FENJA // INTERVIEW – I vrimlen af nye danske plader faldt POVs musikredaktør Jan Eriksen under en køretur tidligere i år for Fenjas Flugtdyr – især teksternes for ny dansk musik sjældent sansede stemninger af rum, vidde og natur. Her fortæller den nye, unge danske artist om sin baggrund og inspiration. ”Min far, der er pensioneret dansklærer, lærte mig, at man især med billeder nogle gange kan komme tættere på en oplevelse, en stemning eller følelse. Billeder kan sanseliggøre, næsten gøre din tekst fysisk. Billeder kan udtrykke ting, jeg ikke kan sætte ord på eller måske ikke forstår,” siger Fenja i interviewet.
Dette interview har en forhistorie. I april fik jeg tilsendt et e-card med et nyt album med en for mig helt ukendt artist, Fenja. Rigtig meget af den nye musik, der udkommer for øjeblikket, går under radaren, men lige præcis dette dengang nye album Flugtdyr lyttede jeg til under en køretur i Østjylland.
Med udsigt til vindmøller i udkanten af Søhøjlandet og forrevne gråsorte skyer på vej hen over en orangerød solnedgang lyttede jeg til sange som “Flaskepost”, “Lufthuller”, “Kompost” og “Kaktus”. Korte titler til sange med, syntes jeg den aften, for ny dansk musik sjældent sansede stemninger af rum, vidde og natur. Især i teksterne.
Faktisk er det lidt af en drøm, der går i opfyldelse – tænk dig, mig, der altid har drømt om at blive spillet i radioen
Fenja fortjener en chance, tænkte jeg et sted mellem Låsby og Hammel, mens Fenja sang linjer som ”Kan man dække hullerne med jord og så alligevel falde i igen og igen”, ”Har du en vandtæt skulder, jeg kan græde ved”. “Du er stærk som et norsk fjeld og blød som en dyne af mos, jeg kunne lægge mig i i dagevis”.
Efter en del udfordringer blev jeg ved med at udskyde interviewet, indtil jeg kunne møde Fenja i august i POVs lokaler i København. Præcis samtidig var Fenjas single “Kaktus” ugens hittip på P4.
”Det er superdejligt. Faktisk er det lidt af en drøm, der går i opfyldelse – tænk dig, mig, der altid har drømt om at blive spillet i radioen,” siger Freja.
Egentlig står der Freja Kristiansen på Fenjas dåbsattest. Allerede i hendes barndom i det sydvestlige Sjælland, hvor hun stadig bor, havde naturen en afgørende betydning.
Jeg læste godt historien og syntes, at de var ret seje, de to tøser. Jeg er selv meget inspireret af Norden og lyden af Norden
”Jeg er vokset op langt ude på landet, hvor der kun er marker at se i miles omkreds. Der har været en ro i at vokse op i de omgivelser, og selv skaber jeg bedst, når jeg har ro omkring mig,” fortæller Fenja.
”Min kærlighed til naturen betyder meget for mig. Det var et sted, jeg kunne gå hen og finde ro. Jeg var ikke det mest sociale barn. Jeg kunne vildt godt lide at være mig selv. Det er vildt fascinerende, hvordan naturen kan være helt lydløs, stille og samtidig ubarmhjertig, barsk og ødelæggende,” siger Fenja.
Inspireret af den nordiske tone
Naturen og dens betydning kommer vi tilbage til. Som navnet Fenja antyder, er Freja inspireret af den nordiske mytologi. Fenja var den ene af to søstre med jættekræfter, der måtte gå grueligt meget igennem, indtil de dræbte deres plageånd, kongen Frode.
“Egentlig fandt jeg på Fenja, fordi jeg havde brug for et nordisk navn, som mindede lidt om mit eget. Jeg læste godt historien og syntes, at de var ret seje, de to tøser. Jeg er selv meget inspireret af Norden og lyden af Norden.”
Flugtdyr er indspillet sammen med cellisten m.m. Line Felding og Mikkel Damgaard, bl.a. kendt fra Love Shop. De musikalske referencer tæller Sias album Some People Have Real Problems og senere Aurora-albummet All My Demons Greeting Me as a friend. Og for den sags skyld også amerikanske Priscilla Ahn, Coldplay og Kate Bush.
“Jeg var og er dybt fascineret af Sia. At man kan synge med så utrolig meget skrøbelighed samtidig med, at hun har så meget kraft i sit udtryk,” siger Fenja og tilføjer:
Posterne drev ofte i land, og det skete ret tit, at vi fik svar, helt oppe fra den svenske skærgård en enkelt gang. Den tanke, at brevet finder vej til et helt ukendt menneskes hænder, finder jeg meget smuk
”Men jeg er også inspireret af den nordiske tone, især i gamle folkeviser. Det har noget at gøre med, at min far altid sad ved klaveret i stuen og spillede nordiske sange, når han lavede mad. Jeg har spist sindssygt mange brændte ris i min barndom. Han forsvandt så langt ind i musikken, at han fuldstændig glemte tid og sted. Det var som om, han ikke rigtig lærte af det m.h.t. maden,” siger Fenja med et stort grin.
På den anden side virkede farens engagement fascinerende. Det, at faren forsvandt ind i musikken, væk fra noget og ind i noget andet. Musikken blev meget hurtigt en vigtig del af det at være til. Ikke fordi Fenjas forældre opfordrede hende til at gå til musik eller spille et bestemt instrument. Musikken var der bare.
