FRANZ BECKERLEE // POVCAST – Gasolin’s guitarist er aktuel med biografien Franz Beckerlee: Stonefree – et liv med og uden Gasolin‘. I den anledning har han været så venlig at invitere POV’s Jan Eriksen indenfor i sin lejlighed, hvor de sammen optog en podcast.
I sin nye biografiske bog – læs Jens Jam Rasmussens anmeldelse her – beskriver Franz Beckerlee sit liv som menneske og en kunstner, der for alvor så lyset, da han hørte Louis Armstrongs ”Basin Street Blues”. I mange år udtrykte han sig som jazzmusiker, indtil han som så mange andre hørte Jimi Hendrix. Overskriften for Franz Beckerlee var abstrakt ekspressionisme – som jazzsaxofonist, maler og skulptør – og senere som guitarist i Gasolin’.
”Der var en stor jazzscene i Danmark dengang. Der var mange mennesker i Montmartre, men så kom tidspunktet, hvor Beatles og Stones kom ind i billedet. Så var der mange, der røg over til den form for musik. Så der blev ret ensomt inde i Montmartre efterhånden,” siger Beckerlee i POVcasten.
Rockmusikken eksploderede i 1950’erne, men kom først til Beckerlee senere i slutningen af 1960’erne.
”Vi hørte dog lidt Elvis til vores andendagsgilder efter konfirmationerne – så skulle der jo danses med damerne, og der var Elvis godt.”
Selvfølgelig handler det også om Gasolin’ og fascinationen af USA, specielt New York. Allerede under sit første ophold i The Big Apple tog tennisspiller og musiker Torben Ulrich Beckerlee til sig og blev en form for mentor i begyndelsen.
Jan Eriksen og Beckerlee forsøger at tage en tanketur tilbage til Gasolin’s øverum for at nærme sig en forklaring på, hvad det var, Gasolin’ havde, der skulle gøre dem til det største danske rockband – som mange stadig anser dem for at være.
”Vi troede på os selv. Vi øvede hver eneste dag. Vi stod op sent på formiddagen. Så spiste vi frokost. Så gik vi ned og spillede hele eftermiddagen. Så gik vi hjem og spiste aftensmad, og så øvede vi hele aftenen, indtil vi kunne nå den sidste øl på Eiffel Bar, inden vi røg hjem i seng – på et tidspunkt måtte det komme ud af knaphullerne. Det virkede næsten som om, at det var forudbestemt,” siger Beckerlee.
Franz Beckerlee og produceren
Man kan ikke tale Gasolin’ uden at tale om deres producer på flere album, Roy Thomas Baker.
”Det er lige til at blive overtroisk af at tænke på, at vi havde samme producer som Queen – samme producer som manden, der producerede “Bohemian Rhapsody”, siger Franz Beckerlee.
Roy Thomas Bakers betydning for de fire christianshavnere kan ikke overdrives, selvom Gasolin’s pladeboss Poul Bruun stod klar i kulissen.
”Poul så jo helst selv, at det var ham, der fik lov til at være i studiet, jeg er da lykkelig for, at vi havde Roy,” siger Franz Beckerlee.
Det handler også om inspiration. F.eks. om et nummer, der er direkte inspireret af Gasolin’s møde med Ramones. Om det millionbeløb, Roskilde Festivalen tilbød Gasolin for et comeback. Og som de sagde nej til. Om Beckerlees andel i Kim Larsens hitalbum Midt om natten. Og om kampene med Lone Kellermann i Christianshavns Blues Band.
Dette og meget mere i denne POVcast:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
