mm

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Se alle skribentens artikler

Filmgalla i Abidjan

Karen Hammer har været til gallaaften i Abidjan, hvor det urohærgede Elfenbenskysten fejrer sin status som fokusland ved dette års udgave af den panafrikanske film- og tv-festival Fespaco. Det var en prangende affære, og det var nemt at komme ind til afsløringen af navnene på de 20 film, der er udvalgt til at deltage i årets konkurrence.

Elfenbenskystens regering er meget stolt over at være invitée d’honneur – fokusland – i forbindelse med Ouagadougous Panafrikanske Filmfestival, Fespaco, og afholdt derfor 5. januar en flot ceremoni for 500 inviterede i Salle Kodjo i Palais de de la Culture, bag Palm Club Hotel i Abidjan.

Ingen af Elfenbenskystens filmpionerer – eller Fespac0-vindere – var inviteret, og det var jeg egentlig heller ikke, men som filmjournalist med lokale forbindelser slap jeg nemt ind

Ved denne ceremoni hyldede man de store filminstruktører, som tidligere har bragt landet ære ved at vinde Étalon de Yennenga, førsteprisen i Ouagadougou. I 1981 vandt Fadika Kramo Lanciné med Djeli, mens Roger Gnoan M’Bala vandt i 1993 med filmen Au Nom du Christ. Kulturministeren udtrykte ønske om et snarligt nyt mirakel. Tilstede var ambassadører, ministre og borgmestre fra deltagerlandene samt et par skuespillere og sangere til at animere det hele.

Ingen af Elfenbenskystens filmpionerer – eller Fespaco-vindere – var inviteret, og det var jeg egentlig heller ikke, men som filmjournalist med lokale forbindelser slap jeg nemt ind. Egentlig kom jeg kun for at se og høre Fespacos generaldirektør, Ardjouma Soma, afsløre titlerne på de 20 film, man havde valgt til at deltage i hovedkonkurrencen til februar.

L’Interprète er skrevet til skuespilleren Katty Touré, som livligt og ret dygtigt boltrede sig i sin håbløse rolle som forelsket og lettere hysterisk tolk for en amerikansk forretningsmand og elsker.

L’Interprète er skrevet til skuespilleren Katty Touré, som livligt og ret dygtigt boltrede sig i sin rolle som forelsket og lettere hysterisk tolk for en amerikansk forretningsmand.

Tre ivorianske titler

For at udbrede kendskabet til landets nye film havde kulturministeren gennem flere uger arrangeret gratis kørsel af tre nye ivorianske film i de forskellige dele af Abidjan. Jeg var heldig at kunne se alle tre en af de første dage i januar: Olivier Konés L’Interprète, Alin Guikous Et si Dieu n’existait pas? og Jacques Trabis Sans regret med landets store stjerne Naky Sy Savane i hovedrollen som en fattig gravid og noget naiv kone til en arbejdsløs mand, der ender med at kunne forsørge hende flot ved at blive kriminel.

L’Interprète er skrevet til skuespilleren Katty Touré, som livligt og ret dygtigt boltrede sig i sin håbløse rolle som forelsket og lettere hysterisk tolk for en amerikansk forretningsmand og elsker. Jeg var ikke imponeret over den forvirrende handling, og det blev ikke bedre, da den endte med: À suivre – fortsættes. Alain Guikous film, en slags opfølgning på et krimidrama inspireret af virkelige hændelser, var ekstremt rodet fortalt. Kun Sans regret var velfortalt, velspillet og vedkommende; dejligt at se en god afrikansk film.

Et halvhjertet bidrag

Jeg havde derfor regnet med, at netop den ville være blevet udvalgt som værdig til Fespaco, og blev derfor lettere chokeret, da Soma afslørede, at man havde udtaget L’Interprète. Hvordan i al verden kan man vælge at sætte en halv film i konkurrence i Afrikas største festival? Der har sandsynligvis ikke været megen konkurrence, og mindst to film måtte landet som invitée d’honneur vel skulle stille med?

Med æren følger selvfølgelig også et underforstået krav om økonomisk at støtte det fattige Burkina Faso i dets beundringsværdige kamp for hvert andet år at skabe en stor og inspirerende præsentation af Afrikas brogede filmverden. Efter sigende var der i år tilmeldt 950 film indenfor alle genrer: Spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm, filmskolefilm og tv-film.

