TEATER // ANMELDELSE – Blot for denne ene dans må man elske Teater Republiques Faust. Olaf Johannessen i titelrollen danser sig uforglemmeligt gennem et potpourri af pop- og rocknumre som symbol på hans hengivelse til lyst og nydelse. Man glemmer helt, at dette er en tragedie – men man glemmer næppe dette møde med en af europæisk litteraturs klassikere, skriver Steen Blendstrup, der uddeler fem stjerner.
Jeg vil gerne udlevere en rød tråd, som du kan holde i hele vejen gennem Faust. Instruktøren Staffan Valdemar Holm og scenografen Bente Lykke Møller stod også for Teater Republiques Dantes guddommelige komedie med Stina Ekblad sidste år.
Det ligner en tanke. Der er en rød tråd både i at opdatere litterære klassikere og i tematikken omkring det gode og det onde, Himmel og Helvede, fortabelse og frelse.
Hans handlinger har ingen konsekvenser. For ham. Djævlen redder ham altid. Det er gevinsten ved deres pagt
Eller, hvis du hellere vil anvende et moderne terapeutisk slagord, ”der findes ikke rigtigt og forkert, kun handlinger og konsekvenser”. Det er lige præcis dette, der fordærver titelpersonen: hans handlinger har ingen konsekvenser. For ham. Djævlen redder ham altid. Det er gevinsten ved deres pagt.
Faust er et djævlespejl
Det er noget, vi let kan spejle os i. Vi er sjældent særlig religiøse, og vores moral er ret fleksibel. Forargelsen er selvfølgelig stor, når nogen bliver fanget med fingrene i kagedåsen. Jo, handlinger har konsekvenser for os, hvis vi bliver afsløret.
Derudover …
Den korte litteraturhistoriske opdatering: Faust er videnskabsmand – doktor i filosofi, medicin og teologi – men finder denne boglige viden tom. Det er blot en gentagelse af andres ord. Han eksperimenterer med magi for at komme i kontakt med sandheden.
Da det ikke lykkes, er han lige ved at begå selvmord, men så får han et tilbud, han ikke kan sige nej til.
Fra djævlen. Mephisto tilbyder at blive hans tjener i dette liv og give ham adgang til al form for nydelse. Blot skal Faust være hans tjener i Helvede fra den dag, hvor han erkender, at dette øjeblik vil han have til at vare for evigt. Det tror Faust selvfølgelig aldrig, at han når.
Kærlighed og begær
Den store prøve kommer i mødet med den unge Gretchen, som Faust forelsker sig i – eller i hvert fald begærer. Selv om hun falder for Djævlens rænker og Fausts forførende ord, opgiver hun aldrig sin rene tro.
Hun tager konsekvensen af sine handlinger.
Fausts hengivelse til kødets lyster beskrevet som et langt dansenummer er forrygende morsomt. Diskolys og røg og Olaf Johannessen i diskrete dansetrin. Mere skal der ikke til
I modsætning til Dante, der frelses af sin rene kærlighed til Beatrice, lades vi i tvivl om, hvorvidt Faust har lært noget af dette. Digteren Johann Wolfgang von Goethe var åbenbart i tvivl. Han udgav Faust i 1808, igen i en revideret version 1829 og fulgt op af en Faust – del 2 udgivet efter hans død i 1832. I sidstnævnte opnår hovedpersonen at slippe ud af sin pagt med Djævlen og opnå frelse.
Faust i 2020
Og hvad skal vi så med den historie i dag?
Først og fremmest skal vi se Olaf Johannesens Faust i samspil med Søren Sætter-Lassen, som en skiftevis, krybende, manipulerende og skrydende Mephisto. Samspillet sprudler. Det er sjovt og begavet med masser af små detaljer. Så ja, en tragedie kan sagtens være morsom.
Og som nævnt i indledningen:
Fausts hengivelse til kødets lyster beskrevet som et langt dansenummer er forrygende morsomt. Diskolys og røg og Olaf Johannessen i diskrete dansetrin. Mere skal der ikke til. Blot ganske små brudstykker af kendte sange, frem og tilbage i rockhistorien og med overraskende og sjove genreskift. Det skal ses.
