MASKINRUMMET // REPORTAGE – Europa-Parlamentet er en summende arena, hvor politiske holdninger brydes på tværs af sprog og gestik, hvor idéer udspringer, og hvor milliardaftaler godkendes eller nedstemmes. Bag frontlinjerne i verdens største folkevalgte forsamling arbejder en dedikeret flok rådgivere hver dag med strategi og synlighed, så parlamentsmedlemmernes visioner kan blive til virkelighed skriver Sofia A. Hansen og Liv Østerstrand, der har talt med tre unge rådgivere for danske politikere. De elsker deres arbejde og brænder for politik – men kan godt blive frustrerede over, at opmærksomheden i medierne derhjemme af og til lader vente på sig.
BRUXELLES – Den konsekvente sikkerhedskontrol, hvor overtøjet skal af og lægges sammen med nøgler og elektronikudstyr i en bakke, er ikke det eneste, Alexander von Wildenrath Løvgreen har måttet vænne sig til, når han hver dag møder på arbejde.
Det lyder måske lidt pladderkosmopolitisk, men folk her er virkelig mere udadvendte, end danskerne er – Alexander Løvgreen
For når den unge politiske rådgiver tager elevatoren til kontoret på 14. sal i Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles, taler folk sammen. Også med dem, de ikke kender.
Siden juli 2019 har Løvgreen arbejdet som politisk rådgiver for Pernille Weiss, der sidder på Danmarks eneste konservative mandat i Parlamentet, og han tøver ikke med at beskrive sit nuværende arbejde som “det sjoveste, han har prøvet” i sit voksne liv.
At gøre EU vedkommende i Danmark
Det er det politiske arbejde og det internationale miljø, der tænder ham, fortæller han og her er elevatorturen blot ét sigende eksempel på, at arbejdskulturen er gjort af et helt andet stof end dansk reserverethed.
”Det lyder måske lidt pladderkosmopolitisk, men folk her er virkelig mere udadvendte, end danskerne er,” siger han.
Som politisk rådgiver for ét af Danmarks 14 medlemmer af Europa-Parlamentet er Alexander von Wildenrath Løvgreen en del af et stort maskinrum, hvor lovgivning om alt fra klima og ligestilling til transport og forbrugerrettigheder bliver vedtaget, modificeret eller forkastet af 705 politikere fra hele EU.
Man skal være meget omstillingsparat – men det er jo også det, der gør arbejdet sjovt – Emilie Bruun Sandbye
Selvom lovgivningen i EU har direkte indflydelse på hverdagen i Danmark, oplever han imidlertid, at det ikke er så ligetil at slå igennem danske mediers nyhedsmur:
”Det handler om at sørge for at blive set og hørt og anerkendt for det store stykke arbejde, som medlemmerne og holdet bag leverer hver dag. Vi oplever, at det dagligt er en udfordring at gøre EU relevant i Danmark,” siger han.
Arbejdsdagene er aldrig ens
På 11. sal, et par etager under Alexanders arbejdsstation, har en anden af de danske assistenter sit kontor.
Det er Emilie Bruun Sandbye, der arbejder som politisk rådgiver for socialdemokraten Niels Fuglsang. Hun har tidligere arbejdet som journalist på dagbladet Børsen, men det politiske arbejde i Bruxelles trak i hende, fortæller hun:
”Generelt er det her job kendetegnet ved, at to arbejdsdage sjældent er ens. Ofte opstår politiske sager meget pludseligt, og så skal jeg lynhurtigt kunne sætte mig ind i noget ret kompleks lovgivning, som jeg ikke har arbejdet med før.”
“Man forsøger selvfølgelig at holde fast i nogle rutiner, men man skal være meget omstillingsparat – men det er jo også det, der gør arbejdet sjovt,” fortæller hun.
https://www.facebook.com/FuglsangEP19/videos/609824149522199/
Når det sociale samvær går online
Alle medlemmer af Europa-Parlamentet har rådgivere ansat, men det er ikke alle, der har et kontor med udsigt over Bruxelles.
