BØGER // ANMELDELSE – Hvad holder et folkestyre sammen i en tid præget af globalisering, migration og mistillid til institutionerne? I sin nye bog argumenterer Christian Egander Skov for, at svaret findes i en genopdagelse af folkeligheden som demokratiets kulturelle og politiske fundament. Resultatet er et velskrevet, tankevækkende og fortjenstfuldt bidrag til debatten om demokratiets fremtid.
”Vores frihed har at gøre med den forbindelse, vi har til hinanden under folkestyret. Vores politiske frihed består i vores ret og pligt til at deltage konkret i magtens forvaltning. Vores frihed er kort sagt uløseligt knyttet til det forhold, at vi er borgere.”
Det er et hovedbudskab i politikhistorikeren og debattøren Christian Egander Skovs nye bog. Den gælder det danske demokratiske folkestyre, som han mener har behov for en skærpet refleksion og klarere fundering.
Ligesom venstrefløjen støt mere har taget grundlovsdagen til sig som fejring, synes det at være et fint lille tegn, at Skov som erklæret borgerlig udsendte sin aktuelt sigtende bog om folket netop den 1. maj. I en multisproglig og -kulturel verden med transnational magt og foranderlig verdensorden skubbes og flyttes grupper og positioner måske mere rundt, end vi tror?
Folk og folkelighed
I Skovs univers indgår ord som stat og magt, ret og pligt, frihed og folk med væsentlig tyngde og rækkevidde. Den nævnte borger er ordet for det, der forbinder det enkelte menneske og folket, og det, der forbinder staten som form med folket som liv.
Et folk er ikke det samme som en befolkning, eller en stat, eller en samling af statsborgere, og heller ikke det samme som hverken folklore eller nationalromantik. Det er en nødvendig forudsætning for et demokrati. Kun hvis folket har del i og kan modsige magten, er der et demokrati.
Det samlende hovedord er folkelighed. Skov definerer det som det eksistentielle, kulturelle og politiske fællesskab, hvori mennesker bliver til som ligeværdige deltagere i et ”vi”. Og dette vi forener identitet og deltagelse og er således både nationalt og demokratisk. Folkeligheden hviler i sproget, erindringen og fortællingerne, udtrykkes i de nære relationer og formes i civilsamfundets praksisser.
Fællesskabet er således langt hen givet på forhånd, og det er i kraft af folkeligheden, at borgerne overtager og videregiver deltagelsen i magten.
Bogens tre dele – findes folket?
Første del er en indkredsning af begrebet om folket, og hvordan det kan give mening i en nutidig situation med konstant udfordrende forandringskriser – mere alvorligt end i ’de troskyldige 1990’ere’.
Med nye grænser og en krakeleret tro på globalisering og fremskridt, med autokratier, trusler mod demokratier og tvivl på liberaliteten. Hvor befinder folket sig under migration og neonationalisme, med både somatiske og digitale epidemier, i konflikter og krige? Med fx ny værnepligt for alle i et land – hvad skal så egentlig værnes?
Forfald og nedbrud
I anden del afsøger Skov, hvad der i den nyere udvikling gik eller er gået galt, og hvor folkelige traditioner og kendte forbindelser skred – han kalder det splittelse.
Partiernes medlemsskarer svandt ind, og mistillid til velfærdsstat, parlament og EU trak protestpartier frem, ligesom dagbladene med deres politiske tilhørsforhold og DR-monopolet forsvandt til fordel for markedspengene.
Det giver mening, at han helt nylig er ansat som højskoleforstander, både i forhold til hans univers og til en stærk tradition for velskrivende opinionsdannere blandt danske højskolefolk
Fagforeningerne blev svækket, medens djøf’ere, eksperter og techgiganter styrer og staten overvåger. Immigration og nye sprog har ukontrollabelt taget over, forholdet mellem land og by kommer i ubalance, medens befolkningsgruppers tabserfaringer ignoreres af eliten.
Trods fx kronen holdt stand over for euroen, og undervisningen fik kanoner i dansk og historie, ligner denne del en forfaldshistorie – hvor Skov næsten sorgfuldt tegner et mistrøstigt billede af en nation med truet sammenhængskraft.
Mulig genrejsning
I tredje del afsøges dernæst mulighederne for at bygge folkeligheden op (igen). Med gennemgang af oprustning, folkelig dannelse og oplysning. Og med vægt på frihed, organisering og modstandsberedskab, også begrundet med historiske tilbageblik.
Man bemærker en glimrende analyse af borgerbegrebet, og tillige en spændende brug af den tyske sociolog Hartmut Rosas resonansbegreb – dvs. oplevelse af meningsfuld, gensidig forbundethed med ens omgivelser. Et sådant tilhørsforhold bæres ikke af juridiske rettigheder, snarere af forbundethed med nationens natur, historie, sprog, fortællinger og mentale traditioner.
En hovedpointe er her, at man ikke kan løbe fra sin nation (der sprogligt betyder, hvor man er født); ens nationalitet er ens skæbne, som man lige så godt kan vedkende sig og afklare indholdet af. Det ser Skov som et grundlag for mulig genrejsning, for at oplive som Grundtvigs tid ville have sagt, og i denne del bliver nutidens faghistoriker også momentvis højstemt og besværgende.
Besværlig danskhed
Man synes således tæt på klassiske forestillinger om danskhed – et ord, som globaliseringen kan bruges til at både højne og nedtone; nogle klynger sig til det danske, andre føler sig ’hævet over’ en sådan identifikation. Skov anvender heller ikke selv ordet meget, men er klart på jagt efter en national folkeligheds egenart og bindemidler.
