MODSTAND MOD OVERGREB // KRONIK – Kvinder benytter forskellige metoder til at forsvare sig under et overgreb. At “fryse” er sjældent det første, kvinden gør, men hvis hun “fryser”, er det ofte en bevidst strategi for at undgå det, kvinden opfatter som værre end det seksualiserede ved overgrebet. Bodil Maria Pedersen, lektor emerita, og Chris Poole, der arbejder med voldsforebyggelse, skriver, at kvinders modstand skal synliggøres og anerkendes, og at diskursen om at “fryse” er misledende.
På min første rejse igennem Europa mødte jeg en ung mand på et vandrehjem i München. Vi havde en hyggelig samtale. Han fortalte, at han læste på universitetet i byen og spurgte, om han måtte vise mig en berømt øl-hal. Det sagde jeg ja til. Jeg var på ingen måde seksuelt interesseret i ham. Det mener jeg, jeg viste ham med min måde at være på.
Men han sørgede for, at jeg kom for sent tilbage til vandrehjemmet og var låst ude. Jeg blev rasende og skældte ud, men han undskyldte og var ”åh, så ulykkelig”. Han tilbød mig at sove på gulvet på sit kollegieværelse, og selvom mine røde lamper lyste, tog min pænhed over. Jeg tænkte, ”en universitetsstuderende kan ikke være farlig” og tog med ham hjem. Jeg blev klogere.
Det er en særdeles udbredt opfattelse, at kvinder ”fryser” og ikke kan tage vare på sig selv i en overgrebssituation
Da vi kom ind i hans lejlighed, begyndt en time lang kamp. Pludselig var det ikke på gulvet, jeg skulle sove, men i hans seng. Jeg prøvede længe at tale ham fra det, men på et tidspunkt gav han mig en lussing, og jeg holdt op med at gøre modstand. Nogen vil kalde det at fryse. Han havde løjet og manipuleret og forgreb sig på mig.
Først flere år efter kunne jeg se, at jeg havde gjort modstand. Længe og ihærdigt forsøgte jeg at tale ham fra det. Faktisk forkortede og begrænsede jeg det overgreb, jeg blev udsat for. Det blev til det, man kalder ”anden kønslig omgang”, og ikke det, der betegnes som fuldbyrdet voldtægt. Næste formiddag kørte han mig tilbage til vandrehjemmet. Mens jeg skyndte mig ud af bilen, var hans sidste ord til mig: ”Det er en kvindes pligt at tilfredsstille en mand, når han har lyst”(!)
Oplevelsen ovenfor er blot én af mange illustrationer af, hvordan kvinder benytter forskellige metoder for at beskytte sig selv. Oftest er det først efter, at kvinden på mange venlige måder har afvist gerningsmanden, der først var flink og venlig, og efter at kvinden selv er blevet overrumplet af, at han uventet bliver truende og/eller fysisk aggressiv, at hun ”fryser”.
Det andet overgreb
Det er en særdeles udbredt opfattelse, at kvinder ”fryser” og ikke kan tage vare på sig selv i en overgrebssituation. At ”fryse” opfattes oftest – også af fagfolk – som en naturgiven biologisk reaktion. Det forstås sjældent som en bevidst handling, og da slet ikke som forsvar og modstand. Altså ikke som en måde, hvorpå kvinder passer på sig selv.
At ”fryse” bliver til tider endda opfattet som tegn på, at kvinder overhovedet ikke har gjort modstand!
Men hvad forstår vi så ved modstand? Det er alt det, kvinder gør som reaktion på trusler, tvang og vold
Det kan betyde, at kvinder oveni seksualiseret vold også bliver udsat for symbolsk vold. Symbolsk vold består nemlig ifølge sociologen Bourdieu bl.a. i en tilgang til kvinder og deres handlinger, der biologiserer og individualiserer dem – som f.eks. i frysediskursen. Denne vold skjuler, at overgrebene og kvinders handlinger er strukturelt forankrede og foranderlige, og at overgrebene bestemt ikke er kvinders egen skyld.
Frysediskursen bidrager altså til, at kvinder efter et overgreb offergøres igen, nu af den symbolske vold, der underkender deres forsøg på at tage vare på sig selv og blot beskriver dem som biologiserede og hjælpeløse ofre for ”frysereaktioner”. Deres handlinger sættes i en forsimplet bås, så disse ikke forstås som så forskelligartede, komplekse og afhængige af kvinders oplevede muligheder, som de selv beskriver dem.
