MAGT // BAGGRUND – 32 tidligere statsledere – fra Syriens Bashar al-Assad til Burkino Fasos Blaise Compaoré – lever i dag i eksil forskellige steder i verden. Mange i Moskva. Nogle er jaget fra magten, andre har selv valgt at forsvinde, men fælles for mange er adgang til netværk, penge og politisk beskyttelse. Det gør både flugten mulig og eksilet ganske komfortabelt, skriver Lars Zbinden Hansen.
GABORONE – ”Jeg er i live, har det godt og bor i Moskva.”
Det kunne sagtens være skrevet af eks-diktator Bashar al-Assad til en af sine loyale derhjemme i Syrien.
Måske efterfulgt af en opmuntring: ”Pas nu på jer selv. Stol ikke på nogen!”
Det vil være tiltrængt. Siden Assad blev væltet og flygtede i december 2024, har hans sektfæller, alawitterne, været udsat for bølger af overfald fra andre grupper i den syriske befolkning.
Det hænger sammen med, at det var alawitter, der styrede landet i 54 år, fra Assads far, Hafez al-Assad, kuppede sig til magten i 1970. Der er næppe mange af de knap 3 millioner alawitter, som udgør over 10 procent af Syriens befolkning, der ikke på en eller anden måde havde lod og del i terrorregimet.
Inden da nåede præsidenten at plyndre Syrien og få sendt 250 millioner dollars (cirka 1,5 milliard danske kroner) i kontanter med 21 særfly til Moskva
60-årige Assad kan sagtens drives af nye præsident-ambitioner efter 24 år ved magten og det meste af sit liv som medlem af Assad-dynastiet, og det kan ikke udelukkes, at han oveni har så megen empati for sine fæller, der har været med til at holde ham ved magten, at han er i gang med at trække på netværk i Syrien, som skal bane vejen for en tilbagevenden for at genetablere det alawitiske herredømme.
Det er ikke et urealistisk gæt, men spørgsmålet er, hvordan det lykkedes Assad at stikke af fra 24 års forbrydelser, uden at nogen standsede ham.
Ingen reagerede.
En bunke kontanter
Og Assad er ikke den eneste flygtede statsleder, der sidder inde med hemmeligheder, som måske en dag kommer til offentlighedens kendskab.
Et kig på en liste med eksilerede statsledere og politikere gennem tiderne gemmer utvivlsomt på dramaer, der kunne kortlægge netværk, der forbinder verdens eliter på kryds og tværs.
For tiden er der 32, der lever i eksil, og af dem kan Assad henføres til en gruppe af flygtede præsidenter, der har været eminent gode til at skrabe til sig og finde et behageligt tilflugtssted. Andre er gået i selvvalgt eksil af forskellige grunde, men fælles for de fleste er, at de næppe har behov for en fødevarecheck.
Lad os køre videre med Assad, som vi ved noget om. Han landede med hustruen Asma og deres tre børn (24, 22 og 20) i Moskva den 8. december 2024. Inden da nåede præsidenten at plyndre Syrien og få sendt 250 millioner dollars (cirka 1,5 milliard danske kroner) i kontanter med 21 særfly til Moskva.
Så flygtede Rajoelina til De Forenede Arabiske Emirater og indføjede sig dermed i rækken af malagassiske præsidenter, der har været skiftevis i eksil og hjemme igen
Derudover ligger han ifølge USA’s udenrigsministerium inde med et sted mellem 1 og 2 milliarder dollars (ca. 6,3-12,6 mia. kroner), som for det meste er trukket ud af Syrien.
Præcis hvor mange ved ministeriet ikke, men forklarer i en rapport i 2022, at Assads ”aktiver menes at være spredt uden for Syrien” og beskyttes af et komplekst system, som dækker over hvidvaskning, smugling, våbenhandel og narkotikahandel.
