AFSKEDSORD – Frem for alt vil jeg savne den pige, som boede indeni hende. Hun var ukuelig. Lige til skrøbeligheden fik overtaget, skriver Maria Helleberg om sin kollega Synnøve Søe, der bisættes fredag i Rønne. Under mindeordet husker fotograf Suste Bonnen sin veninde med en kort montage, ‘Synnøve elsket og savnet’, med musik af Lis Damm og tekst af Grethe Risbjerg Thomsen.
Der mistede jeg en kollega. Synnøve havde det med at træde ind i folks liv og tage sin plads, til hun gik igen. Denne gang rejste hun virkelig, som hun forklarede, da hun begyndte at sælge ud af sine ejendele.
Jeg mødte Synnøve i New York. Succesen var kommet for hurtigt og for voldsomt. Den definerede hende, og den låste hende. Det er ikke godt at ”peake” for tidligt. Men der var et andet værk, som hun havde umådeligt held med, en vidunderlig søn. Hjælp var der bare ikke så meget af. Jeg husker modtagelsen, da hun debuterede med FARS, og enten blev elsket eller foragtet.
Frem for alt vil jeg savne den pige, som boede indeni hende. Hun var ukuelig. Lige til skrøbeligheden fik overtaget
Politikeren der skrev, at det hjalp debutanter at have store bryster. Og de der beundrere, som vil have forbilledet til at sige det samme igen og igen, resten af livet.
Ingen har givet så meget af sig selv og fået så lidt retur som Synnøve. Det sled.
Hendes herlige sidste tekster til POV var for mig porten til den virkelig modne Synnøves nye forfatterskab. Alle vil jo så gerne have, at forfattere ”skriver sig selv”, uden at destillere, rå krise på shot-flasker. Men så skal der jo også konstant tappes livskraft.
Sørger stadig over at Tove Ditlevsen forlod os så tidligt. Ville have elsket at læse den rigtig gamle Toves version af liv og verden. Kommer til at sørge altid over, at Synnøve valgte den samme vej. Uskrevne ord, uskrevet erkendelse. Men frem for alt vil jeg savne den pige, som boede indeni hende. Hun var ukuelig. Lige til skrøbeligheden fik overtaget.
Topbillede: Synnøe Søe, foto: Suste Bonnén.
Video: “Synnøve – elsket og savnet” produceret af Suste Bonnén, musik af Lis Damm, tekst af Grethe Risbjerg Thomsen: Måske en Martsnat (1943).
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