Et overgreb
Detaljen, at Gretchen blot er 14 år gammel, giver Faust en dagsaktualitet, som Goethe umuligt kunne have forudset. Hun er under den seksuelle lavalder.
At den veltalende intellektuelle også misbruger sin status og dannelse til at manipulere hende, gør det kun i endnu højere grad til et overgreb. Uanset at hun i øjeblikket føler sig elsket og selv har lyst
At den veltalende intellektuelle også misbruger sin status og dannelse til at manipulere hende, gør det kun i endnu højere grad til et overgreb. Uanset at hun i øjeblikket føler sig elsket og selv har lyst.
Da Faust endelig vinder Gretchen, gør han det nemlig ikke alene ved Djævlens mellemkomst, men ved sit eget sofisteri baseret på al den boglige dannelse, han har ophobet inden pagten med Mephisto.
Hun spørger i sin rene barnetro, om han tror på Gud. Han vrider sig snildt udenom et svar.
Det burde være overflødigt at nævne eksempler på (som regel) magtens mænd, der snor sig udenom med glatte formuleringer.
Overladt til fantascenen
Ligesom i Dantes guddommelige komedie er scenografien i Faust minimalistisk. Scenen er stort set bar, men lys og røg er nok til at understøtte skuespillerne. Fantasien klarer resten. Nå ja, og et enkelt filmklip, der bliver projiceret på bagvæggen. Fra Murnaus Faust. Fortællingen er trods alt en tysk nationalskat.
Den bare scene løser også problemet med en versionering/modernisering af Goethes tekst. Der er skåret og nyoversat, men der er – når vi ser bort fra dansesekvensen – ikke taget stilling til, om historien er fortidig, nutidig eller almengyldig.
Styrken i Teater Republiques Faust er, at den på en gang en introduktion til verdenslitteratur i den tunge ende og en underholdende forestilling
Søren Sætter-Lassens fremtoning i knæbukser og kappe leder tanken hen på hoffet i Weimar, hvor Goethe residerede. Olaf Johannessen og Siw Ulrikke Maibom som Gretchen fremstår mere moderne – men ikke specifikt nutidige. Men så er der alle de sjove anakronismer, som vi kan fornøje os med:
Da Faust – med Djævlens hjælp – har slået Gretchens bror ihjel, skaffer de liget af vejen ved at brænde det. Overhældt med benzin fra en dunk, der vækker associationer til Hitlers ligbål i Der Untergang.
Led selv efter flere.
Tungt stof i let fremførelse
Og her er vi fremme ved styrken i Teater Republiques Faust. Det er på en gang en introduktion til verdenslitteratur i den tunge ende og en underholdende forestilling.
Jeg kan forlade teatret med en følelse af, at jeg nu ved, hvad Faust handler om. Selv om vi hver især kan have en mening om, hvordan slutningen skal tolkes.
Samtidig bliver det aldrig kedeligt.
De færreste gider vel høre lange monologer om det gode og det onde. At en 14-årig bliver gravid, er ikke okay, men det er heller ikke altid eller nødvendigvis en katastrofe. Men vi kan bestemt se vor tids nydelsessyge og konsekvensløse overforbrug i Faust-skikkelsen. Og huske at en pagt med Djævlen altid skal indfris.
Så Faust får fem POV-stjerner med på vejen. Til Helvede. Eller til Himlen.
LÆS ALLE STEEN BLENDSTRUPS TEKSTER HER.
Faust spiller på Teater Republique til 28. oktober
Med: Olaf Johannessen, Søren Sætter-Lassen, Anne Sofie Wanstrup, Siw Ulrikke Maibom, Joen Højerslev
Af Johann Wolfgang von Goethe
Bearbejdelse: Jon Fosse
Iscenesættelse og yderligere bearbejdelse: Staffan Valdemar Holm
Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller
Foto: Karoline Lieberkind
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
