Fra Brahms’ hjertekammer

Mogens Dahl Kammerkor. Foto: Mads Dobel.

Knud Arne Jürgensen 22.09.2025

KONCERT // ANMELDELSE – Ved afslutningskoncerten på Golden Days Festival i Mogens Dahl Koncertsal kom Mogens Dahl Kammerkor rundt om – og helt ind til – komponistens intimsfære i et rent Brahms-program.

Brahms og den romantiske kærlighedslængsel
Mogens Dahl Koncertsal 21. september 2025 –

Mogens Dahl Kammerkor, der netop nu står på tærsklen til sit 20-års jubilæum, fremtræder stadig som et af Nordens ubestridt førende vokalensembler, der – under navngiverens sikre og fintfølende direktion og med de til stadighed unge, dedikerede stemmer – bevæger sig lige hjemmevant i såvel nyskrevne korværker som i det klassiske korrepertoire.

Til koncerten i aftes, som samtidig markerede afslutningen på Golden Days-festivalen, der i år havde kærligheden som sit centrale tema, havde man lagt et rent Brahms-program, der ikke blot skildrede komponistens hjertesorger, men tillige må siges at være den rette musik til årstiden.

Med satsernes centrale fokus på kærlighedens væsen – som flammer op, forvitrer og igen visner hen som naturen ved efterårstid – kom vi her først rundt om komponistens to samlinger af henholdsvis syv og fem korsange med opusnumrene 62 og 104, hvor skovensomhed og elskovslængsel afveksler med hinanden i enkle, strofiske sange, der undervejs alternerer med mere gennemkomponerede satser.

Netop i Liebeslieder når musikken – med dens stærkt dansante karakter – tillige frem til en sjælden symbiose af det ophøjede og jordnære i menneskelivet

Efter pausen afrundedes koncerten med Brahms’ store og fuldt gennemkomponerede korværk Liebeslieder (op. 62) til firhændig klaverledsagelse, hvor de intense, lyrisk-dramatiske korsatser for alvor blomstrer op i, hvad der i sprogtonen udadtil fremstår som udpræget sekulære, men i musikalsk henseende nærmest når op i sakrale – for ikke at sige liturgiske – højder. Her lægger komponisten for alvor kærlighedens universelle mystik og væsen blot i atten sammenhængende og fint afmålte satser.

Netop i Liebeslieder når musikken – med dens stærkt dansante karakter – tillige frem til en sjælden symbiose af det ophøjede og jordnære i menneskelivet og er som korværk betragtet vel næppe overgået før eller siden hos Brahms.

Udførelsen var ikke blot pletfri, men på én gang både indfølt, stærk og markant. Og teksterne, der kan være svære at holde sig klare i Brahms’ tætkomponerede satser, blev smukt og præcist formuleret under Mogens Dahls medlevende anvisninger, hvilke koret konstant og hengivent fulgte.
Man forelsker sig let i disse digte, der – ikke blot i deres mange iboende stemningsskift og sproglige intensitet, men også gennem deres skarpt formulerede melodiske formgivning og dynamikker – både skærper og stimulerer lytte- og følesansen.

Korsatserne blev undervejs yderligere perspektiveret af pianistduoen Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig, som på forbilledlig vis formidlede Brahms’ 16 Wienervalse (op. 39). De var mere end velegnede i programhelheden, idet de ikke blot gav smuk afveksling til vokalensemblets fortolkninger, men tillige perspektiverede den følelse af inderlig Sehnsucht, der gennemstrømmer såvel disse klaverkompositioner som korsatserne.

Og så spiller denne klaverduo som et søskendepar, der ikke blot er sammenvokset i deres spil og musikalske dynamikker, men også iklæder sig musikken med en naturlig og umiddelbar glæde, der virker overordentlig smittende på tilhørerne.

I klaverledsagelsen til Liebeslieder har Sandberg og Hyldig vitterlig alle hænder fulde – ja, rent faktisk er klaverspillet her i omfang og indhold så mættet, at det kunne stå alene som en hel selvstændig komposition. Dette til trods indlejrede klaverduoen sig overmåde fint i helheden og tilføjede en dybde og rumklang til korværket, der fuldendte koncerten.

Som et varmt og intenst slutnummer uden for programmet fik vi Wilhelm Stenhammars ophøjede korsats I Seraillets Have, der – efter Brahms’ hjertesorger og stærke længsler efter kærlighedsnærvær – afrundede aftenen i ophøjet ro og harmoni. Omend kærligheden kan være svær, er den nu størst af alle – deri blev vi bekræftet af denne både storladne og intime koncertaften.

Knud Arne Jürgensen, seniorforsker, dr.phil., 1998-2010 leder af Dramatisk Bibliotek ved Det Kongelige Bibliotek og 2010-2016 seniorforsker og udstillingskurator ved Teatermuseet i Hofteatret.