NYHED // OVERBLIK – For første gang siden flygtningekrisen i 2015 er antallet af flygtninge i verden faldet. Millioner af mennesker er vendt hjem til blandt andet Syrien og Afghanistan, og FN taler om et sjældent lyspunkt efter et årti præget af krige, fordrivelser og rekordstore flygtningestrømme.
Samtidig træder EUs nye migrations- og asylpagt i kraft fredag. Reformen skal gøre det lettere at kontrollere unionens ydre grænser, hurtigere at behandle asylansøgninger og lettere at sende afviste asylansøgere ud af Europa. Efter flere års politiske slagsmål om migration beskrives reformen som den største omlægning af EUs asylsystem i årtier.
Ifølge FNs flygtningeorganisation UNHCR faldt antallet af flygtninge og mennesker i flygtningelignende situationer med tre procent i 2025 til 41,6 millioner. Samtidig vendte 14,7 millioner flygtninge og internt fordrevne tilbage til deres hjemområder eller hjemlande. Det er det næsthøjeste antal hjemvendte siden registreringerne begyndte for 60 år siden.
Blandt de største grupper var afghanere og syrere. Omkring 2,9 millioner afghanere vendte tilbage i 2025, mens omkring 1,3 millioner syrere rejste hjem efter Bashar al-Assads fald i december 2024. Det er næsten tre gange så mange som året før. Dermed faldt antallet af syriske flygtninge globalt fra seks millioner til 4,9 millioner på ét år.
UNHCR understreger dog, at mange af de hjemvendte vender tilbage til vanskelige forhold præget af usikkerhed, omfattende ødelæggelser, svage økonomiske forhold, begrænset adgang til serviceydelser og fortsat sporadisk vold i dele af landet.
Rapporten peger samtidig på, at udviklingen hurtigt kan vende igen. Konflikterne i Mellemøsten har allerede sat deres præg på flygtningebilledet i 2026. Ifølge UNHCR er omkring 3,2 millioner mennesker blevet midlertidigt fordrevet i Iran siden de fælles amerikansk-israelske angreb i slutningen af februar, mens omkring en million mennesker er blevet drevet på flugt i Libanon siden krigen brød ud i marts.
FN’s flygtningehøjkommissær Barham Salih mener derfor, at udviklingen både giver håb og anledning til bekymring. “For alt for mange flygtninge begynder fordrivelsen som en livline, men ender med at vare hele livet”, sagde han ved præsentationen af organisationens nye globale rapport.
Ifølge UNHCR lever omkring 70 procent af verdens flygtninge fortsat i eksil i fem år eller mere. Mange opholder sig i lande som Libanon, Jordan, Tyrkiet og Iran med begrænsede muligheder for at skabe sig et nyt liv.
Derfor har UNHCR lanceret en ny målsætning om at halvere antallet af flygtninge og andre fordrevne, som lever i langvarig afhængighed af humanitær hjælp, inden 2035. Strategien bygger blandt andet på flere frivillige hjemsendelser, men også på bedre adgang til uddannelse, arbejde og økonomisk selvstændighed i de lande, der huser størstedelen af verdens flygtninge.
“Vi kan ikke acceptere en fremtid, hvor millioner af flygtninge forbliver fanget i årevis eller årtier uden realistiske muligheder for at genopbygge deres liv”, siger Barham Salih.
Mens FN peger på hjemvenden som et af de få lyspunkter i det globale flygtningebillede, gør EU sig klar til at indføre et nyt fælles migrationssystem. Den nye migrations- og asylpagt, der træder endeligt i kraft fredag, indfører blandt andet obligatorisk screening ved EUs ydre grænser, fælles procedurer for behandling af asylansøgninger og et udbygget registreringssystem, som skal gøre det lettere at følge migranters bevægelser gennem Europa. Reformen skal også sikre, at medlemslandene i højere grad anvender de samme regler og procedurer.
EU’s migrationskommissær Magnus Brunner kalder reformen et nødvendigt skridt. “Aftalen viser, at vi er ved at få styr på vores europæiske hus”, siger han ifølge Euronews.
Et centralt element i reformen er ønsket om at øge antallet af hjemsendelser. Ifølge Euronews bliver kun omkring 28 procent af de personer, som får besked på at forlade EU, faktisk sendt ud af unionen. Resten forbliver ofte i et juridisk ingenmandsland i årevis. Derfor arbejder flere medlemslande allerede på planer om såkaldte udrejsecentre eller “return hubs” uden for EU. Her skal afviste asylansøgere kunne opholde sig, mens deres hjemsendelse forberedes. Italien har allerede indgået en aftale med Albanien, mens flere andre lande undersøger lignende modeller.
Forslaget møder kritik fra menneskerettighedsorganisationer. Amnesty International advarer om, at centrene kan gøre det vanskeligere at føre tilsyn med myndighedernes behandling af migranter og skabe usikkerhed om deres rettigheder.
Cyperns migrationsminister Nicholas Ioannides forventer imidlertid, at de nye EU-regler vil sætte yderligere fart i planerne. “Nu hvor vi har det juridiske grundlag, tror vi, at der kommer mere kød på benene i de kommende måneder”, sagde han til Politico. Flere lande, herunder Tyskland, Holland, Danmark, Østrig og Grækenland, arbejder allerede med modeller for udrejsecentre uden for EU.
Læs mere Reuters, Politico, Euronews, BBC og FN
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og