BØGER // ANMELDELSE – Eva Tinds roman Min Kim bør læses. Den er velformuleret, skrevet med et forrygende drive og sætter en retning, der har kurs mod det institutionelle Danmarks bureaukratiske overgreb på individet. Men udgivelsen rummer også, trods emnets vigtighed, nogle problemer, skriver Inger Tejlgaard Olesen Ravn.
Lad det være sagt med det samme: Eva Tinds seneste udgivelse, Min Kim, er absolut nødvendig læsning, selvom den har svagheder. Som bog er den tankevækkende – men det gør den ikke til nogen helstøbt roman.
Når Min Kim bør læses, er det ikke blot fordi, Eva Tind er velformuleret, skriver med et forrygende drive og sætter en retning, der har kurs mod det institutionelle Danmarks bureaukratiske overgreb på individet. Og ja, faktisk også Vestens koloniherrevanvid, hvis man løfter blikket.
Min Kim er også værd at læse, fordi Tind med præcis gengivelse af scener og samtaler og blik for små sanselige detaljer appellerer til sine læseres indlevelse.
Det er en udgivelse, der som den her foreligger, er absolut mest interessant, når den ikke læses som fiktion, men som et indlæg i eksistensen
Når det er slået fast, haster jeg med at pege på, at det ikke er en problemfri udgivelse, trods emnets vigtighed og forfatterens velskrivende pen taget i betragtning.
Det vender jeg tilbage til.
Coveret er næsten japansk i sit enkle udtryk og den enkle sort-hvide dekupage af bambus, et lille egern tegnet med barnlig hånd og et to-kroners frimærke prydet af Dronning Margrethe over et orientalsk stempel alluderes til indholdet på fin og diskret vis.
Nedenunder titlen angives det, at den 400 sider tykke bog er – og skal læses som – en roman.
Det er første problem: Kun dele af værket ydes fuld retfærdighed, hvis det læses som roman. Der er for mange faktakoder inde over, for meget af fortællingen, der er mest interessant, når det læses essayistisk: som tanker, der undersøger nogle konkrete forhold og afsøger forklaringer, når det er tydeligt, at dette er et menneske, der er besat af at finde svar på sin egen eksistens og svar, der ikke findes, men uophørligt må afprøves gennem egne refleksioner.
En del af udgivelsens styrke er, at det er et menneskes egen kommunikation i sin søgen efter mening, der er i centrum. Det er altså ikke formen, men indholdet, der berettiger denne del af Tinds værk. Det er en udgivelse, der som den her foreligger, er absolut mest interessant, når den ikke læses som fiktion, men som et indlæg i eksistensen.
Min Kim – spøgelset af en brevroman
Den første del af udgivelsen er den mest romanagtige. Vi møder to børn, Min og Nam Sook, begge med det almindelige koreanske efternavn Kim, uden at de dog er beslægtet, i et fly på vej til deres genfødsel hos deres kommende forældre i Danmark, to børn, der bliver udsat for adoption: Gull-Maj og Eva.
Vi får beretningerne om hver deres opvækst: Kravene fra familierne og omgivelserne, kampen med at passe den plads, familien har tiltænkt dem og hjemløsheden, for alt det, der ikke er plads til: Det ikke at kunne spejle sig i nogen – ikke andre, end netop den anden. I nogle år er de to børn penneveninder, de skriver til hinanden og dette kunne i én forståelse være kimen til den foreliggende bog.
Da de to piger når puberteten, mister de kontakten, og det er først mange år senere, da fortælleren er blevet en berømt forfatter, at de genoptager den, igen som brevudveksling.
Som forfatter, der tidligere har udgivet digte og seks romaner, taler Eva Tind denne gang fra en position, hvor hun er allerlængst inde i sin egen eksistens og kun kan se sig selv indefra
Udvekslingen af breve som styrende princip for fortællingens form er et kendt veletableret greb, men for at det virker, skal princippet være betydningsbærende: Betroelser på geografisk afstand og med små tidsmæssige forskydninger i kommunikationen sætter en speciel scene med sine egne udfordringer, men belyser den særlige intimitet, der opstår mellem to mennesker, som skriver sammen. Udvekslingen mellem dem er ideelt set privat og uden andre vidner, og i det rum er der plads til sandheder, der ellers ikke siges højt.
