ANAÏS MITCHELL // PODCAST – Podcasten Værings Musiklytteri er tilbage på POV. Trinelise Væring er ophavskvinde til podcastserien, som vi bringer i samarbejde med RadioFolk.dk. Denne gang handler det om den succesfulde musical Hadestown med løst udgangspunkt i folkemusik og oldgræsk mytologi skabt af Anaïs Mitchell.
Dagens gæst er Lasse D. Hansen, som du måske kender fra P2-programmet ‘Sessions’, som primært henter sine gæster og sine temaer i folkemusikmiljøet.
Ud over at være uddannet komponist ved DKM, (det klassiske musikkonservatorium), er Lasse dybt optaget af musikdramatik og fast underviser på Musicalakademiet i Fredericia, hvor han bl.a. underviser i sangskrivning til musicals og dramaturgi.
Anaïs Mitchell – alsidig musiker
I denne podcast forsøger Trinelise Væring og Lasse D. Hansen sammen at komme hele vejen rundt om den Tony og Grammy Award-vindende sanger, sangskriver og ophavskvinde til Off Broadway-folkoperaen “Hadestown”, Anaïs Mitchell. “Hadestown” går stadig (vinter 2024) på Broadway og i West End i London, hvis nogen skulle få lyst til at se den efter at have hørt denne podcast. Siden den første opsætning i en sangversion i 2006 er den sat op i flere steder i USA.
Nogle kender sikkert Anaïs Mitchell fra folk supergruppen Bonny Light Horseman. Deres musik spilles naturligvis også i podcasten. Læs evt. her Trinelise Værings GAFFA-anmeldelse af gruppens seneste koncert i Lille Vega.
Om Værings Musiklytteri
Værings Musiklytteri er en podcast om sange. Om dem, der skriver dem, hvad de skriver om, og hvordan de iscenesætter deres sange. Men først og fremmest er det en podcast, der handler om at lytte til musik og lade sig begejstre. Med afsæt i dagens dogme forsøger Trinelise Væring og hendes skiftende gæster at begejstre lytterne og hinanden med de sange, de hver især har valgt. Trinelise Væring er sanger, sangskriver og musikanmelder bl.a. på Gaffa.
Hun har også udgivet podcasten “Værings Værksted – en podcast om sangskrivning”.
Her finder du flere artikler og podcasts af Trinelise Væring:
Du finder podcasten på alle tænkelige platforme, bl.a. her: Apple og her Radiofolk.dk.
Playliste
- “Dances of Remote Islands – (Excerpt)” – Lasse D. Hansen for Bang on a Can All-Stars
2. “Young Man in America” – Anaïs Mitchell fra albummet Xoa
3. “Little Big Girl” – Anaïs Mitchell
4. “Wedding Song” – Anaïs Mitchell, Justin Vernon fra albummet Hadestown
5. “Wedding Song (uddrag af)” – The Original Broadway Cast Recording
6. “Why We Build the Wall” – Anaïs Mitchell, Greg Brown fra albummet Hadestown
7. “Way Down Hadestown (reprise)” – m. The Original Broadway Cast Recording
8. “Bonny Light Horseman (uddrag af)” – Pat Ryan
9. “Bonny Light Horseman” – Bonny Light Horseman
10. “Hades & Persephone” – Anaïs Mitchell fra albummet The Brightness
Jingler: Heartless (instrumental) – Tone of Voice Orchestra
Vært, produktion og tilrettelæggelse: Trinelise Væring.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her