FILM // ANMELDELSE – Den danske filminstruktør Sun Hee Engelstoft er født i Sydkorea i 1982. Selvom hun er vokset op i dejlige Danmark med gode adoptivforældre, har hun altid haft en følelse af tab og en manglende forståelse af, hvordan en mor kan give sit barn væk. Derfor valgte hun denne historie om de ugifte mødre i Sydkorea; den lå meget tæt på hendes hjerte.
Sun Hee Engelstoft havde en stor nysgerrighed på det land, hun var født i, men ikke kendte ret godt. Hun valgte derfor at rejse til en øen Jeju i det sydlige Sydkorea, hvor hun boede to år på et institut for ugifte mødre, Aesukwan.
Den viljestærke forstanderinde Mrs. Min mener, at børn har det bedst hos deres mor og kæmper indædt for at hjælpe de unge kvinder mod forældre og samfundets moral, der ikke vil acceptere ugifte mødre. De mange unge kvinder, som hun fulgte gennem denne periode, var faktisk gemt væk på øen, og havde ikke tilladelse til at rejse væk. De blev godt behandlet, men da det i Sydkorea er skamfuldt at få et barn udenfor ægteskab, boede de langt væk fra deres forældre og boyfriends. På denne måde var forældrenes skam ikke synlig, og de kunne lettere manipulere deres døtre til at acceptere en bortadoption.
”Forglem mig ej” er en hjertegribende film fra et samfund, hvor det i den grad er imod samfundets ønsker at give de unge mødre en chance for selv at kunne bestemme deres skæbne. Et samfund, hvor den sociale struktur sætter pigerne i en umulig situation
”Fordi jeg selv er adopteret, blev jeg lukket ind i deres godt skjulte verden. Jeg fulgte mange af pigerne og troede hver gang, at de ville kunne beholde deres barn… men nej. Min egen adoptionshistorie er bare en indgang til at kigge på noget, som er sket for mange. Min historie skulle ikke handle om mig, men sætte fokus på det strukturelle, som ramte alle, og min mor var en af disse mange kvinder.”
https://www.facebook.com/318451455573452/videos/2314563992134141/
I Sun Hees film lærer vi tre unge kvinder at kende, A, B og S – ingen af dem klarer presset udefra. Vi hører deres historier, og føler for fleres vedkommende deres forventningsglæde. Vi fornemmer deres bekymring for fremtiden: Måske vil deres boyfriends svigte eller ikke være i stand til at forsørge dem, og vi ser deres overvældende glæde ved at pusle om de små børn. De ønsker alle tre at beholde deres smukke babyer.
A’s forældre ønsker stærkt, at hun skaffer barnet af vejen, så hun kan vende hjem til familien, og naboerne kan holde op med at stille nærgående spørgsmål. Hendes mor føler skammen hvile tungt på familien; bare det snart var ovre, så A kunne fortsætte sit liv og beholde sin ære. De sørger for at tilkalde adoptionsmyndighederne. Da begge de unge forældre er mindreårige, har de intet at skulle have sagt. A’s mor er stærk og insisterer på, at A ikke bliver fotograferet med sin lille datter, for et ”foto kan bruges som bevis, og så bliver du aldrig gift!” A græder hjerteskærende, da Air France-flyet letter med den lille.
I Sun Hees film lærer vi tre unge kvinder at kende, A, B og S – ingen af dem klarer presset udefra. Vi hører deres historier, og føler for fleres vedkommende deres forventningsglæde. Vi fornemmer deres bekymring for fremtiden
B’s forældre bruger en anden taktik til at vinde over hende. Hun er fyldt 19 år og kunne vel bedre forsvare sig, men hendes kæreste, som ellers bakkede hende op, har trukket sig: Han er bange for at miste sine venner. Vennerne finder det pinligt, at han har gjort sin veninde gravid; de griner af ham.
Hendes far er bange for at miste sin mors accept og agtelse, derfor insisterer han på, at B skal lade ham registrere barnet i sit navn, så det vil vokse op som en lillesøster til B. B er ikke meget for det, men presses af sin mor, der påpeger, at barnet på denne måde vil være sikret et langt bedre liv, end B ville have kunnet give det, da hun er under uddannelse. Hun skal bare koncentrere sig om sit frie liv, finde en sød mand og blive lykkelig med ham.
B er bange for at babyen, der ligger tavs og sovende nær, har hørt og forstået det hele; måske har hun allerede som foster forstået hele problematikken? B er ikke med på, at hun for fremtiden kun som hushjælp kan få lov til at være nær sit eget barn. Hendes far siger truende: ”Du kan ikke flygte fra os. Jeg vil kunne finde dig overalt!”
I det sidste tilfælde er S vistnok blevet forført/voldtaget af en næsten ukendt mand. Hun er kun 16 år, men er dog interesseret i at beholde barnet. Mrs. Im er bekymret og fremskaffer en lokal præst og dennes kone, som meget gerne vil have barnet. De lokker med, at S når som helst kan komme forbi og besøge sit barn.
De udnytter den situation, at S er så ung, for det er blevet alt for dyrt for almindelige koreanere at adoptere; på denne måde kan også de få en chance. De nye forældre pakker glædsstrålende deres lille barn ned i en kurv, mens S grædende trøstes af Mrs. Min.
Jeg er hendes hemmelighed
Alle de involverede piger og forældres ansigter er slørede, så de ikke vil kunne genkendes.
Sun Hee afslører, at det er lykkedes for hende at finde frem til en kvinde, der ud fra politiets oplysninger kunne være hendes mor. Hun har skrevet til hende og bedt om kontakt, men denne kvinde, der siden da er blevet gift og har en datter – 5 år yngre end Sun Hee – ønsker ikke at kende noget til hende.
”Jeg er hendes hemmelighed,” konstaterer Sun Hee. Hun har lavet denne film og arbejdet otte år på dette projekt for bedre at kunne forstå den koreanske mentalitet og slutter filmen med ordene: ”Kære Mor. Nu tror jeg, at jeg bedre kan forestille mig dig. Men den holder aldrig op – den sorg jeg må blive ved med at leve med. Den sorg vi har til fælles – for altid.”
”Forglem mig ej” er en hjertegribende film fra et samfund, hvor det i den grad er imod samfundets ønsker at give de unge mødre en chance for selv at kunne bestemme deres skæbne. Et samfund, hvor den sociale struktur sætter pigerne i en umulig situation. Sun Hee Engelstoft har oplyst, at hendes næste projekt gælder de koreanske mænd, for deres navne er indtil nu slet ikke nævnt i de mange adoptionssager.
Sun Hee Engelstoft er uddannet fotograf fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole i 2007 og blev færdig som dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2011. Hun har instrueret to kortfilm ”Badawi Boys” og ”I nærheden”, før hun debuterede i 2019 med ”Forglem mig ikke”. Hun har også arbejdet som fotograf på flere af sine kollegers film.
Foto: PR
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her