Han tilslutter sig ingenlunde nogen biologisk etnicitet – selv åbenlyse fysiske særtræk kan ikke være definerende for noget specielt dansk, ligesom rent statsborgerskab og juridiske lighedsforhold etc. heller ikke sætter dansk som kulturelt og mentalt fænomen.
Det handler om noget selverfaret, vedkendt og tilstedeværende, noget der kan underbygge, hvordan det danske folkestyre – og troen på det – balancerer som det gør.
Skov ser nationsbevidsthed og ikke nationalisme, fællesskabstænkning mere end individualisme, almenhed hellere end elite. Han ser en demokratimodel med partier, foreninger og civilsamfund, som dansk (og nordisk) historie har skruet den sammen, og med eksempelvis kønsligestilling og kristen sædvane oveni, samt den højskole som en folkehøring i 2024 kårede som mest den mest karakteristiske og levende danske kulturelle arv.
Folk overalt i Danmark
Grundtvigs store digt – Folkeligheden – har givet bogens titel og lægger poetiske ord til de enkelte kapitlers motto – fx Folket mødig sover hen / vågner vanskelig igen. Det blev skrevet i 1848 under både 1. Slesvigske krig og grøden op til Junigrundloven, men Grundtvigs romantisk-inspirerede nationsgenrejsning og folkeopdragelse trak faktisk – og netop – mange konkrete virkninger med i kølvandet.
Danmark har mange ord og begreber med folk – og er blandt de få lande, som rummer det i parlamentsbetegnelsen, Folketinget – ved siden af Englands House of Commons og Kinas Folkekongres! Etiketten rækker bredt til endda hele tre politiske folkepartier (foruden engang et kristent).
Vi kender til frembringelser som folkekomedie, -sang og -musik, fænomener som folkesygdom, -strejke, -pension, og mere bofast som alt fra folkekøkken til -skole og -bibliotek. Meget hænger på, om end fx sidstnævnte ikke spiller den store rolle for Skov, trods dog en demokrati-spydspids siden 1920’erne. Heller ikke folkekirke står umiddelbart selvstændigt stærkt i bogen. Og slet ikke Folkemødet på Bornholm – som retteligt også mest glæder politikere, medier, lobbyister, ledere etc. og derfor burde navneskifte til fx Elitescenen!
Flertydighed og anfægtelse
Læseren får gode begrebsdiskussioner, fx af den balstyriske og intrikate populisme, der bl.a. udmejsler vigtigheden af, at folket i Ungarn stemte en skikkelse som Viktor Orbán væk – trods en populist jo burde være folkets mand!
Der er et velgørende blik på ulighed og på kritik af eliterne og individualismen, som man ikke er helt forvænt med fra en borgerlig debattør. Skov træder på mange ømme tæer undervejs – også dem han ikke selv har nogen løsninger til, fx konkurrencestatens ’velsignelser’.
Han er anfægtet. Mange af de samfundsmæssige fejlretninger, dumheder og fastlåsninger, der omtales, giver anledning til tvivl og pessimisme – som mest en drøm om vækkelse kan afhjælpe. Andre forhold som fx sprogændringer og etnicitet må hvile i deres dobbeltheder, og Grundtvigs folkelighed kan ingenlunde overføres til en tid med globaliseringens migration og teknologi.
Konstant fremhæver Skov folkelighed som netop ikke noget unisont eller som én stor ens menneskemasse med samme hygsomme enighed; der skal rummes uenighed, brydninger, mangfoldighed – blot inden for samme rammer med alle lige stillede – folke-lighed. Ensretning kan overlades til fascismens folkelighed!
Fortjenstfuldt udspil
Skov har i tråd med indholdet sigtet på en læseværdig folkebog og ikke en afhandling, så der er ikke en masse noter. Men en rolig kapitelstyring ligger der både en historiebog om de seneste ca. 250 år, en analytisk bog og en debatbog. For tilhængere af folkestyret er det en god følgesvend – netop fordi man ikke er enig i alt. Og lige til at bære ind i studiekredse.
Momentvis forekommer lidt journalistisk friskhed, andre steder noget patos, men det er småting i den velskrevne, tætte og kyndige tekst, der som tillige åbenlyst politisk indlæg ikke kan afvises som hverken højtråbende eller forenklende. Siges må det også, at det ikke overalt er en let og hurtigt læst bog, når han kompakt udreder begreber og forskellige paradokser.
Andre har været der før, og Skov krediterer flere ældre historikerkolleger, ligesom den lange litteraturliste glimrende rummer mange af de senere års samfundsteoretikere af forskellig art. Læseren er godt vejledt – og kan samtidig bemærke, hvor få kvinder der faktisk gør sig gældende på dette felt! Både fx firebinds-værket Dansk identitetshistorie (1991-92) og Inge Adriansen mindesmærke-forskning kunne rimeligt have været med, ligesom Pelle Dragsteds bog Nordisk socialisme (2021) om folkeligt funderet økonomi – der netop fik N.F.S. Grundtvigs Pris samme år.
Skov har hentet inspiration i forsamlingshuse de seneste år, de fysiske møder i foredragsforeningerne modsvarer bogens indhold. Det giver mening, at han helt nylig er ansat som højskoleforstander, både i forhold til hans univers og til en stærk tradition for velskrivende opinionsdannere blandt danske højskolefolk.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og