Velkommen fra Putin
Om Assads flugt vides det også, at han i 2018-19 sendte loyale folk i forvejen til Moskva for at købe en snes lejligheder og en villa uden for byen til ham.
Han bor nu i en luksuslejlighed i en moderne skyskraber i Moskvas finansdistrikt ”Moscow City” lidt nord for Kreml.
Den tyske avis Die Zeit skriver, at Assad har omkring 230 kvadratmeter, højt til loftet, vinduer i alle retninger og adgang til indkøbscentre, restauranter, vandlande og fitnesscentre.
Til gengæld er Assad under konstant ”beskyttelse” af den russiske sikkerhedstjeneste (FSB), som overvåger, at han ikke bryder en aftale om at holde sig inden for en vis radius fra boligen og i øvrigt ikke ytrer sig offentligt.
Det er bestemt af selveste Ruslands præsident Vladimir Putin, der personligt har givet Assad asyl og nægter at imødekomme en anmodning fra den syriske regering om at udlevere Assad, også imod den nye syriske præsident Ahmed al-Sharaas ønske. Han har været på besøg hos Putin i Moskva et par gange og har givetvis luftet spørgsmålet om udlevering.
Han flygtede med fransk hjælp til nabolandet Elfenbenskysten, hvor hans gode ven præsident Alassane Ouattara gav ham statsborgerskab
På listen over eksilerede er der to, som er smuttet senere end Assad. Den ene er Guinea-Bissaus ekspræsident Umaro Embalo, der blev væltet ved et militærkup i november 2025. Den anden er Madagaskars præsident Andry Rajoelina, og om ham ved vi, at han flygtede i et fransk militærfly i oktober 2025. I Frankrig ville præsident Emmanuel Macron ikke bekræfte den franske involvering, men sagde blot, at ”konstitutionel orden bør genoprettes” i Madagaskar.
Hvem der ellers skulle have hjulpet Rajoelina ud af landet om ikke franskmændene, er svært at forestille sig. Frankrig og det franske militær har et stort ord i Madagaskar, og Macron og Rajoelina, der har fransk statsborgerskab, er kendt for deres nære venskab gennem mange år.
Oprøret i landet skyldtes den ekstreme fattigdom, der plager tre fjerdedele af befolkningen, men den udløsende faktor var konstant strøm- og vandmangel i hovedstaden Antananarivo. Det blev for meget for tusindvis af unge, der fik militæret på deres side i massive demonstrationer.
Så flygtede Rajoelina til De Forenede Arabiske Emirater og indføjede sig dermed i rækken af malagassiske præsidenter, der har været skiftevis i eksil og hjemme igen. Kategorien inkluderer Marc Ravalomanana, der måtte flygte til Eswatini (tidligere Swaziland) og bagefter til Sydafrika, men fik lov at vende hjem i 2014.
Forhadt og omsider flygtet
I samme kategori af ”tvangs-eksilerede-præsidenter” er den aktuelt mest ”prominente” nok tidligere præsident Blaise Compaoré (75), der styrede Burkina Faso med jernhånd i 27 år indtil 2014, hvor han blev væltet af et folkeligt oprør.
Han flygtede med fransk hjælp til nabolandet Elfenbenskysten, hvor hans gode ven præsident Alassane Ouattara gav ham statsborgerskab, så de nye magthavere i Burkina Faso ikke kan kræve ham udleveret. Han bor i den mondæne bydel Cocody i landets hovedby Abidjan i en villa, der skal have kostet millioner af euro.
Compaoré var ekstremt hadet i befolkningen, også fordi han stod bag mordet i 1987 på barndomsvennen, den populære Thomas Sankara, som han i 1984 havde kuppet sig til magten med. Sankara blev præsident, Compaoré justitsminister.
27 år senere var det Compaorés forsøg på at omgå forfatningen og blive siddende på magten, der fik bægeret til at flyde så meget over, at selv hans nærmeste forbundsfæller reagerede imod planen og deltog i oprøret.
