DEMENSFOREBYGGELSE // INTERVIEW – Fysisk aktivitet er den faktor, der viser bedst evidens for at forebygge demens og kan også være med til at mindske symptomer hos mennesker, der allerede har fået diagnosticeret demens. Der er dog stor forskel på, hvad der tilbydes i de forskellige kommuner for at forebygge demenssymptomer.
For nogle måneder siden bragte vi et interview med demensforskeren Kristian Steen Frederiksen om hans syn på fremtidige behandlingsmuligheder. Denne gang mødes vi på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, hvor han er overlæge, for at få den videnskabelige status på betydningen af fysisk aktivitet i forbindelse med udvikling af demens.
Er det korrekt, at der er evidens for, at fysisk aktivitet kan forebygge demens?
”Der er efterhånden så mange resultater, der peger i den retning, at jeg godt vil lægge hånden på kogepladen og sige, at det at være fysisk aktiv er med til at nedsætte risikoen for at udvikle demens,” konkluderer Kristian Steen Frederiksen indledningsvis. Han vurderer fysisk aktivitet som den væsentligste indsats til forebyggelse og kan også være med til at mindske symptomer hos mennesker med demens.
Studier viser, at der ikke er en nedre grænse for, hvor lidt fysisk aktiv man skal være for at opnå effekt
Fysisk aktivitet scorer højere end søvn og sudoko
Ifølge Kristian Steen Frederiksen er der mange observationsstudier, hvor forskere undersøger menneskers fysiske aktivitetsniveau gennem livet. Her har man klare indikationer for, at jo mere fysisk aktiv man er, jo lavere er ens risiko for at udvikle demenssygdom.
”Det er i hvert fald sådan, at i mange af studierne, der er lavet, hvor man sammenligner forskellige faktorer, som man ved spiller en rolle i forhold til udvikling af demens, så er det ofte sådan, at fysisk aktivitet er den faktor, der betyder allermest,” siger han og understreger, at der er variationer mellem de forskellige studier, men resultaterne er overordnet set entydige.
”I mange af studierne, som sammenligner forskellige faktorer, scorer fysisk aktivitet højere end søvn, forhøjet blodtryk, kognitiv stimulation, uddannelse og andre forhold.”
Studier med skridttællere viser, at risikoen for at udvikle demens falder i takt med, at antallet af skridt stiger
Men Kristian Steen Frederiksen understreger, at forebyggelsestudier er vanskelige at udføre, da demenssygdommen udvikler sig langsomt over mange år.
”Derfor er det svært at lave interventionsstudier med lodtrækningsgrupper, hvor vi kan sige, at nu har vi det helt endegyldige resultat, som vi kan sætte to facitstreger under.”
Den nødvendige træningsindsats
Hvor stor skal træningsindsatsen så være for at opnå effekt?
”Der er egentlig meget, der tyder på, at selv lidt har også en effekt. Studier viser, at der ikke er en nedre grænse, hvor lidt fysisk aktiv man skal være for at opnå effekt. Så man kan sige, at lidt er bedre end ingenting, og lidt mere er bedre end lidt,” forklarer Kristian Steen Frederiksen, der heller ikke kan pege på en specifik træningsform som mest virksom.
Studier med skridttællere viser, at risikoen for at udvikle demens falder i takt med, at antallet af skridt stiger. Den samme effekt ses ved styrketræning.
Der findes også studier, der har undersøgt, om fysisk aktivitet begrænset til weekenden har en effekt. Også her – hos de såkaldte weekend warriors – ser man en positiv effekt.
Er det nødvendigt at starte med fysisk aktivitet som midaldrende, for at det er sikkert, at det har en effekt?
”Jeg vil sige, at uanset hvornår i livet man begynder, kan fysisk træning have en beskyttende effekt,” siger han og påpeger, at der er risiko for, at forskningen bliver forudindtaget, hvis man kun ser på én bestemt påvirkning gennem et helt livsforløb.
Kristian Steen Frederiksen er bevidst om risikoen for at forskere konkluderer på grundlag af andre faktorer, fx værdien af fysisk aktivitet isoleret set.
