Friskoler, i særlig grad de muslimske, kan vente mere tilsyn fra undervisningsministeriet. Med inspiration fra loven, der regulerer høj- og efterskoler, er også begrebet ”demokratisk dannelse” blevet en del af opgaven for de frie grundskoler. Det er spild af tid og penge.
Fredag indgik de fire blå partier en aftale om skærpet tilsyn med landets frie grundskoler. Som en, der har brugt mange år af sit liv i friskoleverdenen, vil jeg meget gerne diskutere, hvorfor det egentlig er, at vi har en grundlovssikret ret som forældre til at oprette og drive frie skoler på netop det grundlag, som vi mener passer til vores familier.
Af voksne etniske danskere er det meget få, der skal mere end to generationer tilbage, før det viser sig, at familien stammer fra landet. Vi er rundede af nogle bondeliberale værdier, som blandt andet tæller andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, valgmenigheder og retten til at oprette frie skoler.
Jeg vil rigtig gerne tage diskussionen, om hvorvidt tiden er moden til at smide alle de forældede værdier på en af de møddinger, man stadig kan finde ude i de landområder, der i mellemtiden har skiftet navn til Udkantsdanmark.
Er det stadig vigtigt for os, at alle har mulighed for at vælge andre måder at opdrage og uddanne vores børn end den, som staten mener er den rette? Eller er den frihed ikke vigtig nok til, at vi vil bevare den, selvom nogle bruger friheden til noget, som vi slet ikke bryder os om?
Nogle bruger friheden til at slippe for de andre. Det er et faktum. Særligt i de store byer samles børn af ressourcestærke forældre med det formål, at deres børn slipper for at dele hverdag med børn, der ikke er udstyret med sådanne forældre. Det var aldrig meningen med loven, men frihed er frihed, også når det ikke ser pænt ud.
Religiøse friskoler udfordrer tolerancen
Andre skoler hviler på et religiøst grundlag. Det vil sige, at skolen står fast på et livssyn, men som alle andre frie skoler skal overholde loven, der siger, at undervisningen skal stå mål med den undervisning, som folkeskolen tilbyder.
Man kan godt mene, at den slags skoler skal have lov at eksistere, uden at man deler deres livssyn. Det lyder banalt, men noget tyder på, at ikke alle har forstået det princip. Når det kommer til muslimske friskoler, synes tolerancen og friheden at blive gradbøjet til ukendelighed.
Skåret ud i pap mener jeg, at det er helt i orden, at en muslimsk skole som institution har en holdning til, at kæresteri før ægteskabet er frygteligt, hvis bare de overholder loven om at stå mål med folkeskolen og at de forsvarligt forbereder eleverne på at fungere som medborgere i det danske samfund.
Man kunne stille spørgsmålet til LA: mener I jeres principper om frihed fra tvang og statslig indblanding alvorligt? Eller gælder de fine principper kun for dem med de rigtige holdninger? Det sidste er der ikke noget liberalt over.
I min verden er det den værste omgang vås, som disse muslimske – og i øvrigt også en del kristne – friskoler baserer deres skolesyn på, og jeg ville aldrig melde mine børn ind i sådan en skole. Men der findes helt sikkert også forældre, der meget bevidst holder deres børn væk fra den grundtvig-koldske friskole, hvor mine børn går. Og godt for det.
Men nu skal tilsynet altså skærpes. Ikke fordi det rykker noget, men fordi de blå partier har brug for at signalere handlekraft med hensyn til alt, hvad der minder lidt om islamistisk kamp mod danske værdier.
Jeg undrer mig især over, at Liberal Alliance kan være glade for aftalen. Merete Riisager, som er undervisningsordfører og Henrik Dahl, som vistnok er folketingets eneste ordfører for afbureaukratisering er begge politikere, som jeg har stor respekt for, men jeg savner deres aftryk i aftalen. Og man kunne stille spørgsmålet til LA: mener I jeres principper om frihed fra tvang og statslig indblanding alvorligt? Eller gælder de fine principper kun for dem med de rigtige holdninger? Det sidste er der ikke noget liberalt over.
Mere bureaukrati mindre skole
Helt konkret betyder aftalen, at undervisningsministeriet nu kan sætte en ekstern observatør ind og se, hvad der foregår til bestyrelsesmøder, forældresamtaler og i undervisningen. Ikke noget problem i sig selv, men effekten hviler på en tvivlsom præmis, nemlig at skoler, der bevidst forsøger at snyde, ikke kan finde ud af at opføre sig eksemplarisk, når den eksterne observatør er tilstede.
Og det koster. Hele 2 millioner kroner skønnes det, når man skal digitalisere og omlægge tilsynsprocedurerne. Disse penge hentes i elevtilskuddet, så der bliver lavet for 2 millioner kroner færre gode skoleaktiviteter næste år på de frie skoler. Fordi der skal være råd til lidt mere bureaukrati.
Så jeg kan ikke lade være med at være lidt skuffet over Riisager og Dahl, som skulle være mit værn mod den slags. Tillad mig kaste en nævefuld klichéer efter dem:
I siger, at I elsker de frie skoler og fik hævet tilskuddet til os med et procentpoint i indeværende finanslovsår, men man kan ikke købe ægte kærlighed. Hvis man elsker nogen, skal man sætte dem fri. Og den form for kærlighed, I udviser med fredagens aftale føles en anelse omklamrende.
Der bliver lavet for 2 mio. kroner færre gode skoleaktiviteter næste år på de frie skoler. Fordi der skal være råd til lidt mere bureaukrati.
Er friskoler stadig relevante?
Lad os nu tale om, hvad vi vil med retten til at drive frie skoler; lad os tale om, hvordan vi sikrer at folkeskolen er attraktiv nok til, at en fri- eller privatskole aldrig bare bliver et fravalg. Men lad være med at kvæle de frie skoler i kærlige omklamringer.
Aftalen er ikke i sig selv det store problem. De fleste skoler vil fortsætte nøjagtig, som de altid har gjort. Inden for lovens rammer og med målet om at lave en god skole for de familier, der har valgt netop den skoleform. Problemet er, at vi glemmer de vigtige spørgsmål: Er det stadig relevant for os her i 2016 at bevare retten til at oprette og drive frie skoler? Er hensynet til mindretal, der ikke nødvendigvis deler det livssyn, hvorpå den offentlige skole hviler, så vigtigt, at vi også kan rumme dem, der bruger friheden til noget, vi ikke kan lide?
Der burde stadig være nogle partier med bondeliberalt arvegods i bagagen. Lad os nu høre fra Venstre, Det Radikale Venstre og ikke mindst Liberal Alliance om de frie skoler stadig betyder noget. Og jeg gider ikke høre, at fredagens aftale er med til at sikre fortsat frihed til at lave skole. For enden af den vej, hvor argumentet ”for at sikre jeres frihed er vi desværre nødt til at begrænse den lidt” er gangbart, ligger et samfund, som vi burde enes om ikke at ville.
Topfoto: Arajr via NipponFoto/wikimedie commons
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget. Eller tegn et abonnement via PayPal.
Hvis du synes om, hvad jeg skriver, må du meget gerne dele det. Du kan også give et bidrag til mig på MobilePay 21222329
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