Én af dem, der har base hjemme i Danmark, er Sanni Jensen, der fra Christiansborg arbejder som presse- og kommunikationsrådgiver for SF’s to parlamentarikere, Kira Peter-Hansen og Margrete Auken.
Derfor har nedlukningen under coronakrisen givet hende mulighed for at komme tættere på sine kollegaer – modsat de fleste andre som arbejder i parlamentet:
”Samarbejde på distancen er nødvendigt, men det fungerer overraskende godt. For mig har coronakrisen været lidt en gave i den forstand. Vi har rykket meget af det sociale samvær i Bruxelles, som jeg ellers ikke ville kunne have deltaget i, online.”
Personlige relationer spiller en stor rolle i arbejdet. Derfor har det været rigtig mærkeligt kun at tale sammen på Zoom de sidste tre måneder
Det samme har langtfra været tilfældet for Emilie Bruun Sandbye, der har skullet arbejde på en helt ny måde under nedlukningen.
”Personlige relationer spiller en stor rolle i arbejdet. Derfor har det været rigtig mærkeligt kun at tale sammen på Zoom de sidste tre måneder. Jeg synes også, at det er vigtigt at have en god relation til de andre danske partier hernede,” siger hun.
https://www.instagram.com/p/B6vLR3bB_Oj/
Magten og (u)synligheden
I modsætning til medlemmerne af Folketinget kan europaparlamentsmedlemmer ikke selv fremsætte lovforslag. Det er Europa-Kommissionens rolle.
Til gengæld vedtager Europa-Parlamentet lovforslag sammen med Ministerrådet og udtrykker holdninger gennem såkaldte resolutioner: politiske papirer, der bruges til at påvirke dagsordenen i EU. Men man skal ikke forveksle det faktum, at Parlamentet ikke selv kan fremsætte lovforslag med, at det alene er Kommissionen, der styrer slagets gang, påpeger Alexander von Wildenrath Løvgreen:
”Som europaparlamentsmedlem har du mere magt og større chance for at påvirke agendaerne på EU-niveau, end man umiddelbart skulle tro,” siger han.
Og det er, fordi Kommissionen ikke vil foreslå noget, der ikke har nogen chance for at blive vedtaget i Parlamentet, forklarer han:
”Derfor kigger de i Kommissionen stort set altid på, hvad der er vedtaget af ikke-juridisk bindende dokumenter i Europa- Parlamentet. For så vil deres lovforslag alt andet lige have lettere ved at få flyvehøjde senere.”
Jeg er blevet bidt af pressearbejdet. Som journalist kan man gøre en kæmpe forskel ved at sætte fokus på nogle vigtige spørgsmål, men det kan man også som pressearbejder – Sanni Jensen
Som rådgiver er opgaven blandt andet at følge politiske dagsordener i de udvalg, europaparlamentarikerne sidder i. Derfor er det vigtigt både at have et overblik og at have indsigt i de enkelte sager, så det politiske mandat bliver varetaget bedst muligt.
For Sanni Jensen og Emilie Bruun Sandbye, der begge tidligere har arbejdet som journalister, har det været både spændende og udfordrende at skulle arbejde inden for EU-systemet.
For Emilie Bruun Sandbye er noget af det bedste ved jobbet, når de ændringsforslag, hun har været med til at skrive for Niels Fuglsang, bliver stemt igennem og dermed bliver en del af det endelige dokument om Parlamentets holdning til en given sag.
”Det er en lang, papirtung, bureaukratisk og krævende proces, men det er vildt fedt, når det så endelig lykkes, og man kan se sit arbejde bære frugt,” siger Emilie Bruun Sandbye.
For Sanni Jensen er det bedste blandt andet, når hun lykkes med at formidle EU-politikken, så flere forstår, hvad der sker i EU, og hvad SF mener om det.
”Jeg er blevet bidt af pressearbejdet. Som journalist kan man gøre en kæmpe forskel ved at sætte fokus på nogle vigtige spørgsmål, men det kan man også som pressearbejder.”
