mm

Marieke Burgers

Forfatter, foredragsholder, mag. art. i kunsthistorie, konsulent med egen virksomhed
Født 1954, i Nijmegen, Holland. Hollandske Marieke Burgers har boet mere end 20 år i Danmark, men er vokset op med bl.a. tigre i baghaven i Indonesien, æsler på øen Kharg i den Persiske Bugt og aber i Afrika. Måske derfor har hun et kritisk øje til de mange ligheder og forskelle mellem danskere, hollændere og andre folkefærd. Hun har publiceret en hel del bøger, artikler og analyser om kulturformidling, museumsoplevelsen, sponsering og markedsføring på både dansk, engelsk og hollandsk. Desuden forfatter til talrige klummer og debatindlæg i bl.a. Berlingske, Information og Politiken, om sprog, kulturforskelle og ”danskhed”.

Se alle skribentens artikler

Game of Bones – en fabel

“NÆSTE!” Døren med skiltet J. & E. Cone Odders Casting & Movies blev åbnet på klem. En slimet sumprotte sneg sig ind i det trange castingkontor, synligt nervøs og forfjamsket.

“Dit navn”. Den lille odder i instruktørstolen med Jowl Cones navn på ryggen syntes både at kede sig og udstråle autoritet på én og samme tid.

“Davs, jeg hedder Snitch, og jeg går efter hovedrollen i jeres film…”

“JA, Ja, vi ved hvilken film du er her for. Fortsæt. Har du en tekst?”

“Øh … J-jeg har! Jeg ville f-fremføre det her: Friends, Romans, countrymen, lend me your ears, I’ve come to bury Caesar, not to…”

“STOP!! Se for himlens skyld ind i kameraet! ”

“Nåh ja, sefføli:  I’ve come to bury Caesar, not to praise him,
The EVIL that men do, lives after them,
The good is oft interred with their BONES,
O judgment! thou art fled to brutish BEASTS,
And men HAVE LOST THEIR REASON.
Bear with m…”.

“TAK, TAK!  Vi har hørt nok. Luk bare døren efter dig. ”

Snitch, den slibrige sumprotte, luskede nedslået ud af kontoret.

”RATS! Brormand, hvad skal vi dog gøre med det her?” Den åleslanke odder så fortvivlet på sin odderbror, der lå slynget på sofaen og kløede sig på svømmehuden mellem tæerne. “Eatem, vi har brug for at få fat på den yppigste øverste leder, ellers får vi aldrig startet optagelserne i tide!”

“COOL IT, Jowl, slap af!” Odder Eatem gled ned fra sofaen og landede med en elegant manøvre på sin muskuløse hale. “Lad os se, hvad vi har indtil nu, ikke? Hvis jeg læser auditionkravene op endnu en gang, kan vi sammenligne kandidaterne. Var det noget? Vi har sendt følgende ud:

 

”ER DU DEN RETTE KANDIDAT TIL EN AF ​​DISSE KRÆVENDE ROLLER?

I en dystopisk fremtid, truer to hensynsløse herskere med ukontrollerede kræfter verdensfreden i en episk kamp.

Med deres skydeglade tilfældige forhold til både sand- og sikkerhed, er disse to totalitære tyranner i stand til at ødelægge vores planet med et fingerknips.

Til vores nye blockbuster film – GAME OF BONES – søger vi to skuespillere, som overbevisende kan spille rollerne som narcissistiske, mentalt understimulerede og opmærksomhedssøgende alfahanner.

NB: Slanke, veltrænede jernmænd behøver ikke at henvende sig. Eksotisk hårpragt er en fordel!”

 

”Oh, brother what thinks thou?” mumlede Eatem.

“Tjaeh, for at være helt ærlig, lyder det i mine øre alt for outreret. Det er et søgt plot, er du klar over det? Det vil aldrig blive en cash cow eller gøre os til fat cats,” indvendte den anden odder.

