KONCERT // ANMELDELSE – Den tyske mesterviolinist Isabelle Faust spillede i Tivoli Koncertsal Schumanns Violinkoncert på sin berømte Stradivarius, så violinstemmen udfoldede sig i akustisk symbiose med den tætvævede orkesterklang. “Næppe nogen anden klassisk violinkoncert er så tæt forbundet med orkestret i spil og struktur som denne, og det lod såvel solisten som dirigenten klart skinne igennem på fornemste vis”.
Junis første sommerklassiske koncertaften i Tivoli indledtes med en af Robert Schumanns allersidste større kompositioner, Violinkoncerten i d-mol fra 1853. Den forblev ukendt i mere end 80 år, efter at komponisten havde forladt denne verden på et nervesanatorium i 1856.
Denne lange periode, før værket nåede ud til offentligheden, skyldtes primært den legendariske violinist Joseph Joachim, til hvem Schumann havde komponeret og personligt dedikeret koncerten. Joachim holdt Schumanns manuskript tilbage og lod kun en meget lille cirkel af sine allernærmeste musikervenner høre den, idet han var af den opfattelse, at værket var et direkte produkt af Schumanns tiltagende skizofrene tilstand. At koncerten befinder sig i en slags grænseland, er da også uomtvisteligt, men at det direkte skulle afspejle Schumanns personlige psykiske tilstand, er nok mere end diskutabelt.
Joseph Joachim var af den opfattelse, at værket var et direkte produkt af Schumanns tiltagende skizofrene tilstand
Komponisten befinder sig med dette værk snarere i en art kompositorisk grænsezone midt mellem Mendelssohn og Brahms og deres to respektive violinkoncerter fra henholdsvis 1844 og 1878, hvor den sidste ligeledes var komponeret til og tilegnet Joseph Joachim.
At Schumann med sin koncert således både rækker ud til forgængeren og samtidig viser vejen til efterfølgeren, står musikalsk da også lysende klart i netop dette værk, der på én gang er uhyre tæt komponeret, ja nærmest fremstår som en kompakt diskurs, der mere er en orkesterkoncert med obligat violin end det modsatte. Forbløffende lange passager og parallelle samspilsforløb optræder her mellem hele strygergruppen og det centrale violinparti, der konstant smyger sig ind og ud af orkestrets favntag, alt imens blæserne nærmest kun undtagelsesvis træder i decideret relief.
I den tyske mesterviolinist Isabelle Fausts fortolkning bliver violinstemmen ligefrem til et organisk element, der vokser og gror ud af orkestrets passager og nærmest udfolder sig i akustisk symbiose med den tætvævede orkesterklang. Næppe nogen anden klassisk violinkoncert er så tæt forbundet med orkestret i spil og struktur som denne, og det lod såvel solisten som dirigenten klart skinne igennem på fornemste vis.
Man mærkede såvel hos disse musikere som hos komponisten en indlysende styrke til både at dimensionere og differentiere bestanddelene i denne koncert så overbevisende, som det overhovedet kan gøres. Og man forlod koncerten med indtrykket af at have været i lige afmålt nærkontakt med store musikerskaber hos såvel de udøvende som den skabende ånd bag værket.
Når man samtidig oplever et af de mest sjældne mesterinstrumenter i Isabelle Fausts hænder i form af den berømte Stradivarius fra 1704, der går under tilnavnet ”The Sleeping Beauty”, forbliver både skønhedskæden og den dystre baggrund bag værkets tilblivelse på det allerhøjeste niveau.
Schumanns martrede sind kunne nok næppe have forestillet sig en mere opløftet og levedygtig udførelse end den, vi fik leveret i aftes hos denne sublime instrumentalist, der var i konstant og total samhørighed med sit orkester, sin dirigent og sit instrument, inden hun gik solo i et intimt ekstranummer, hvor violinens sjældne kvaliteter igen stod krystalklart tilbage i rummet gennem de reneste noder og forsiringer.
Genfødsel og genopstandelse
Samhørigheden mellem Dausgaard og orkestret forblev intakt i hele koncertens anden del med Sergej Rachmaninovs timelange og nærmest maratonagtige 2. symfoni i e-mol fra 1906-07.
Den blev komponeret godt ti år efter hans første symfoni, der var en total fiasko hos både publikum og kritikere, hvilket hensatte komponisten i et årelangt mørke, som han kun fik kæmpet sig ud af med den 2. symfoni, som for ham selv stod som en personlig, nærmest religiøs genfødsel og genopstandelse.
Symfonien er samtidig en storladen, ja næsten ubehersket udladning af russisk pompøsitet og styrke, sådan som zarens rige på daværende tidspunkt utvivlsomt havde mere end brug for i genopbyggelsen af en national selvtillid efter en række ydmygende militære nederlag til det japanske kejserrige i årene forinden.
Hvor orkestret overordnet trækker de store, tunge åndedrag, når Rachmaninov gennem disse abrupte solopassager således frem til også at besynge det tyste sjæleliv
At symfonien fremstår overvældende i såvel bredde som drøjde, overskygger dog ikke det store mesterskab, hvormed komponisten behersker det store symfoniorkesters virkemidler i både stort og småt. I de mest frembrusende dynamiske opstigninger holder komponisten her således ofte pludselig inde og lader enkelte soloinstrumenter komme til orde, især klarinetten og oboen, gennem korte, tyste og inderlige passager, der mere end antyder, at der også er intime kræfter på spil bag den imposante instrumentale facade.
Hvor orkestret overordnet trækker de store, tunge åndedrag, når Rachmaninov gennem disse abrupte solopassager således frem til også at besynge det tyste sjæleliv, som tillige findes nedlagt i dette voluminøse partitur.
Alt blev forbilledligt belyst af orkestret og koncertmesteren, der sikkert anførtes af Dausgaard, som uden dirigentstok, med sine plastiske håndbevægelser og konstant parret med en gestik og et minespil, afslørede, hvor tæt bekendt han vitterlig er med dette storværks inderste og mindste detaljer.
Han formår at forløse symfoniens voldsomme rytmiske og dynamiske overgange som kun få. Samtidig lader han musikken flyde mod os i store tsunamibølger og med voldsomme sluteffekter, der ikke lader nogen tvivl tilbage om symfoniens iboende styrke, kampvilje og magtfuldkommenhed på dens egne præmisser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og