947. Den såkaldte ”fredsforfatning”, som efter alt at dømme først blev skrevet på engelsk af den daværende amerikanske besættelsesmagt, men som mange i Japan stadig forsvarer med næb og klør over for regeringens og andres forsøg på at komme igennem med større eller mindre omskrivninger.
Meningsmålinger viser, at rundt regnet halvdelen af de japanere, der har en holdning, i dag mener, at det er på tide med en mere tidssvarende forfatning, som er skrevet af japanere, og som er løsrevet fra den meget specifikke historiske situation, som landet stod i ved afslutningen på Anden Verdenskrig.
Flere af de unge studerende forklarede, at hvis de nu havde haft en holdning, uanset om den var for eller imod en revision, ville de fleste af deres venner måske ikke bryde sig om det. De vil ikke risikere at miste venner ved at give udtryk for en holdning
Men samme meningsmålinger – senest en af slagsen i dagens udgave af den liberale avis Asahi Shimbun -har i de senere måneder vist, at et klart flertal ikke ønsker, at den nuværende premierminister, Shinzo Abe, står i spidsen for denne grundlovsrevision. Efter en række nylige skandaler stoler man ikke på ham, og man frygter, at han vil slække på begrænsningerne i Japans militære og sikkerhedspolitiske rolle i verden så meget, at japanske soldater atter risikerer at skulle i krig.
En særlig twitter-konto
TV-avisen hos den statslige tv-kanal, NHK, markerede grundlovsdagen ved et markant og temmelig chokerende indslag i går aftes, hvor man havde besøgt Toyo-universitetet i Tokyo-bydelen Hakusan, lige i nærheden af min lejlighed. En NHK-måling havde vist, at mens 39 procent af japanerne ikke har nogen mening for eller imod en revision af forfatningen, så er det hele 59 procent af de 20-30-årige, som ikke har nogen mening.
Flere af de unge studerende forklarede, at hvis de nu havde haft en holdning, uanset om den var for eller imod en revision, ville de fleste af deres venner måske ikke bryde sig om det. De vil ikke risikere at miste venner ved at give udtryk for en holdning til et for dem fjernt politisk spørgsmål, så hvorfor ikke hellere snakke med vennerne om mere givende og vedkommende ting som fodbold og popmusik?, som de sagde.
Enkelte af de studerende interesserede sig faktisk for politik og forfatningsdebat, men en af dem gav udtryk for, at hun med føje havde oprettet en separat twitter-konto i et andet navn, hvor hun kunne følge med i politik og give sit besyv med. På den måde sikrede hun sig, at det ikke kom til at belaste hendes forhold til vennerne.
Foto: Asger Røjle Christensen
Analysen bringes også på forkant.nu
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
