EURO2020 ANALYSE // POV SPORT – I både menneskelig og sportslig forstand blev den forventede EM-fest og åbning på EM på dansk jord et sandt mareridt efter Christian Eriksens kollaps i Parken. At danskerne tabte 1-0 til undertippede Finland var i sammenhængen det mindst væsentlige, skriver sportsredaktør Kurt Lassen.
O captain, my captain. Walt Whitmans gamle hyldestdigt til den myrdede amerikanske præsident Abraham Lincoln er nogenlunde de eneste ord, jeg lige kan komme på til en indledning, hvor man skal vare sine ord og passe på sine sportsklicheer.
For dem var der ingenlunde brug for i Danmarks ellers historiske EM-åbningskamp i Parken mod gruppe B’s underdog, Finland. Den handlede i sidste ende om bare at komme igennem, uafgjort havde i sportslig forstand været mere acceptabelt, en sejr fremragende, mens nederlaget på 1-0 til de undertippede finner da gjorde ondt. Det var bare slet ikke det, det handlede om.
Vi nåede at se de opspilede øjne og den livløse krop på både DR og Viaplay, inden de forfærdede holdkammerater slog fællesskabets ring om Christian Eriksen
Det handlede i allerhøjeste grad om en anfører, kaptajnen, Simon Kjær, der trådte så meget i karakter, at han måske endda reddede sin holdkammerat Christian Eriksens liv.
Da Eriksen efter godt 42 minutters spil på umærkelig vis faldt forover umiddelbart inden modtagelsen af en indkastbold, anede kaptajnen prompte uråd og spurtede den halve diagonale bane op mod Christian Eriksen, stak en finger i hans mund for at være sikker på, at han ikke havde slugt sin tunge, for umiddelbart efter at indlede hjertelungeredning, inden samaritter og læger nåede frem.
EURO2020 – DR gik luften
Vi nåede at se de opspilede øjne og den livløse krop på både DR og Viaplay, inden de forfærdede holdkammerater slog fællesskabets ring om Christian Eriksen og behandlerne, så tilskuere og kameraer ikke kunne følge med i, hvad der foregik. DR valgte at trække live-billedet op i helikopteren derfra, mens Viaplay fortsatte med at sende inde fra stadion.
En svær redaktionel situation, hvor jeg nok ville have valgt den første, men på sin vis også kan forsvare den anden. At gemme eller redigere virkeligheden kan også være journalistisk problematisk.
In 25 years of doing this job, that was the most difficult, distressing and emotional broadcast I’ve ever been involved with. Thanks to @cesc4official @AlexScott @MicahRichards for your professionalism, warmth and empathy. Get well soon, Christian Eriksen. 🙌🏻
— Gary Lineker (@GaryLineker) June 12, 2021
Når vi nu trods alt ikke kunne se noget alligevel, fordi et kollektiv af spillere med gru og tårer i øjnene dækkede af for deres holdkammerat, kunne man godt forsvare at sende inde fra stadion. Men dog på behørig afstand. Og jeg kunne sagtens have undværet nærbilledet af Kaptajn Kjær og viceanfører Kasper Schmeichel, der lidt senere stod og trøstede og krammede Christian Eriksens sønderknuste kæreste på sidelinjen.
Fra UEFA-feedet fra stadion mente nogle endda at have observeret Christian Eriksen blive intuberet, mens han lå på banen, og da han efter 10-15 minutters behandling blev ført ud af Parken med lagner og sågar et finsk flag for at dække for ham på båren på vejen til ambulancen, var jeg nærmest sikker på, at en af vores bedste spillere nogensinde var død af et hjertestop.
En mental forskrækkelse af dimensioner som begyndelsen på den tiltænkte EM-fest
Men ret kort efter dukkede der, og jo egentlig igen på usmagelig anmassende vis, billeder på de internationale bureauer op af Christian Eriksen med liv i øjnene bag iltmasken og hånden hvilende på panden inde bag lagener og flag, og den ganske nation fattede en smule mod. Endnu mere, da det det forlød fra Rigshospitalet nogle få hundrede meter derfra, at han var vågen og i stabil tilstand.
