SAMVÆR // DEBAT – En lille pige på 7-år dømmes af en dommer til ekstra samvær med sin voldelige far. Kort tid efter sker det samme for en lille dreng på 6 år. Kan det virkelig ske i Danmark? Ja det kan det. Og det sker igen og igen, skriver Birgitte Gottlieb, der påpeger, at skilsmissebørn fra højkonfliktfamilier svigtes “hele vejen i det offentlige system. Lige fra Familieretshuset, til Børnesagkyndige, over Psykolognævnet og til dommere i retssystemet, som medvirker til at udlevere børn til den krænkende forælder.”
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Skilsmissebørn fra højkonfliktfamilier svigtes hele vejen i det offentlige system.
Det kan begynde med, at Familieretshuset udpeger en børnesagkyndig (psykolog) til at udføre en undersøgelse af familien, fordi den ene forælder har erfaringer med vold fra den anden.
Et barn, som har været udsat for et traume, skal udleveres til krænkeren
Advokat Vivian Jørgensen, som har mange års erfaring med familieretssager, fortæller:
”De børnesagkyndiges forudgående undersøgelser har en del af ansvaret for svigtet. Mærkeligt nok synes de børnesagkyndige generelt at nå frem til, at samvær med begge forældre nærmest altid anses som godt, og at de evner at varetage barnets behov, selvom barnet eller den ikke voldelige forælder har troværdige oplevelser om vold fra den andens side.”
“Man synes ikke at tage den ikkevoldelige forælders oplysninger om vold alvorligt. Selvfølgelig ses der meget sjældent tegn på overgrebsadfærd de gange, hvor den børnesagkyndige kigger på. De allerfleste kan godt beherske sig, mens der er vidner tilstede.”
Advokat Lotte Bliddal, som i sit arbejde også har en del højkonfliktsager, beskriver lignende erfaringer i en klumme med titlen “Vi er ikke på børnenes side” i Dagbladet Ringkøbing Skjern fra 13. juni 2020: :
“… uanset hvilke traumatiske oplevelser et barn selv har haft eller set en forælder blive udsat for – (er der) nærmest altid adgang til samvær med den krænkende forælder.”
“I to forskellige sager inden for de sidste to måneder har jeg oplevet to forskellige børnesagkyndige i henholdsvis Jylland og på Sjælland give udtryk for den samme holdning: At et barn, som har været udsat for et traume, skal udleveres til krænkeren.”
I forhold til skilsmissebørn fra højkonfliktfamilier, hvor den ene forælder udøver vold mod den anden og måske mod barnet, gør loven for alvor skade
Og skulle den sunde forælder, der er mærket af voldsdynamikkerne, endelig samle kræfter til at klage til Psykolognævnet over børnesagkyndiges undersøgelse med påpegning af fejl på fejl, er sagsbehandlingstiden så lang, at resultatet ikke når at lande på dommerens bord, inden sagen behandles i retten.
Hvordan kan det ske?
Man må undre sig over, hvorfor det er sådan, og hvad årsagen er. Svaret ligger i Forældreansvarsloven, som trådte i kraft d. 1.10.2007.
Den bygger på idealet om, at et barn ”har ret til to forældre”, som det så smukt formuleres.
Men som advokat Vivian Jørgensen siger:
”Den lov var et psykologisk eksperiment, da den ikke byggede på faktuel viden, men på en psykologisk teori om, at gener og biologisk ophav var vigtigere end det, som menneskerettighederne kræver, der skal lægges vægt på, nemlig den konkret udviste adfærd og erfaringer med hver forælders omsorgsevner.”
Det er imidlertid i forhold til skilsmissebørn fra højkonfliktfamilier, hvor den ene forælder udøver vold mod den anden og måske mod barnet, at loven for alvor gør skade.
De sunde familier behøver ikke loven, for de kan godt selv finde ud af at lytte til barnets behov og aftale, hvilke deleordninger der er bedst for barnets trivsel
Og de sunde familier behøver den ikke, for de kan godt selv finde ud af at lytte til barnets behov og aftale, hvilke deleordninger der er bedst for barnets trivsel.
For at råde bod på Forældreansvarslovens uheldige tendenser, som får børnepsykologer og dommere til at tvinge børn til samvær med den krænkende forælder, har politikerne indført en lovændring pr 1. april 2019, som skulle sikre, at barnets tarv nu kom i centrum.
Samtidig indførte politikerne en selvstændig bestemmelse i straffeloven, der gør psykisk vold strafbart (lov nr. 329 af 30. marts 2019).
Nu skulle man så tro, at det ville kunne sikre barnet – men nej. Advokat Vivian Jørgensen siger: ”Psykologerne kører videre med det (barnets ret til begge forældre, BG), selvom loven er ændret til det diamentralt modsatte.”
Når sagkundskab og retspraksis halter bagefter loven
Både Vivian Jørgensen og Lotte Bliddal oplever, at nogle dommeres praksis halter bagud for lovgivningen. Dommere er nemlig tilbøjelige til at dømme på baggrund af anbefalingerne fra den børnesagkyndiges undersøgelse af familien – mod enhver fornuft og mod børnekonventionen og menneskerettighederne, som siger, at en dom skal bygge på en juridisk vurdering (og ikke en psykologisk).
I en anden klumme i Dagbladet Ringkøbing Skjern skriver advokat Lotte Bliddal: ”Systemet er blind for de overgreb, der begås mod børnene og den sunde forælder i alle disse højkonfliktsager”.
Hun betegner det som hovedrystende og spørger. ”Hvem hjælper sådanne familier til at få ro, struktur og forudsigelighed ind i deres liv? Hvordan kan landsdommere tro, at de kan dømme folk til enighed?”
De store tabere er børnene
Sidsel Jensdatter Lyster, som er præst, jurastuderende og rådgiver i skilsmissefirmaet Raadvild.dk fortæller, at hun bliver kontaktet af halvvoksne børn, som er ulykkelige og vrede over, at de børnesagkyndiges anbefalinger har ødelagt deres barndom:
”I 2017 skrev jeg til Selskab for Børnesagkyndige og spurgte, om de ville mødes med børnene og drøfte, hvordan undersøgelserne kunne forbedres. Selskab for Børnesagkyndige svarede, at de ikke ønskede at mødes med børnene.”
Den nye Forældreansvarslov fungerer ikke efter hensigten, og bør erstattes af en ny lov, der lægger vægt på faktuelle forhold i barnets liv fremfor på en ukritisk og følelsesbaseret forestilling om, at blodets bånd altid har ret
Min konklusion er, at skilsmissebørn fra højkonfliktfamilier i 2020 stadig dømmes til samvær med en voldelig forælder på trods af lovens gode hensigter.
For disse børn er der ingen retssikkerhed, og de risikerer på grund af retraumatiserende oplevelser at udvikle angstlidelser eller personlighedsforstyrrelser som konsekvens.
Den nye Forældreansvarslov fungerer ikke efter hensigten, og bør erstattes af en ny lov, der lægger vægt på faktuelle forhold i barnets liv fremfor på en ukritisk og følelsesbaseret forestilling om, at blodets bånd altid har ret.
Birgitte Gottlieb er lektor og vidne.
LÆS MERE OM BØRN OG UNGE I POV HER
Topillustration: Pikist, Public Domain.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