”Hvis man er fysisk aktiv, så er man måske også lidt slankere, man spiser måske også lidt sundere, man har måske også en bedre socioøkonomisk baggrund. Så der er nogle ting, der er forbundet med at være fysisk aktiv. Og så har man også en højere risiko for at spise sundere, hvis man dyrker meget motion og så videre,” forklarer han og pointerer, at forskerne forsøger at kontrollere for disse sideeffekter, men der vil ofte være ukendte sammenhænge, som forskeren ikke har mulighed for at tage højde for.
Effekten af træning i hjernen
Hvad sker der så i hjernen ved fysisk aktivitet, som kan forebygge demens?
”Der er ikke så meget forskning i de underliggende mekanismer. Det er sværere at forske i, sværere at komme frem til resultater og sværere at opstille eksperimenter. Der er flere forskellige teorier omkring det,” forklarer Kristian Steen Frederiksen, som understreger, at årsagssammenhængene for udvikling af demens er komplicerede og formentlig også forskellige fra person til person.
”Det er ikke sådan, at alle med Alzheimers har samme vej til sygdommen – der er snarere tale om undergrupper, hvor forskellige faktorer har bidraget til sygdommens opståen. Nogle er genetiske, andre miljøbetingede.”
I øjeblikket er der videnskabeligt fokus på betydningen af virusinfektioner og en mulig beskyttende effekt af vacciner for udvikling af demens
En mulig effekt af fysisk aktivitet kan være, at blodkarrene hos aktive personer er bedre til at levere ilt og næringsstoffer til hjernen. Dog har forskningen ikke identificeret nogen entydig forandring i hjernen, der forklarer, hvorfor fysisk aktivitet beskytter mod demens.
Dyreforsøg hos mus har vist, at der sker en nydannelse af neuroner i hippocampus ved fysisk aktivitet, men det har været vanskeligt for forskerne at genfinde resultaterne hos mennesker.
”Der har været enkelte studier, der har vist, at der måske var en effekt på hippocampus hos mennesker, hvis man trænede. Men så har der også været rigtig mange andre studier, der ikke har vist det samme. Og det gør jo, at man som forsker tvivler mere på det fund,” siger han.
I øjeblikket er der videnskabeligt fokus på betydningen af virusinfektioner og en mulig beskyttende effekt af vacciner for udvikling af demens.
”Her er vi dog langt mere usikre, end vi er, når det gælder fysisk aktivitet som en beskyttende faktor,” understreger han.
Uensartede tilbud i kommunerne
Du er sikker på effekten af fysisk aktivitet hos mennesker med demens, men hvordan afspejles det i de tilbuddene, der eksisterer i kommuner og på hospitaler?
”Det er svært at følge med i, hvad tilbud der er for mennesker med demens, fordi der er 98 kommuner. Og desværre er mange af de her tilbud jo også nogle projekttilbud, der så får en pose penge i to eller tre år,” siger Kristian Steen Frederiksen, der mener, at mange kommuner har været inspireret af ADEX-studiet fra afdelingen på Rigshospitalet, der viste tydelig effekt af fysisk aktivitet hos mennesker med demens.
Kræftpatienter får ofte mulighed for at komme i et intensivt træningsforløb. Burde det også gælde mennesker med demens?
”Ja, absolut. Men der er jo det med kommunale serviceniveau, som jeg kan tale meget om, især på demensområdet, fordi der er betydelige forskelle i tilbuddene fra kommune til kommune,”
siger han og nævner, at nogle kommuner ikke længere har en demenskoordinator.
”Men jeg oplever også, at patienter kommer og siger, jamen, nu er der ikke længere en demenskoordinator i min kommune, for eksempel, ikke? Det er jo dem, der skal tage sig af det helt basale med at sørge for, at der er en tovholder i forhold til den hjælp, der skal gives. Så er det jo et ønske, der føles meget langt væk, at patienter skulle have adgang til for eksempel fysisk træning.”
Man er aldrig selv skyldig i, at man har fået den her sygdom
På Hukommelsesklinikken lægges der vægt på, at der ligesom i det øvrige samfund er nogle mennesker, som hader at være fysisk aktive.
”Man er jo ikke kun sin sygdom, man er også den, man er som person,” siger han, der altid informerer om den viden, der eksisterer om, hvad man selv kan gøre, KRAM-faktorerne, men understreger også:
”Man er aldrig selv skyldig i, at man har fået den her sygdom. Jeg siger også, at livet skal ikke blive en evig jagt på, at man skal gøre alle de rigtige ting.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og