FRED OG FRIHED I DANMARK // KOMMENTAR – Hvis vi vil leve i fred, må vi forsvare freden. Og hvis vi vil leve i frihed, må vi forsvare friheden, skriver Michael Christensen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Skal vi fortsætte i illusionen om, at fred er noget, man kan opnå gennem kompromis med aggressorer, eller vil vi tage ansvar og sikre fred i frihed – gennem styrke, samarbejde og vilje til at betale prisen? Erfaringer fra den kolde krig, fra de seneste ti år – og særligt fra Ukraine efter 2022 – viser, at forsvarsløshed ikke er neutralitet. Det er en invitation til diktat.
Ifølge forskningsinstitutionerne Freedom House og V-Dem er verden midt i en demokratisk recession. Autokratiske regimer som Rusland og Kina forsøger ikke blot at udvide deres indflydelse fysisk og økonomisk – de udfordrer også den idé, at borgerne skal have ret til at vælge deres ledere, ytre sig frit og leve uden frygt for statens vilkårlighed.
Desinformation og psykologisk krigsførelse
Politologen Thomas Rid dokumenterer i sin bog Active Measures, hvordan Rusland i årtier har benyttet en særlig form for desinformationskampagner og politisk manipulation som våben. Han beskriver det som en ”intelligent kombination af sandhed og løgn, designet til at virke overbevisende, og som sætter spørgsmålstegn ved selve idéen om sandhed”.
En fred, der bygger på eftergivenhed over for disse mål, vil ikke bringe stabilitet – men blot forsinke næste konfrontation
Disse operationer har til formål at underminere vestlige demokratier, svække tilliden til offentlige institutioner og skabe intern splittelse. Rid understreger, at vi ikke står over for et midlertidigt informationsproblem – men en strategisk og vedvarende trussel. Tilsammen afslører han og den finske journalist Jessikka Aro, at informationsrummet nu er en af de vigtigste frontlinjer i den moderne krig – og at tabet af kontrol her kan få konsekvenser langt ud over cybersfæren.
I sin bog Putin’s Trolls beskriver førnævnte Jessikka Aro, hvordan Kreml anvender koordinerede netværk af internetkrigere, troldefabrikker og påvirkningsagenter til at manipulere den offentlige debat i vestlige lande. Hendes efterforskning afslørede, hvordan enkeltpersoner blev chikaneret og truet, og hvordan legitime debatter blev oversvømmet af systematisk misinformation. Hun skriver: ”The Kremlin’s disinformation campaigns are not just about promoting lies. They are about silencing truth and sowing fear among those who dare to speak it.”
Denne systematiske brug af digitale våben forstærker Rids analyse og understreger, at vi ikke blot står over for en informationskrig – men et bredt angreb på den demokratiske samtale i sig selv.
Danmarks og Europas forsvar handler derfor ikke kun om militær magt. Det handler om at bevare den samfundsmodel, vi har opbygget over generationer. Om vi selv skal bestemme, hvordan vores velfærd, sundhedssystem, ytringsfrihed og privatliv skal prioriteres – eller om disse valg i fremtiden vil blive dikteret af fremmede magter.
Ruslands mål i Ukraine står fast
Rusland har ikke reduceret sine strategiske mål i Ukraine. De ønsker fortsat at binde landet til den russiske indflydelsessfære, gøre det økonomisk og politisk afhængigt af Moskva, udøve politisk kontrol og opnå militær overlegenhed i regionen. Disse ambitioner er tydelige i både Kremls retorik og Ruslands handlinger på slagmarken.
Det ses blandt andet i de seneste fredsbetingelser, som Rusland fremlagde under forhandlingerne i Istanbul, hvor de krævede ukrainsk neutralitet, reduktion af Ukraines militære kapacitet, opgivelse af territorier og accept af russisk kontrol over dele af den politiske og økonomiske struktur. En fred, der bygger på eftergivenhed over for disse mål, vil derfor ikke bringe stabilitet – men blot forsinke næste konfrontation.
