KRIMINALITET & FOREBYGGELSE // DEBAT – Det er paradoksalt, at de samme politikere, der sværger til forebyggelse af corona, ikke satser på forebyggelse af bandekriminalitet. Lige meget, hvor meget de straffer og hvor hårde dommene bliver, kan skyderierne kun primært bekæmpes med en langvarig, forebyggende indsats, skriver Gitte Seeberg.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
December måned var dårligt gået i gang, før en række tragiske skyderier i og omkring København i hvert fald midlertidig forstyrrede julefreden. Tre mand blev dræbt og fem såret.
Efter nogen indledende og naturlig usikkerhed har politiet siden bekræftet, at der er tale om et opgør i bandemiljøet.
Forebyggelse kommer ikke til at redde det hele. Men det ved vi også, at straf heller ikke gør
“Ikke nu igen,” tænker de fleste sikkert.
For selvom risikoen er lille, hvis man ikke er involveret i bandekriminalitet, skaber det naturligvis både utryghed og chok, når kuglerne flyver gennem luften uden for hoveddøren. Uskyldige er blev ramt før, og vil desværre blive ramt igen.
Sideløbende med skyderierne har omikronvarianten af coronavirus gjort sit indtog i Danmark og der sættes smitterekorder lige nu, som vi ikke har set lignende i den snart to år lange coronapandemi.
Men politikernes tilgange til de to alvorlige problemstillinger er fundamentalt forskellige. Og det undrer mig i den grad.
Forebyggelse prioriteres, når det gælder corona
For når vi med politikerne i front forsøger at bekæmpe coronapandemien, er de fleste enige om, at det giver rigtig god mening at bruge både masker og holde afstand. I særligt tilspidsede situationer som nu arbejder mange dertil hjemmefra, det forbydes at samles i store grupper og man gør i det hele taget, hvad man kan, for at forebygge smittespredning.
Forebyggelse bliver prioriteret. Politisk og af borgerne selv. Ja, det bliver med god ret set som selve forudsætningen for, at vi kan lykkedes med, det vi gerne vil. Nemlig at færre bliver syge, at færre dør, og at vores sundhedsvæsen ikke kollapser.
Det står ellers fuldstændig klart, at forebyggelse også er helt afgørende, når det kommer til at bekæmpe den forråelse, vi har set i det kriminelle miljø i de seneste årtier
Forståelsen for forebyggelsens kraft deles af hele det politiske spektrum. Ingen ville påstå, at vi kan bekæmpe corona ved at straffe dem, der bliver smittet. I stedet fokuseres der på og investeres milliarder og atter milliarder i at mindske smitten, at vaccinere, at uddanne og oplyse. For vi ved, at det virker.
Hvorfor ikke også forebygge bandekriminalitet?
Men hvorfor gælder det samme så ikke, når det kommer til kriminalitet og særligt bandekriminalitet?
Her tilsidesættes forebyggelsesindsatser ganske ofte, midlerne beskæres eller projekterne droppes helt. I stedet buldrer politikerne frem med krav om højere straffe, når kriminaliteten har fundet sted og skaden er sket. Selvfølgelig skal dem der begår kriminalitet straffes. Men jeg tror bare ikke på at øget straf virker på netop disse grupper. De er unge og de handler uagtet den straf, der kommer efter.
Det står ellers fuldstændig klart, at forebyggelse også er helt afgørende, når det kommer til at bekæmpe den forråelse, vi har set i det kriminelle miljø i de seneste årtier.
Det handler om boligsociale indsatser, det handler om nærpoliti, der arbejder direkte med og kender de unge mennesker, som måske er på vej i den gale retning, det handler om lektiecafeer, gademedarbejdere.
Det handler om ikke at stigmatisere hele befolkningsgrupper og det handler om at give alle en tro på, at de har muligheder for at skabe deres eget liv – og at de ikke er dømt til et liv i kriminalitet og vold, bare fordi de er født i et udsat område med en bestemt baggrund, en bestemt hudfarve eller en bestemt religion.
Som tidligere konservativt folketingsmeldem løb jeg ofte panden mod en mur, når jeg talte for, at vi skulle prioritere forebyggelse som en del af kriminalitetsbekæmpelsen og ikke kun hårdere straffe
Kommunerne har faktisk haft ganske stor succes med det. Ifølge sociolog Aydin Soei er antallet af bandemedlemmer sammenlignet med for 10 år siden faldet med en tredjedel, ungdomskriminaliteten er historisk lav, og der er færre af de unge i udsatte boligområder, der ender i et kriminelt miljø. Det er faktisk en succes.
Alligevel har man fra politisk hold igen og igen skåret ned på netop den forebyggende lokale indsats, som man kan se virker.
Som tidligere konservativt folketingsmedlem løb jeg ofte panden mod en mur, når jeg talte for, at vi skulle prioritere forebyggelse som en del af kriminalitetsbekæmpelsen og ikke kun hårdere straffe. Og sådan er det desværre også i dag. Forebyggelse fylder alt for lidt på den politiske dagsorden.
Forestil jer, at man slækkede på krav om afstand og mundbind eller at man foreslog, at folk skulle holde op med at vaccinere sig selv, når epidemien er ved at løbe løbsk. Det ville aldrig ske.
Så mens forståelsen af forebyggelsen afgørende potentiale lever i bedste velgående, når det kommer til corona, er den nogle gange helt fraværende og i hvert fald voldsomt underprioriteret og tilsidesat, når det kommer til bandekriminalitet.
Der er åbentbart ikke længere stemmer i bløde ting
Faktum er, at der ikke længere er stemmer i ‘bløde ting’. Hvem har man sidst hørt tale for en forebyggende indsats? Jeg kan dårligt huske det.
Til gengæld står alle i kø for endnu flere fængsler og endnu hårdere straffe, og det gælder både vores nuværende regering og tidligere regering. Der er – synes rationalet – stemmer i at fremstå som en hård hund og svinge retsstatens hammer over dem, der skyder løs.
Politikerne skæve fokus lyder som om, at de tager kriminaliteten alvorligt, men det er langt fra med til at tage fat om problemets rod.
Jeg synes da også selv, at de, der kynisk og brutalt dræber andre, skal have deres straf og væk fra gaden.
Men jeg ville ønske, at de slet ikke skød andre. Det må og skal være udgangspunktet for den politiske indsats. Men det er det desværre ikke.
Og dermed kan man frygte, at politikerne skæve fokus måske nok lyder som om, at de tager kriminaliteten alvorligt, men at det langt fra er med til at tage fat om problemets rod: At sikre at børn og unge slet ikke havner i bandekriminalitet.
Forebyggelse kommer ikke til at redde det hele. Men det ved vi også, at straf heller ikke gør.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og