
TEATER // ANMELDELSE – Skuespillerne smyger sig mellem halvt gennemsigtige forhæng, der æltes sensuelt med lerklumper, den unge Hippolytos og Aricia vrider sig ekstatisk på scenegulvet og til slut bindes Hippolytos med kinbaku. At kærlighedsgudinden Afrodite i sit mest liderlige humør har en finger med i spillet i Fædra, er der ingen tvivl om.
Midt i det hele står titelfiguren Fædra. Theseus hustru, som allerede ved sit bryllup bliver forgabt i sin mands søn, Hippolytos. På Husets Teater bliver det historien om den modne kvindes forelskelse i en yngre mand og alle de ulykker, det fører med sig.
Bagved ligger græske motiver om hybris og nemesis, for det er den gamle helt og kvindebedårer, Theseus, der ender med at nedkalde gudernes vrede over sig selv. I den forstand er Fædra blot et redskab.
Politik og begær i Fædra
Derudover afspejler Fædras forsøg på at indgå en alliance med Hippolytos også reelle politiske forhold i det antikke Grækenland, hvor den slags var vigtige for at opretholde magtbalancen inden for den enkelte polis-stat.

Men Fædra er også i Marina Bouras’ skikkelse en kvinde, som forsøger at skabe sin egen lykke, da muligheden viser sig, men bliver knust af konventionerne. Også hun skaber sine egne problemer – eller nedkalder gudernes vrede over sig selv, som de græske tragediedigtere ville udtrykke det.
Men det er Fandens flot udført på Husets Teater på blot 5 intense kvarter.
Anmeldelsen er en del af Kulturlisten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og