TAYLOR SWIFT // ANMELDELSE – Mens hun har haft travlt med at genindspille sine første album, har verdens største popstjerne, Taylor Swift, fundet tid til at skrive og indspille et nyt album, “Midnights”. Det er hun ikke sluppet ret godt fra, mener Henning Høeg: “De ofte for svage melodier og tilsvarende rutineprægede grooves forhindrer, at det færdige resultat får ordentlig luft under vingerne.”
Amerikansk Taylor Swift er en fløjtende fin sangskriver, noget nær perfekt popstjerne og fremragende rollemodel. Og med snart 120 mio. solgte album er hun desuden rig som få.
Men selv en ener som Taylor Swift kan have en mindre end sublim dag – eller rettere 13 af slagsen.
Taylor Swifts tiende album, Midnights, er nemlig resultatet af 13 søvnløse dage og nætter … en sang for hver.
Og selvom der lægges relativt stærkt for med sangen “Lavender Haze”, og selvom der er gode kompositioner undervejs, sidder man efter færdig lytning af alle tretten sange tilbage med et lidt undervældet indtryk.
Selvom det stadig er Pennsylvania-stjernen, der styrer hitlisterne og salgstallene, så har Swift siden sidst fået hård kreativ konkurrence
Blandt de bedre er singlen “Anti-Hero” (om fat-shaming og selvværd) – klassisk Taylor-pop og noget nær umulig at få ud af hovedet igen. “You’re on Your Own, Kid” er et forfriskende ekko fra Taylors mere enkle country-fortid. Og på den smukke “Labyrinth” fanger Taylor Swift og hendes medproducer og medkomponist Jack Antonoff efter min mening bedst hele ideen bag Midnights, den til tider drømmende og lidt uvirkelige tid imellem midnat og solopgang.
Siden udgivelsen af Taylors forrige, Evermore, fra 2020 har den 32-årige megastjerne haft travlt med at genindspille sine første seks album. Rettighederne til de originale indspilninger er fanget i et juridisk spil med eks-manager Scooter Braun.
Taylor Swifts lidt for fyldte kalender
Den slags tærer selvfølgelig på energien og lægger beslag på tiden. Og det er måske den lidt for fyldte kalender, der har sat sit præg på Midnights‘ kvalitet … eller mangel på samme.
I sit samarbejde med Jack Antonoff (tidligere fra gruppen Fun – ‘When We Were Young’) har Taylor Swift fundet en opskrift, der svinger lidt imellem det sublime og det hurtigt glemte. Og på Midnights er det desværre sange fra gruppe nummer to, der er overrepræsenteret.
Midnights er således et udmærket pausesignal. Men jeg glæder mig til at se og høre Taylor Swift højt til hest og tilbage i føresædet
I sange som “Questions…?”, “Bejewled” og “Maroon” leges der således flittigt med de nyeste og mest avancerede synth-lyde. Vellyden er overvældende. I sine stadig fine og mundrette tekster giver Taylor Swift som sædvanlig både venner og veninder tørt på. Men de ofte for svage melodier og tilsvarende rutineprægede grooves forhindrer, at det færdige resultat får ordentlig luft under vingerne.
Taylor Swift skriver sjældent den slags Burt Bacharach-agtige melodier, der kan fløjtes, mens man går ned ad gaden (prøv selv med “I Knew You Were Trouble”, nej vel …). Men mens versene på Midnights ofte holdes i gang af gode melodiske ideer og friske tekster, så er luften ofte gået af ballonen, når Swift når frem til omkvædet, der i flere tilfælde nærmest løber ud i sandet.
For fire år siden var det for alvor TS, der satte pop-dagsordenen. Men selvom det stadig er Pennsylvania-stjernen, der styrer hitlisterne og salgstallene, så har Swift siden sidst fået hård kreativ konkurrence af navne som Drake og The Weeknd.
Midnights er således et udmærket pausesignal. Men jeg glæder mig til at se og høre Taylor Swift højt til hest og tilbage i føresædet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