“Der får man lov at komme ind bag kulissen og se og påvirke tingene indefra og skal tænke mere strategisk,” siger hun.
Balance på en knivsæg og nationale stereotyper
Politisk arbejde på en stor, international arbejdsplads betyder, at der er mange hensyn at tage, og at stort set alt skal balanceres. Blandt andet er det vigtigt at være i sync med både den politiske gruppe i Europa-Parlamentet og partiet i Danmark, selvom de i nogle spørgsmål repræsenterer forskellige synspunkter.
Det oplever Emilie Bruun Sandbye blandt andet, når Socialdemokratiet i Danmark er modstandere af at hæve EU’s budget, mens den socialdemokratiske gruppe i EU er tilhængere.
”I Bruxelles kommer vores nærmeste kollegaer i den socialdemokratiske gruppe jo fra mange andre lande, Spanien og Italien for eksempel, og vi skal derfor indgå i dialog med dem og vil gerne være på god fod med dem.”
“Der kan være en svær balancegang i samarbejdet, når det kommer til den slags kontroversielle emner, der både går på tværs af lande og på tværs af politiske skel,” forklarer hun.
Til gengæld er det internationale miljø også med til at gøre Europa-Parlamentet til en sjov arbejdsplads. I hvert fald, hvis man spørger Alexander von Wildenrath Løvgreen.
”Noget af det første, jeg lagde mærke til, var, at man efter forholdsvis kort tid kunne sige noget generelt om folk fra specifikke delegationer, altså medlemslande, siger han og opremser nogle af de mest udbredte stereotyper:
”Tyskerne er hårdtarbejdende, men mangler lidt humor. Rumænerne klæder sig på et bestemt måde og har sammen med bulgarerne og polakkerne til tider en hård tone uden egentlig at mene det.”
“Briterne var dygtige, men de er her ikke længere, hollænderne ligner danskerne, men gad godt være et større land, franskmænd synes, at de styrer Europa, hvilket de efterhånden også gør. Finnerne kan være lidt særlige.”
De fleste er selv klar over stereotyperne og fremhæver de kulturelle forskelle med et glimt i øjet
Han understreger, at de fleste selv er klar over stereotyperne og fremhæver de kulturelle forskelle med et glimt i øjet.
”Det har man det egentlig meget sjovt med, fordi landene også selv kører på stereotyper om sig selv. Det gør Europa-Parlamentet til et sjovt sted at være, fordi man også i europæisk forstand anerkender hinandens diversitet og gør den tydelig over for hinanden,” siger han.
Det er muligt at rykke og få gang i EU-diskussionerne
Både Sanni Jensen, Emilie Bruun Sandbye og Alexander von Wildenrath Løvgreen synes, at det er ærgerligt, at EU er en fjern størrelse for mange danskere.
Men de oplever også, at det er muligt at forandre det forhold og faktisk få emner og sager til at rykke og blive diskuteret i Danmark blandt andet gennem sociale medier, som giver mulighed for at få EU-debatter tættere på danskerne.
Alligevel er det langtfra altid ligetil at få budskaber ud over rampen – også selvom der både er store beløb og danske interesser på spil. Og det kan indimellem være frustrerende:
”Alle, der arbejder med politik på denne måde, går meget op i det og er vildt passionerede. Derfor kan det også være frustrerende, når andre – også for eksempel journalister – ikke altid interesserer sig for EU-politik.”
“Men så må man jo bare være endnu mere kreativ i sin tilgang. Jeg synes, at der lige så stille er ved at komme mere og mere interesse for EU generelt, og at medierne bliver bedre og bedre til at dække EU. Så på det punkt er jeg meget optimistisk. Og det er fedt at være med til at skubbe på den udvikling og overbevise journalister om, at de skal dække EU-stoffet mere,” slutter Sanni Jensen.
LÆS MERE OM EU I POV HER
Topillustration: Fra Europa-Parlamentets Facebook-side.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