Hen mod slutningen af bogen skriver Eva Tind til Min Kim:
”Disenfranchised grief kan oversættes til frataget sorg eller berøvet sorg. Når samfundet ikke anerkender et menneskes naturlige reaktion på tab, isoleres sorgen og forbliver skjult, hvilket komplicerer sorgprocessen, for når tabet usynliggøres, udebliver den støtte og omsorg, der normalt følger et så voldsomt tab. Omstændighederne omkring tabet afvises, og offentlige ritualer finder ikke sted. Udtrykkes sorgen, vil den ofte blive afvist og fordømt af andre.”
Netop den fælles erfaring som både tabet af det biologiske og kulturelle ophav, tabet af moderen og den oprindelige familie, samt tabet af retten til at sørge over dette tab, på grund af modtagerlandet og adoptanternes forståelse af og insisteren på, at tabet ikke findes, havde i sig selv været rigeligt til at fylde en brevudveksling.
Men selvom Min Kim har alle forudsætninger for at etablere sig som en stor klassisk brevroman, så sendes oplægget til tælling gang på gang, udvekslingen af erfaringer bliver aldrig rigtig nødvendig for bogen, hvis primære intention sagtens kunne have været realiseret uden inddragelsen af Gull-Maj/Min Kim som medfortæller.
Jeg-fortælleren har sin egen agenda, nemlig formidlingen af sine egne tanker og undersøgelser. Jeget er bogens enerådige stemme og udvekslingen mellem to besjælede veninder bliver ikke drevet frem til et punkt, hvor kimen bærer frugt. Som nævnt mener jeg, det er en redaktionel svaghed, og det begræder jeg lidt, for der ligger en fortælling og gemmer sig i mørket: Fortællingen om kvinden Min Kim. Den ville jeg gerne have hørt.
At finde noget at spejle sig i, så man ved, man findes
Når bogen skal anbefales, er det fordi projektet vitterligt er spændende. Jeg-fortælleren i bogen hedder Eva Tind, er forfatter og deler tilsyneladende biografi med den virkelige verdens Eva Tind. Bogens undersøgelse af identitetsdannelsens processer stopper ikke ved den rent psykologiske undersøgelse: Jeg-fortælleren insisterer på menneskets forbindelse med alt det, der omgiver hende, både hvad angår slægt, krop, kultur, de døde, landskab og tid. Et komplekst og altomfattende verdensbillede.
”Forskning peger på, at traumer nedarves gennem DNA’et i to generationer; så forsvinder det igen. Livstraumer gennemsiver ens børn og børnebørn.”
Men de observationer, der træder frem i undersøgelsen af identitetsdannelsen på de vilkår, der gør sig gældende for adoptivbarnet er ikke forbeholdt adoptivbarnet, der er tale om alment gældende menneskelige vilkår. Det handler om, hvad det vil sige at eksistere i verden, omgivet at andre eksistenser, hvad enten disse tæller mennesker, dyr, floder, vinde eller jorden.
I en af bogens smukkeste scener beskriver jeg-fortælleren et besøg på en badeanstalt i Korea: Det spejl, som fortælleren leder efter, finder hun her. Det er her, hendes krop reflekteres af andre nøgne kroppe, sådan ser en ung kvinde ud, sådan ser en gammel kvinde ud. Endelig ser hun ikke sig selv som ”en koreansk krop”, men som en menneskekrop.
Insisterende og lidt vanvittig
Der er ingen tvivl om, at Eva Tind med sit forfatterskab er i færd med en omskrivning af forholdet mellem individ og omgivelser, der, med traditionelle, vestlige renæssancetræmandsøjne kunne virke lettere vanvittig, men som netop derfor med ikke-renæssancetræmandsøjne virker meget, meget tiltrængt.
Som forfatter, der tidligere har udgivet digte og seks romaner, taler Eva Tind denne gang fra en position, hvor hun er allerlængst inde i sin egen eksistens og kun kan se sig selv indefra.
Er man født ind i en vestlig verdensopfattelse, kan man vælge at overhøre hende, eller man kan lade som om det bare er østenvinden, der tuder i skorstenen, men hvis man lytter ordentligt efter, kan man godt høre, at der former sig en tydelig og klar tale.
Klik dig videre til mange flere boganmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her