Med æren følger selvfølgelig også et underforstået krav om økonomisk at støtte det fattige Burkina Faso i dets beundringsværdige kamp for hvert andet år at skabe en stor og inspirerende præsentation af Afrikas brogede filmverden

Somas tale kom sent; man var efterhånden lidt træt af at høre alle de officielle prise og hilse hinanden. Han startede også med at prise det fine samarbejde, man gennem årene havde haft med Elfenbenskysten, og kom så endelig med det, vi alle ventede på: Listen over de udvalgte 20 film.

De nominerede er

Burkina Faso, værtslandet, var som sædvanlig stærkt repræsenteret med hele tre film: Borders af Apoline Woye Traoré, The Forrest of Niola af Adama Roamba, der i 2002 vandt kortfilmsprisen med Source d’Histoire, og Thom instrueret af Tahirou Tasere Ouedraogo. Mali bringer Wulu af Dauda Coulibaly, og Niger Zin Naariya af Ramatou Keita, der i 2003 som en hyldest til Afrikas første skuespillerinde Zalika Souley lavede dokumentaren Al’lèèssi: Une Actrice Africaine. Senegal er repræsenteret med Félicité af Alain Gomis, der vandt førsteprisen i 2013, og Ghana med Praising the Lord Plus One af Kwaw Paintsil Ansah, der i 1989 væltede alle tænkelige konkurrenter med sin prægtige, meget politiske, Heritage Africa.

Benin bringer L’Orage africain, un continent sous influence af Sylvestre Amoussou, der i 2006 lavede den meget morsomme og tankevækkende Africa Paradis, mens Elfenbenskystens andet bidrag efter L’Interprète er Innocent malgré tout af Kouamé Jean De Dieu Konan og Kouamé Mathurin Samuel Codjovi.

Nigeria deltager ikke, men det gør Sydafrika med The Lucky Specials af Rea Rangaka og  Guadeloupe med Le gang des Antillais af Jean Claude Barny. Cameroun sender Life Point af instruktøren Brice Achille.

Jeg glæder mig

Der er hele fem film fra de arabiske Magreb-lande. Marokko: A Mile in My Shoe af Said Khallaf og A la recherche du pouvoir perdu af Mohammed Ahed Bensouda. Algieriet: Le puits af Loffi Bouchouchi og Les Tourments de Sidali Fettar. Tunesien: Lilia, une fille tunisienne af Mohamed Zran. Endelig er Østafrika repræsenteret af Etiopien med Fre af Kinfe Banbu, og Tanzania med Aisha af Chande Omar.

Der er noget at glæde sig til, så selvfølgelig drager jeg endnu engang til Afrikas Hollywood, Ouagadougou for at være med 25. februar til 4. marts.

Jeg har fartet ret meget rundt i de vestafrikanske lande gennem mange år og kender derfor adskillige af de heldige udvalgte instruktører. Jeg glæder mig umådeligt til at se mine venners nyeste film. Desværre har urolighederne gennem årene forhindret mig i at rejse rundt i Nordafrika, men deres instruktører er i topklasse; det ved jeg fra mine mange Fespac0-besøg.

Der er noget at glæde sig til, så selvfølgelig drager jeg endnu engang til Afrikas Hollywood, Ouagadougou for at være med 25. februar til 4. marts.

OM Fespaco

Fespaco, Den Panafrikanske Film og TV-festival i Ouagadougou, blev grundlagt i Burkina Faso, dengang kaldet Øvre Volta, i 1969. Festivalen har siden 1979 været en biennale. Colin Dupré skriver i sin bog “Le Fespaco, une affaire d’État(s) 1969-2009”, at festivalen “bringer filmentusiaster i store tal sammen, i dag ofte med over en halv million seere. Festivalen karakteriseres ved sin populære massepublikumsappel, som man ikke ser ved andre festivaler. Festivalen er også en af kun få festivaler, hvor offentligheden har mulighed for at se film i konkurrence for en almindelig billetpris”.

25. udgave af Fespaco finder sted i Ouagadougou (Burkina Faso) 25. februar til 4. marts under temaet “Training and professions in the cinema and the audiovisual sectors”.

Hovedfoto: Fespaco

Kategorier