Christian Eriksen – en forskrækkelse af dimensioner
En mental forskrækkelse af dimensioner som begyndelsen på den tiltænkte EURO2020-fest, der af gode grunde aldrig kom i gang igen.
Når der nu i UEFA’s forskrifter er et vindue på 48 timer at udskyde kampen i, forstår jeg ganske enkelt ikke, at spillerne i samråd med ledere og trænere og den finske lejr valgte at spille kampen færdig i umiddelbar forlængelse af meldingen fra hospitalet.
Måske Christian Eriksens tilstand var bedre, end vi i offentligheden og pressen fik at vide, og at hans holdkammerater følte sig klar til at tage kampen op i Christian Eriksens navn så at sige.Men det var de ikke overhovedet ikke klar til, selvom de endda blev klappet på banen af de finske spillere.
Man må håbe, at vicekaptajn Schmeichel har en god samtalepartner, eller DBU har rekvireret relevant psykologhjælp i netop hans tilfælde.
Jeg har svært ved at finde ord for det vi oplevede i dag-den frygtelige situation, spillernes smukke, fantastiske sammenhold, fansenes rørende reaktion. Kamp og resultat betyder intet, for Christian er stadig blandt os. Gi dem I holder af et ekstra knus i aften – sov godt❤️
— Per Frimann (@PerFrimann) June 12, 2021
Det kan godt være, han fremstår stærk og usårlig, men når man tænker på, at han for nogle år siden var første mand på ulykkesstedet, da ejeren af Leicester sammen med fire andre styrtede i døden i en helikopter på parkeringspladsen uden for stadion efter at have lettet fra midtercirklen, er der en grænse for, hvor meget man kan tåle at bevidne – også selvom Christian Eriksen forhåbentlig kommer sig.
Der er en grænse for forfærdende førstehåndsindtryk, og det må man tage alvorligt i DBU-ledelsen og i EURO2020 i det hele taget. Ikke at man på den konto skal klandre Schmeichel for finnernes føringsmål, som han på en god dag havde nappet; ej heller Pierre Emile Højbjerg for et ellers livgivende dømt straffespark.
Han brændte vederstyggeligt med en alt for svag eksekvering, og mon ikke i efterrationaliseringens navn, landstræner Kasper Hjulmand burde have valgt en anden. Pierre Emile er en følelsesladet fyr, selvom hans spil kan tage sig hårdhændet ud.
Han og resten af holdet virkede alt for påvirket af situationen til at kunne hente Finlands føring. Og det var for så vidt også ligegyldigt, selvom det meget vel kan blive det såkaldte dødsstød for videre færd i EM-turneringen efter gruppespillet.
Det væsentligste var ganske enkelt, at det, vi alle for en grusom stund troede var et dødsstød til Christian Eriksen, ikke var det.
Alligevel kunne anfører Simon Kjær heller ikke spille videre, da finnerne kom foran, og han gik imod sædvane ud efter 63 minutters spil.
Ifølge landstræneren var han helt færdig emotionelt. Han havde så også gjort sin pligt for den aften ved måske at have reddet livet for en af sine bedste venner. Så på trods af nederlag og trist EM-humør istemmer jeg gerne endnu en gang:
“O captain, my captain…”
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
POV Sport vil følge dagens væsentligste historie i EURO2020 hver dag under EM, og i sagens natur med fokus på det danske landsholds præstationer.
Følg resultater og stillinger i EM-turneringen her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med NENT Group/TV3
Topillustration: En tydelig berørt Jonas Wind danner ring sammen med sine holdkammerater om Christian Eriksen, der ligger til behandling på græsset, mens kaptajn Kjær følger med i, hvad der foregår. EURO2020 kunne ikke have haft en værre start. Foto: Martin Meissner – Getty Images.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
