GENBRUG & KLIMA // KLUMME – Genbrug er godt. Men ikke når det bliver for meget, for billigt, for hurtigt – alt det, som vi ikke kan lide ved fast fashion. Vi risikerer at miste momentum for en sundere, sjovere og grønnere tøjkultur.
Det er et par år siden, jeg så de første tal på, at “genbrug er det nye sort”. At markedet for brugt tøj i løbet af få år forventes at blive fordoblet og i 2030 vil være dobbelt så stort som fast fashion.
Nyheden kom egentlig ikke bag på mig. Jeg havde med egne øjne set, hvordan mine teenagebørns outfits mere og mere lignede noget, jeg selv gik i i gymnasiet, end det tøj, der blev vist i modemagasinerne. Og at svaret på sociale medier oftere og oftere lød: “Den her er vintage”. “Købt brugt”. “Arvet fra min mormor”, når en følger endnu engang spurgte: “Ejj, Hvor er den kjole fra?”
Genbrug er med til at reducere produktionen af nyt tøj og stoppe den hovedløse overproduktion af tøj, der lige nu er modebranchens allerstørste udfordring
Der er i dag gang i innovationen inden for gensalgs- og genbrugstilbuddene. Modebrands fra Ganni til Primark eksperimenterer med genbrugskoncepter. Digitale gensalgsplatforme som Tise henter millioner i investeringer. Nødhjælpsorganisationer som Frelsens Hær og Røde Kors prøver med flydende åbningstider, og ubemandede genbrugsbutikker og reolkoncepter, og kommisionsbutikker findes ikke kun i de store byer, men overalt i landet.
For de fleste tøj-forbrugere føles genbrug også både godt og rigtigt. Det giver jo mening at sende aflagt tøj, fejlkøb og forkerte størrelser (tøj har det med at krympe, når det hænger for længe i skabet, det kender du godt, ikk?) videre til nye brugere i stedet for at smide det til restaffald sammen med pizzabakker, bleer og snasket papir og pap. For tøj, vi skiller os af med, er sjældent slidt, ofte sidder prismærket stadigvæk på. Undersøgelser viser, at 80 % af det tøj, vi smider ud, har hele 80 % af deres levetid tilbage.
Genbrug er godt! Vi skal alle sammen – ikke kun de unge – købe meget mere brugt frem for nyt. For køb af brugte tekstiler er den letteste og mest simple vej til et mere bæredygtigt forbrug og i langt de fleste tilfælde mere klimavenligt end ny-produceret tøj. Det er ikke så meget, fordi genbrug forlænger livet på allerede produceret tøj, men fordi køb af brugt går ind og erstatter køb af nyt. Genbrug er med til at reducere produktionen af nyt tøj og stoppe den hovedløse overproduktion af tøj, der lige nu er modebranchens allerstørste udfordring.
Men midt i al begejstringen over, at vi både i Danmark og resten af verden har taget brugt til os, trækker sorte skyer op i horisonten. Skyer, vi bliver nødt til at forholde os til, inden et tordenvejr skyller alle gode intentioner væk.
Det vil få katastrofale konsekvenser for omstillingen til en grønnere modebranche. Alle kommer til at tabe på det
En af mine bekymringer er, at den måde vi forholder os til genbrug i højere og højere grad spejler måden, vi i 20 år har shoppet fast fashion: Vi køber hurtigt. Vi køber billigt. Og vi køber alt, alt for meget. Fast fashion er skabt som et system af køb og smid ud. Hvor kvalitet, arbejdsforhold, vores personlige stil, og hvad vi føler os godt tilpas i, bliver taget ud af ligningen.
Fast fashion har med de lave priser og den friktionsfrie købsoplevelse skabt et enormt overforbrug af tøj. Det er det overforbrug, der er godt i gang med at overtage genbrugsmarkedet. Jeg møder i dag familier, som bruger sommerferien på at køre fra den ene til den anden genbrugsbutik for at shoppe, og kvinder, der betror mig, at deres klædeskabe oversvømmes af genbrugskøb – præcis som det engang gjorde i fast fashion.