Hvem skal forsvare Europa?
Hvis ikke os – hvem så? Hvis vi ikke investerer i vores eget forsvar, overlader vi i praksis beslutningen om vores sikkerhed til udenlandske aktører, lyder så argumentet fra den britiske militærekspert Keir Giles.
Giles har gentagne gange advaret om, at Europa ikke kan tage for givet, at USA vil forblive garant for kontinentets sikkerhed. Det tvinger europæiske nationer til at stille det fundamentale spørgsmål: Hvis ikke os – hvem så? Hvis vi ikke investerer i vores eget forsvar, overlader vi i praksis beslutningen om vores sikkerhed til udenlandske aktører – herunder mulige amerikanske administrationer, der ser Europa som en byrde frem for en partner.
Snyder og illusionen om historiens uundgåelighed
Den amerikanske historiker Timothy Snyder har identificeret en farlig forestilling i vestlige demokratier: troen på historiens uundgåelighed (politics of inevitability). Ifølge denne opfattelse vil fremskridt, demokrati og fred komme af sig selv, blot vi holder fast i status quo. Men historien viser det modsatte. Der er ingen naturlov, der beskytter demokratiet. Når vi laller videre i en drøm om, at ”det nok skal gå”, åbner vi døren for kræfter, der ikke deler vores værdier.
Forsvarsbudgettet er ikke en post blandt mange. Det er fundamentet, som alle andre prioriteter hviler på
Snyder advarer også mod ”the politics of eternity” – en strategi, hvor autokrater som Putin bruger historien som et våben til at skabe frygt, nostalgi og passivitet. I stedet for en fremadrettet vision præsenteres folket for en evig trussel, som kun lederen kan afværge. Det skaber en befolkning, der er bange og let at kontrollere – og som accepterer tabet af frihed i bytte for falsk sikkerhed.
Pris og prioritering for fred og frihed i Danmark
Forsvarsbudgettet er ikke en post blandt mange. Det er fundamentet, som alle andre prioriteter hviler på. Uden sikkerhed – ingen velfærd. Uden suverænitet – ingen frie valg. Uden et troværdigt forsvar – ingen mulighed for at forhandle på lige fod.
Statsminister Mette Frederiksen har erkendt, at Danmark skal bruge markant flere midler på forsvar og sikkerhed. 3,5 % af BNP er nævnt som mål, og flere eksperter taler om op til 5 %, hvis vi skal kunne klare os uden permanent amerikansk tilstedeværelse i Europa. Det er ikke en ønskedrøm – det er et nødvendigt værn mod et Rusland, der meget sandsynligt vil søge hævn og dominans i Europa, hvis det lykkes dem at tvinge Ukraine i knæ.
Hvad er alternativet?
Uden et styrket forsvar risikerer vi:
- at andre dikterer vores sikkerheds- og udenrigspolitik, fordi vi ikke selv har kapacitet til at sige fra.
- at hybridangreb (cyber, sabotage, misinformation) lammer vores samfund uden evne til respons.
- at vores allierede mister tilliden til os som partner og beskytter deres egne før os.
Det danske demokrati, ytringsfriheden, vores måde at diskutere uenigheder på – det kan vi ikke tage for givet. Det er noget, vi har arvet og nu skal forsvare. Ikke med håb alene. Men med handling.
Fred gennem styrke – ikke frygt
Hvis vi vil leve i fred, må vi forsvare freden. Og hvis vi vil leve i frihed, må vi forsvare friheden. Så hvilken fred vil vi have? Den, vi selv skaber gennem styrke – eller den, andre påtvinger os gennem svaghed?
Det kræver valg. Det kræver prioriteringer. Og det kræver mod. Men det er stadig langt billigere end alternativet: kapitulation til et autokrati, der ikke anerkender vores ret til at vælge selv.
Pro pace armatus. Eller på dansk: Bevæbnet for fredens skyld.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og