Podcast: Marianne van Toornburg, pr-foto

Podcast med Marianne van Toornburg: En anonym melankolikers bekendelser

i Kultur/Musik/Povcast af
MARIANNE VAN TOORNBURG // PODCAST – Marianne van Toornburg tilhører det eksklusive selskab af sangere som Lill-Babs, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad, der har arbejdet sammen med Stikkan Anderson. Det resulterede desværre ikke i “helikoptere og champagne fra nu af” for gruppen, som hun var medlem af, Sidewalk. Ambitionerne var større end publikumsinteressen. Men så skete der så meget andet. Korsang for Miss B. Haven, Marquis de Sade og Master Fatman, optræden med Sweethearts og som Nancy Sinatra og i duoen Dreamtones. Marianne van Toornburg er aktuel med soloalbummet Simpelt, som hun bl.a. har indspillet i tæt samarbejde med musiker og producer Jonas Struck.
I denne podcast taler POV’s musikredaktør Jan Eriksen med sanger og komponist Marianne van Toornburg om karrieren, der for alvor begyndte sammen med Pernille Højmark i Sweethearts, der genoplivede gamle dansktopnumre og andre populære schlagere.
“Det var lige på det tidspunkt omkring grunge. Der var mange alvorlige mænd i sort tøj eller med langt hår på scenerne. Det blev et lille oprør mod alt det der meget alvorlige og højtidelige, der var på det tidspunkt. Vi kunne ikke få højt nok hår. Eller sølv nok på, jeg tror mange gik med den der sentimentalitet omkring de der sange uden at turde stå ved det. De er en del af vores kulturhistorie,” fortæller Marianne van Toornburg i podcasten.
Der var ikke nogen, der syntes, at det var et problem, og der var mange af mine kolleger, også de kvindelige, også nogle som nu synes det er vigtigt, der sad og vendte det hvide ud af øjnene og syntes, at det var irriterende. Men da rapporten kom, blev det åbenlyst for enhver, at det i hvert fald var skævt
Senere bragte en fascination af de gamle Nancy Sinatra og Lee Hazelwood-sange fra 60’erne hende ind i et hyldestorkester. Den både melankolske og mørke lyd, som det legendariske The Wrecking Crew var med til at skabe, har senere fulgt van Toornburg i duoen Dream Tones og som solist på to album Mono og nu Simpelt.
Her kan du lytte til podcasten:

 

I 2001 var Marianne van Toornburg sammen med to andre pionerer de første til at kortlægge kønsulighed i musikbranchen i en stor rapport. Så det handler også om musikpolitik og alt det, der fik en ny begyndelse med Sofie Linde.
“Vi var enige om, at det var vigtigt. Man kan synes alt muligt og tænke og føle, men hvis man ikke har tal, der bakker de fornemmelser op, er det svært at tage den snak. Og jeg vil sige, dengang var det en meget svær snak. Der var ikke nogen, der syntes, at det var et problem, og der var mange af mine kolleger, også de kvindelige, også nogle som nu synes, det er vigtigt, der sad og vendte det hvide ud af øjnene og syntes, at det var irriterende. Men da rapporten kom, blev det åbenlyst for enhver, at det i hvert fald var skævt,” siger Marianne van Toornburg, der har fulgt debatten post Sofie Linde.
Jeg har noteret mig, når jeg går, at jeg møder mange ligesom mig. Jeg kan kende dem. De går ikke og tjekker deres telefoner. De går bare i deres egne tanker. Der er nogle ting, der falder på plads i mit hoved under de ture
“Det har ændret sig. For første gang har jeg en tro på, at det faktisk vil ændre sig, Den unge generation vil bare ikke finde sig i det,” siger hun. I podcasten taler van Toornburg om det nye album, der er indspillet med instant composing, hurtig komposition og meget langsommelig tekstskrivning. De er bl.a. sange om at være nået til tavshedsmuren, den evige rastløshed, tankemylder – at leve med melankolien og tristessen som noget positivt. I de rette doser.

Når det roder

“Når jeg skal have styr på tingene, eller det roder for meget oppe i mit hoved, er det godt at gå ture. Jeg har ikke noget mål eller med, jeg går bare. Jeg har noteret mig, når jeg går, at jeg møder mange ligesom mig. Jeg kan kende dem. De går ikke og tjekker deres telefoner. De går bare i deres egne tanker. Der er nogle ting, der falder på plads i mit hoved under de ture. Ligesom andre dyrker meditation måske. Jeg kan godt hygge mig lidt med at være lidt melankolsk og blå.”


LÆS FLERE ARTIKLER AF JAN ERIKSEN HER:


Foto: PR.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Jan Eriksen er musik- og podcastredaktør på POV. Han oprindelig uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist og redaktør siden midten af 80'erne. Først på det dengang nystartede Gaffa, hvor han var redaktør i 1986-88.

Fra 1988 til ’94 var han drivkraften bag etableringen af ungdomsmagasinet Chili. Siden har han arbejdet på BT i flere funktioner senest som musikredaktør og kulturredaktør på BTMX.

Eriksen har igennem årene især skrevet om musik, men også film, teater, musicals, tv, Melodi Grand Prix, revy og stand up-comedy. Han har desuden udgivet, redigeret og fungeret som konsulent på flere bøger, både fagbøger og romaner, senest krimien 'Alt det, som ingen ser' (People's Press, 2017) og 'Anne, Sanne, Lis - historien om en dansk musikrevolution', der udkom i 2019.

Jan Eriksen er redaktør på podcastmediet Mediano Music.
Hvis du vil bidrage til Jans løn på POV kan du donere til hans Mobile Pay: 22 64 82 35

Seneste artikler om Kultur