Fra listen kan man også uddrage en gruppe, som kan kaldes ”royale flygtede”, en kategori, hvor aktørerne for tiden har en fremtrædende plads i verdens medier på grund af anholdelsen af
Samtidig er der uro i det norske kongehus, efter at kronprinsesse Mette-Marits forbindelse til netværksskaberen over dem alle, sexkrænkeren Jeffrey Epstein, er kommet frem. Sønnen Marius gør det ikke nemmere. Han står anklaget ved retten for mishandling af ekskæresten Nora Haukland.
En skæbnesvanger jagttur
Også i Belgien er der gået Epstein i kongehuset. Prins Laurent, kong Philippes yngre bror, figurerer i Epstein-filerne.
Men ingen af de nævnte er gået i eksil.
Det er derimod den 88-årige eks-konge Juan Carlos I af Spanien, der både havde tætte forbindelser til Epstein og prins Andrew og blev afsløret med en bunke lyssky økonomiske transaktioner og forbindelser, som i 2014 tvang ham til at abdicere efter 39 år på tronen for at overlade monarkiet til sønnen Felipe.
Juan Carlos blev afsløret under en jagttur i Botswana i 2012, der skal have kostet 60.000 dollars (ca. 450.000 kroner), og som blev afviklet midt under en af Spaniens værste økonomiske kriser med bankkrak og en arbejdsløshed på næsten 27 procent.
Her var kongen så uforsigtig at lade sig forevige stående foran en skudt elefant. Det udløste et ramaskrig blandt dyreværnsfolk, og så gravede pressen frem, at Juan Carlos havde været med til at hvidvaske penge, havde snydt i skat og modtaget bestikkelse, blandt andet fra Saudi-Arabien.
Af andre slibrige detaljer kom det frem, at Juan Carlos var rejst sammen med sin dansk-tyske elskerinde Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn (født Larsen), som bagefter skulle begaves med omregnet 485 millioner kroner fra kongen.
I en sidste gruppe af eksilerede finder vi eks-statschefer, der i dag må betegnes som ufarlige, fordi de er blevet ældgamle, og fordi deres gerninger (næsten) er blevet glemt
Deres forhold var åbenbart kølnet under jagtturen, og det forsøgte kongen at rette op på med en lille blødgørende erkendtlighed. Det lykkedes ikke. Corinna lagde tværtimod sag an mod Juan Carlos, fordi han angiveligt skal have spioneret imod hende.
Ifølge det spanske dagblad El País bor Juan Carlos nu på Zaya Nurai Island, ud for Abu Dhabi, hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater, og er dermed nabo til Madagaskars eks-præsident Rajoelina og en række andre eks-spidser som for eksempel Afghanistans tidligere præsident Ashraf Ghani, der flygtede fra Taliban i 2021.
El País skriver om Zaya Nurai-øen, at den er et eksklusivt sted for verdens mest magtfulde med et femstjernet hotel og 11 store palæer, og at Juan Carlos bor i et 1.050 kvadratmeter stort palæ med seks soveværelser, syv badeværelser, en swimmingpool og adgang til en privat strand.
I en sidste gruppe af eksilerede finder vi eks-statschefer, der i dag må betegnes som ufarlige, fordi de er blevet ældgamle, og fordi deres gerninger (næsten) er blevet glemt.
Det gælder Argentinas eks-præsident Isabel Perón, der blev væltet ved et militærkup i 1976 og smidt i husarrest og løsladt i 1981, hvor hun skyndte sig til Spanien.
Der bor hun stadig i en ”alpehytte” tredive kilometer uden for Madrid og er næppe super-aktiv i noget Epstein-agtigt verdensomspændende netværk.
Hun er 95.
Lars Zbinden Hansen er journalist, har en professional master i Afrika-studier og er forfatter til bogen ”På kanten af asfalten – Fra Kampala til Niamey og retur”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og