At skrive i billeder
Et af de centrale numre på Flugtdyr hedder “Flaskepost”. Igen et nummer med udsigt. Det begynder med torden, en stemning af vand, sejlads: ”Jeg må udover vandet og håber, at det er dig, der samler mig op fra sandet.”
“Da jeg var barn, tilbragte vi altid sommeren med at sejle. Nogle gange helt op til den svenske skærgård. Vi sad måske 11 – 12 timer dagligt i båden, hvor der ikke var supermeget at lave. Der var ikke telefoner eller computere, men noget papir, vi kunne tegne på. Vi var nødt til selv at finde på, det var meget simpelt og enkelt, vi skrev breve, som vi puttede i plastikflasker, som vi sendte som flaskepost. Det var inden, min far blev meget miljøbevidst. Posterne drev ofte i land, og det skete ret tit, at vi fik svar, helt oppe fra den svenske skærgård en enkelt gang. Den tanke, at brevet finder vej til et helt ukendt menneskes hænder, finder jeg meget smuk.”
Nu, som dengang i bilen på landevejen 457 i Jylland, er det især Fenjas æstetisk flotte, billedrige sprog, der fascinerer mig.
Æbletræet forstod ikke, hvorfor det var placeret der, hvorfor det bar æbler og havde en anden form for bark end de andre træer. Uden at jeg havde tænkt over det, var det selvfølgelig et meget præcist billede på mig og min ensomhed
”Min far, der er pensioneret dansklærer, lærte mig, at man især med billeder nogle gange kan komme tættere på en oplevelse, en stemning eller følelse. Billeder kan sanseliggøre, næsten gøre din tekst fysisk. Billeder kan udtrykke ting, jeg ikke kan sætte ord på eller måske ikke forstår,” siger Fenja og nævner en oplevelse fra sin skoletid. Klassen havde fået en stileopgave, hvor overskriften lød: hvem er du?
”Jeg syntes, det var en åndssvag opgave. Jeg var selv skrubhamrende forvirret over, hvem jeg var. Og fandt det underligt at skulle sidde og skrive, ”Hej, jeg hedder Freja. Jeg bor der er og der”. Endelig skrev jeg en historie om et æbletræ, der stod i en bøgeskov uden rigtig at føle sig hjemme. Æbletræet forstod ikke, hvorfor det var placeret der, hvorfor det bar æbler og havde en anden form for bark end de andre træer. Uden at jeg havde tænkt over det, var det selvfølgelig et meget præcist billede på mig og min ensomhed. Den dag i dag betyder historien meget for mig. Jeg har nok altid haft en drivkraft til at være kreativ med sproget. Jeg tror, at det er en måde for mig at komme tættere på mig selv i min ensomhed og dermed også andre mennesker og verden omkring mig.
Overbærende producer
Min favorit på Flugtdyr er nummeret ”Lige veje”. Her er den kontrastfulde tekst nærmere lyrik end ord, der skal give en melodilinje fylde.
”Det er et af de numre, der betyder allermest for mig – jeg skrev det lige inden eller efter, jeg havde skrevet kontrakten med Sony under. Jeg var skeptisk: Ville de virkelig mig og min musik? Det er et virkelig stort selskab. Udefra tænkte jeg, at min musik ikke er den mest radiovenlige. Men de var vildt engagerede og støttende. Og stadig havde jeg svært ved at tro på det. Vil de mig virkelig?”.
Vi er en del af noget større. Vi er gjort af nogle af de samme byggesten
Der gik en, to, syv dage uden, at Fenja ringede tilbage til sin producer Mikkel Damgaard. Da han så ringede for at høre, om hun var klar til at underskrive sin kontrakt, tøvede hun.
”Jeg blev ramt af så meget panik. Mikkel var meget omsorgsfuld; det skulle jeg ikke tænke over. Og jeg skulle slet ikke tænke på, at vi nu havde siddet med det i et halvt år og, at det jo egentlig var målet med den der pladekontrakt. Nej, det skulle jeg ikke. Alt var godt,” siger hun med et grin.
”Nej, han var oprigtigt overbærende, men pludselig en dag stod jeg med en underskrevet kontrakt i hånden, og det har jeg aldrig fortrudt. Det er fedt. Jeg oplever det kun som fedt. Og det er fedt at være en del af det miljø”, siger Fenja.
En ung Kate Bush
Jeg nævner sangen “Forgreninger”. En sang, der så at sige bliver mere meningsfyldt, jo ældre lytteren er. Synes i hvert fald jeg, der er plus 30 år ældre end Fenja. Det handler om den måde, menneskers liv er flettet ind i hinanden.
“Også det nummer har en særlig betydning for mig. Den sang udsprang af tanker om, hvor vi kommer fra, og hvordan vi altid har noget med os. Oprindelig handlede det om min og min fars relation, men efterhånden forstod jeg, at den handlede om forbundethed med andre mennesker. Vi er en del af noget større. Vi er gjort af nogle af de samme byggesten.”
Og her til sidst et eksempel på, hvordan musik kan skabe netop forbundethed mellem mennesker. Få dage inden dette interview havde Fenja givet koncert. Efter koncerten kom en kvinde op til scenen og roste hendes musik.
“Du minder mig om en ung Kate Bush, sagde hun. Orv, det kan næsten ikke blive større. Så har man fornemmelsen af at gøre noget rigtigt.”
LÆS FLERE ARTIKLER AF JAN ERIKSEN HER:
Topfoto: Agnes Vera Kaufmann
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og