Overforbrug, lige meget hvilken form det kommer i, er ikke godt. Overforbrug stresser, det tager vores penge, det skader den mentale sundhed og gør os kede af det – specielt, hvis vi er kede af det i forvejen. Faktisk viser en global undersøgelse fra Greenpeace overforbrugets store paradoks. For når vi shopper, er vi drevet af ønsket om spænding, at booste selvtilliden, opnå status og anerkendelse og lindre stress, men i stedet ender vi med en følelse af tomhed, skyld og skam. Overforbrug skaber store garderober, men ikke gode garderober. Tværtimod. Og tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg har selv været der.
Den anden ting, der bekymrer mig, er, at fast fashion-mærker som det kinesiske Shein, H&M og Zara er i gang med at overtage både genbrugsbutikker og platformene. Præcis som H&M, Vila og Zara op gennem 00’erne overtog samtlige jyske købstæder, Strøget og storcentrene og udraderede al lokal tøjproduktion. Prøv at gå forbi din lokale genbrugsbutik, eller tjek din favorit-genbrugs-app. Der er meget langt mellem snapsene.
Vi kan ikke hive den hjem på vækst, vi bliver nødt til at acceptere, at fremtidige forretningsmodeller skal tilbyde kunderne andet end et billigt, friktionsfrit fix
I en netop offentliggjort undersøgelse fra University of Tasmania fandt to forskere frem til, at genbrugsmarkedet drives af det, man kalder “de stilbevidste forbrugere”. Det er købere, der er optaget af personlig stil, tøj med historier og unikke styles, der understøtter ønsket om en individuel tøjstil og identitet. Lige nu drukner dette i billige massevarer.
Præcis det samme bras, som du kan købe andre steder. Bare brugt. Mister vi det unikke ved genbrugsshopping, risikerer vi at miste det momentum, der lige nu er for at skabe en mere bæredygtig tøjkultur. Det vil få katastrofale konsekvenser for omstillingen til en grønnere modebranche. Alle kommer til at tabe på det.
Vi har brug for en ny tøjkultur. Genbrug skal være en meget større del af vores fremtidige tøjforbrug. Men allermest skal vi købe mindre og elske vores tøj mere. Lige nu står vi over for en enestående mulighed for at gøre op med en tøjkultur på speed og i stedet spørge os selv: Hvad er det for noget tøj, jeg gerne vil gå i? Hvad spiller bedst sammen med mit liv, min krop og min stil? Under hvilke forhold skal tøjet være produceret? Og hvad gør jeg med mit tøj, når jeg ikke længere gider at bruge det?
Vi kan ikke hive den hjem på vækst, vi bliver nødt til at acceptere, at fremtidige forretningsmodeller skal tilbyde kunderne andet end et billigt, friktionsfrit fix, der efterlader os med alt for meget tøj, vi ikke ikke bryder os om, ikke gider at gå i.
Hvis genbrug bliver det nye fast fashion, så er vi jo lige vidt
Det er jo decideret tosset at blive ved med at gøre det samme, som vi altid har gjort. At gentage fejlene fra fast fashion, som har skabt den tøjkrise, vi står i nu.
I stedet skal vi i gang med at eksperimentere med nye måder at shoppe genbrugstøj på. Vi skal hjælpe kunderne med at finde deres personlige stil og efterspørge mere kvalitet og mindre bras. Der er brug for meget mere viden om, hvad det er for noget tøj, der holder, som kan sendes videre til nye brugere og nedsætte produktionen af nyt tøj.
Jeg er ikke i tvivl om, at genbrugsmarkedet har potentiale til at spille en afgørende rolle i den tøjrevolution, vi har så meget brug for. Men hvis genbrug bliver det nye fast fashion, så er vi jo lige vidt.
Læs mere om genbrug og klima i POV her.
Tidligere omtalte artiklen, at flamingo skulle smides i restaffald. Men det skal faktisk sendes til genanvendelse via indsamling på kommunale genbrugspladser – eller via storskrald i de kommuner, hvor det indsamles til genanvendelse på denne måde. EPS/Flamingo er 100% genanvendeligt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