Den dominerende frysediskurs er således ikke dækkende for kvinders egne erfaringer. Det er uheldigt, fordi det kan medføre, at fagfolk og de udsatte kvinder selv fokuserer for ensidigt på, at de ”frøs”.
Som konsekvens risikerer de udsatte at tænke, at de ikke har gjort nok for at passe på sig selv og at overse, hvad de faktisk har gjort for at klare sig. Det kan give de meget omtalte skyld- og skamfølelser.
Den helt store risiko er, at udbredelsen af denne opfattelse sender en besked til de udsatte om at, at ’”fryse” er det forventelige og normale, og at dette faktisk bidrager til, at kvinder overser og ikke benytter de andre handlemuligheder, der kan være til stede. Vi skal selvfølgelig være meget opmærksomme på, at mange kvinder kan være underlagt magt og ikke kan komme ud af den overgrebssituation, de er i. Men fordi den herskende frysediskurs får dem til at fremstå som mere passive, end de er, bidrager den til deres offergørelse.
En af grundene til at der tales så meget om at ”fryse”, og at kvinder opfattes som passive, er, at modstand mod mænds krænkelser og overgreb er defineret alt for snævert og kun refererer til fysisk modstand (slag/spark, mm).
Når vi ensidigt fokuserer på fysisk modstand, overser vi også andre forsøg på at afværge overgreb. Igen afkobler vi kvinders handlinger fra den kontekst, der danner grundlag både for handlingerne og for de personlige vurderinger af situationerne.
Kvinder gør modstand
Projektet ”Kvinder gør modstand” og forskning, der tager udgangspunkt i kvinders erfaringer og perspektiver, viser overgreb som sammenfiltrede psykiske/fysiske/sociale kontekstforankrede begivenheder, i hvilke de udsatte ofte uforberedt må træffe hurtige beslutninger, der får betydning her og nu og for deres fremtid.
I modsætning til frysediskursens biologisering viser kvinders egne beretninger om forskellige overgrebssituationer, at ”fryse” ofte er en bevidst strategi. Den handler bl.a. om at undgå det, kvinderne opfatter som værre end det seksualiserede ved overgrebene.
Kvinderne forsøger sig ofte først med frysestrategien efter at have afprøvet andre metoder for at stoppe gerningsmandens grænseoverskridelser. Det er forsøg, han har ignoreret, samtidig med at han implicit eller eksplicit har truet med mere vold eller andre konsekvenser som f.eks. fyring. Kvinder benytter sig nemlig af mange andre modstandsformer i optakterne til de uønskede og farlige situationer.
Problemet er vores forsimplede forståelser af de strukturer, overgreb foregår i, og kvinders handlinger i forhold til dem
Men hvad forstår vi så ved modstand? Det er alt det, kvinder gør som reaktion på trusler, tvang og vold. Det, de gør for fysisk og psykisk at klare sig bedst muligt med den viden, de ressourcer og den erfaring, de har på det tidspunkt, overgrebet sker.
Nogle af måderne er subtile og udramatiske. Det kan eksempelvis være at sige ”nej” med kropssprog eller sige det med ord. At en del kvinder vælger at ”fryse”, efter de har prøvet at gøre modstand på de pæne måder, kan handle om, at mange ikke ved, hvad de ellers kan stille op, hvis deres afvisninger ikke bliver respekteret.
Flere kvinder skal have adgang til den viden, vi har om optakter til overgreb og træning i at genkende dem, samt undervisning i metoder, der kan mindske risikoen for overgreb. På den måde kan kvinder være bedre forberedte på at skulle træffe hurtige valg i pressede situationer.
Det er ikke altid, at kvinders modstandshandlinger resulterer i, at de undgår at blive udsat for overgreb, bl.a. fordi selve optakten er et overgreb i sig selv. Men kvindernes handlinger begrænser i de fleste tilfælde de krænkelser og den vold, de bliver udsat for – ligesom i beretningen ovenover. Den modstand, kvinder faktisk gør, skal synliggøres og anerkendes. Først da kan modstanden udfordre forestillingerne om kvinders passivitet. Først da giver vi plads til, at kvinder kan udvikle deres handleberedskab.
Problemet er ikke, at kvinder ikke siger fra og ikke gør modstand. Problemet er vores forsimplede forståelser af de strukturer, overgreb foregår i, og kvinders handlinger i forhold til dem.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