“Selvfølgelig, men vores publikum over hele verden ELSKER denne genre, horror fantasy sci-fi, selvom den… nej, fordi den både er utroligt urealistisk og en fantasifuld flugt fra dagligdagens trummerum. Vi kan altid ændre scriptet senere og tilpasse det til et mere realistisk scenario med kun én skør Capo dei Capi, comprende? Nu skal vi i gang. Lad os se på vores sidste kandidat, ikke?” foreslog Eatem.

“Okay, hvis det er det du synes,” gav Jowl sig. “NÆSTE!”

Et kraftigbygget asiatisk vildsvin med korte ben og strittende børster på sit massive hoved maste sig ind i rummet og stillede sig an midt på gulvet.

“Dit navn, tak.”

“Mit navn er Qim One-Off, og det er mit kald at være en guddommelig kunstner! Jeg er her for at tilintetgøre denne dumstædige BÅTNAKKE, denne stinkende GYLLETANK, som spredes fra en SYGDOMSINFICEREDE ANUS AF EN ILDELUGTENDE PERVERTERET STODDER!! ”

“Hmmm, lyder interessant. Hvad kan du så?” De sælglatte søskende spidsede pludselig ører.

“Jeg kan ALT, der er ikke noget, jeg IKKE kan. Jeg er veltrænet topatlet og stjerneskuespiller, jeg er lige så dygtig til kamp som til drama. Jeg er verdens viseste lærd og desuden superstrateg!” deklamerede klovdyret.

“Er det sandt? Har du andre færdigheder – som ridning eller skydning?” klukkede Eatem Cone kammeratlig.

“Jeg er uovertruffen mesterrytter og et MILITÆRT GENI, og så er mit kendskab til masseødelæggelsesvåben uforligneligt!” skrydede svinebørsten.

“Nej virkelig? Hvordan det? Kan du uddybe det?” prøvede odderen.

“Jeg har udviklet en meget effektiv middel mod insektangreb! Gedehamse, hvepse og myg flygter fra min MASKULINE ODØR! Og jeg spiller klaver, som om det var et sæt NUKLEARE KNAPPER!”

“Naj, det lyder godt. Kan du mere, som kunne give det hele mere dybde, empati måske?” kurrede Cone-broder Jowl.

“Jeg kan slå ethvert LORTEHOVED AF EN FJENDE, smadre enhver LÆKKENDE SÆK MED BILLER!” Grisebassen gjorde nogle overraskende hurtige bevægelser med sine klove.

“Er det rigtigt? Det må jeg nok sige, meget imponerende. Jamen det var alt for nu. Tak, det var rigtig fint! Hvor kan vi få fat på dig? Husk at lægge dit kort i receptionen. Vi vil bestemt holde kontakt!”

Odderen åbnede villigt døren for vildsvinet. Uden at værdige dem et blik, vendte den trinde tryne sig om og skred ud af rummet.

“WOW, han ramte lige plet dér!” udbrød Eatem. “Helt BALLISTISK, ikke? Med dét udseende og den attitude passer han perfekt til filmfiguren, ikke? Jeg synes, ​​at vi skal tilbyde ham rollen som Destruktiv Diktator for den østlige halvkugle. Er du ikke enig?”

“Jamen, jeg er da enig i at Qim fyren kan noget.”

“Så har vi kun rollen som den Mægtige Marskal tilbage, den øverstbefalende for den vestlige verden. Hvad med den kobberfarvede hyæne? Kan du huske den hysteriske hund vi havde her for nogen tid siden? Hvad var det han hed, Tantrum? Du ved, geniet? Han slog hovedet på sømmet, syntes jeg, i rollen som dement diktator.”

“Nej, nej,” protesterede Jowl. “Jeg tror ikke, at publikum virkelig er med på den kombination, Tantrum og Qim, som to fæle fyrste. Det er én for meget til dét her univers! Vi mister troværdighed der, hér må jeg sætte hælen i!”

“Okay, okay, du får det som du vil have det,” sagde Eatem Cone. “Men ved du hvad? Jeg tænkte, at hvis Tantrum stadig findes til næste år, kan vi bruge ham til en ny sæson af House of Farts. Hvad siger du brormand? Hvad med at give den gas dér?”

© marieke burgers –  januar 2018
© Illustration The Big Leboarski – hildert raaijmakers

Kategorier